onsdag den 28. december 2011

Indendørs snerydning

Det har blæst og blæst og blæst og blæst.

Vinden har været i øst og vores dør lukker ikke helt tæt.. kunne vi konstatere i morges, da vi stod op.

Det er ikke hver dag, at vi skovler sne.. indendøre.

ØV!vindfang

Vest og sure miner

Jeg ønsker mig en gine til min fødselsdag.

En gine i min størrelse og uden ansigt.

 

Det ender næsten altid med, at jeg bliver både sur og frustreret, når jeg skal fotograferes.

Jeg indstiller kameraet, skyder et par prøvebilleder for at være sikker på, at det bliver skarpt

test

og alligevel går det altid galt..

uskarpts

og så bliver jeg sur.

Og der er endda ellers autofokus på mit kamera, som er slået til.

 

 

Jeg ved, at Jan tager fine og gode billeder med sit kamera, men det er mig en gåde, at det alligevel går galt, når han får stukket mit kamera i hånden.

 

Nu ved du så, hvorfor jeg næsten altid ser så sur og bister ud på billeder.. de billeder, som Jan tager.

 

Når Sara tager billeder af mig, står hun altid og laver gas, fis og ballade, siger mærkelige, underlige og uforudsigelige ting, som får mig til at grine, så måske skulle jeg have ventet til hun kom hjem?

 

På den anden side, er det jo ikke et billede af mig, men et billede af den færdige vest, som jeg blev færdig med i går, som jeg vil vise.

 

Planen var, at jeg ville bruge en stor, hvid knap, lavet af narhval-tand, som jeg har liggende, men da det kom såvidt, at der skulle knap i, kom jeg i tvivl og syntes, at den blev for hvid og kønsløs.

 

Heldigvis sad min far i sin kælder i dag og lavede strømpepinde-holdere og jeg gik derfor over til ham og lavede to knapper,

b1

b2

som jeg har sat en broche-fidus bagpå, så jeg kan skifte “knap”, når og hvis humøret er til noget andet end rensdyr-gevir.

dkgsvdh

eller

fnop

Farven på vesten er meget svær at gengive på billederne, men den er mere mørk og rust-rød end orange.

Det bliver vist det sidste jeg får skrevet på min “strik 2011” (listen er at se i venstre side af bloggen)

ryggen

På nedenstående billede passer farven sådan nogenlunde, selvom jeg ser meget hvid ud i ansigtet (har også lige været ovre og se Twilight med Laura i biffen)

sur

som du kan sikkert kan se, har jeg syet en tynd, tynd gennemsigtig elastik i ærmet.

Det flanede og så mildest talt dumt ud, men elastikken har nu lagt ærmet en anelse ind til armen.

ovenpå

Der har nu ellers været nok at smile af i dag.

Jeg har købt en paryk, som vi naturligvis startede med at sætte på Jans hoved.

Den stakkel og godt, at han ikke har hår.

Han er nu pænere uden.

jan

Jeg prøvede den også.

nythår

sortblondine

Nu ved jeg ihvertfald hvilken frisure og hvilken hårfarve jeg IKKE skal have.

Og nu ved du, hvorfor jeg ønsker mig en gine til min fødselsdag engang.

mandag den 26. december 2011

En af gaverne

Jeg har fået et objektiv af Jan i julegave. 50mm 1,4F, som der øves på.

 

 

Der behøves ikke meget lys for at fange billedet.

Desværre vil de indfangede ikke så gerne offentliggøres, så du må bare tro på, når jeg siger, at billederne er knivskarpe.

 

Hvalpen, som er født lige før jul, siger dog ikke så meget. Grynter lidt veltilfreds og laver små smaskelyde.

janoghvalpen

 

Jans tæver er enten golde eller så har hans hanner ikke lige fattet det med forplantning og mangfoldiggørelse, så Jan har lånt en tæve, som var med hvalpe, af sin bror.

 

Der kom 4 hvalpe i alt, hvoraf de tre var tæver.

Tæverne blev slået ihjel øjeblikkeligt, mens hannen fik lov at blive.

Den er stor og velnæret og hans mor passer på ham.

Jan passer godt på både mor og hvalp.

Det er efterhånden mange år siden, der sidst har været hvalpe i Jans hundespand og hvalpen har allerede været ude af kassen for at blive beundret.

Prøv lige at se en baby-pote:

babypote

 

Og en lille snude:

snude

Den er godt nok kær, den hvalp.

løbenæse

 

 

Til jul tændes der levende lys på kirkegården.

Det er så smukt og rørende.

Vi tænder også lys på “vores” grave.

Lige nu blæser der en meget, meget hård vind fra øst, drejende mod syd, så det er næsten umuligt, at fotografere.

Desværre, men du skal da lige se lidt af kirkegården, så du kan forestille dig, hvor smukt det er:

degamleblokke

 

Himlen har været overskyet, så der slippes ikke meget lys igennem ovenfra.

Jeg kunne ellers godt trænge til lange, lyse dage her i min ferie, hvor der kunne samles energi til arbejdet, interesserne og alt derimellem.

blåtime

Faktisk fantaserer jeg om en sejltur op til hytten.

Fantasien går på en tændt, varm ovn, stille hav, masser af stearinlys og alle mine kære omkring mig, men det har lidt lange udsigter, for jollen er på land og fjord-isen er endnu ikke frosset til, så man kan køre på den..men lige om lidt..om en måned eller to..

 

Måske jeg skulle fantasere om noget mere realistisk, som fx en kop kaffe, som er lige indenfor rækkevidde, hvis jeg rejser mig?!

broen

Og jeg kunne strikke lidt videre på min vest under den tændte lampe, som giver rigeligt med lys, sidde i mit sofahjørne og se lidt fjernsyn og indordne mig årstiden uden at lade fantasierne løbe af med mig.

Jeg kunne så meget og jeg tror, jeg vil kaste mig ud i det.

søndag den 25. december 2011

Det røde julemysterie

Så gør det ikke noget, at jeg viser vesten, som jeg strikkede på i slutningen af november og starten af december.

I min familie trækker vi lod blandt de voksne, hvem vi skal give en julegave til og i år skulle jeg give min mor en julegave.

 

Min mor og jeg har nogenlunde samme tøjsmag uden vi dog går i det samme tøj og jeg tænkte straks, at jeg ville lave en gavekurv til hende.. det fik jeg nemlig af Dudi sidste år og det vakte lykke. (Mine julegaver i år er et helt kapitel værd, så dem får du ikke at se endnu, men jeg vil så gerne vise dem, så lige om lidt..)

I løbet af efteråret, havde min mor henkastet sagt, at hun ønskede sig en vandfast mascare, så det  var jeg ude og finde til hendes kommende julekurv og hun klagede på et tidspunkt over sine tørre hænder og med al den opvask, madlavning og rengøring hun foretager for at byde os på god mad og hygge, så syntes jeg helt bestemt,at hun også skulle have en fed, god håndcreme ned i kurven.

Der blev også lagt et tørklæde i cashmere/silke ned i kurven og en lidt mere privat ting også, men det, som jeg var allermest spændt på var, om hun kunne lide denne vest, som jeg strikkede til hende:

barehunkaliden

vp1

vpryg

vprygigen

Garnet er originalgarnet fra Geilsk og jeg strikkede str. M/L. Hvor mange gram, der gik til vesten kan jeg ikke huske, men det var hyggeligt strik og jeg kunne godt finde på at lave een mere på et andet tidspunkt, for kraven gør, at skuldrene er varme og “skødet” gør, at man får dækket de uheldige “folder” lidt væk.

Designet er sjovt og anderledes med den store cirkel, der ender som en vest, så jeg håber, at den bliver et hit.

 

I går var det børnenes jul med juletræsdans og gaveuddeling.

I dag er det de voksnes jul. Siger man heroppe og i morgen er det de unges jul.

 

Lige om lidt skrå vi allesammen over gaden igen for at spise frokost hos min mor.

Det er ikke en almindelig frokost, men et bugnende frokostbord, som er blevet forberedt over lang tid.

Jeg ønsker dig og dine glædelig jul.

lørdag den 24. december 2011

Dagen før

Julen er fyldt med traditioner. Ihvertfald for vores vedkommende.

D. 23 december går jeg over til mine forældre, hvor jeg pynter deres juletræ.

Det er en tradition, at juletræet ser ud som det gør.

Det er pyntet med røde kugler, guld-ornamenter fra Unicef og papirstjerner og et enkelt rensdyr, som er tussegammelt.

Juletræet ser altid sådan ud.

Nogen vil måske mangle både englehår, guldlamellerne, kræmmerhusene, papirhjerterne og flag-guirlanden?

Hjemme hos min mor ser juletræet dog altid sådan her ud og jeg synes det er pænt.

Det skal jeg jo næsten synes, eftersom det er mig, som pynter det på samme måde år efter år efter år efter år.

juletræ

Det er også en tradition, at hun har en julebuket stående på skænken.

julebuketten

En flot een, købt i Centrumkiosken og oftest købt og hentet af min far.

Det er tradition, at når juletræet er færdigpyntet, kan vi sætte os i sofaen, hvor der bliver trakteret med Lenas fine hjemmelavede julekonfekt, æbleskiver, gløgg/te/kaffe og de hjemmebagte klejner og brune kager, mens vi beundrer det fine træ.

gennemsigtigjuletræskugle

juletræspynt

unicefornamenter

Der hænger naturligvis stjerner i vinduerne og mange forbinder den orange julestjerne med jul i Grønland.

Den har dog aldrig hængt hverken hos os eller hos mine forældre.

Hos mine forældre hænger denne ude i vinterhaven og en stor rød een i altandøren:

ivinterhaven

Hjemme hos mig, skifter det lidt. I år hænger der en stor guld-stjerne i stuevinduet, men sidste år, var den i rød metal-papir.

Sara har fået en ny stjerne i år.

Det ses ikke så tydeligt på billedet, men den er mere grøn, end den er noget andet:

sarasstjerne

Laura har haft sin i rigtig mange år. Hun har selv valgt den, da hun var lille. Som årene går, bliver jeg mere og mere glad for den.

laurasstjerne

Inde i det værelse, hvor Simon sov, da han var her, hænger der en stor hvid een af slagsen.

Den er enkel og elegant.

Det er vist den, som skal hænge i stuen næsten år.

Hvis jeg husker det..

kransen

I år har jeg kun hængt guldfarvet pynt op i stuen.

Sidste år nåede jeg at blive så uendeligt træt af den julerøde farve, så i år blev det guldpynten, som kom op.

Jeg har en pænt stor kasse med julepynt i guld, hvid og røde farver. Det skifter lidt fra år til år, hvilken farve jeg kan holde ud at kigge på i en hel måned.

Min krans af grene, som hænger over sofabordet har skiftende pynt året rundt, men lyskæden hænger der altid og giver lidt lys.

Jeg er meget, meget lidt glad for lamper, der hænger ned fra loftet, så der er kun kransen og lamperne over spisebordet.

Traditionen tro, laver jeg ris a’la manden til i morgen.

Dudi har sendt mig to hele stænger af Princips de bedste. De er suppleret med nogle rimeligt gode fra Brugsen. I mangel på bedre-vaniliestænger.

Grøden duftede fantastisk. Den er afkølet og en kæmpebunke mandler er smuttet ud af deres skind.

De skal hakkes og blandes i grøden i morgen sammen med en smule flødeskum.

Ikke for meget og heller ikke for lidt.

Der er også tradition for, at vi tager på kirkegården og tænder lys for vores bedsteforældre og jeg har en grav, hvor jeg sætter lys to gange om året.

Graven er ikke min, men mine venners.

De bor her ikke mere, så derfor har jeg fået det ærefulde hverv, at kigge lidt til den.

Det ansvar tager jeg meget alvorligt, men på den hyggelige, gode måde og med stor glæde.

Kirkegang og dans om juletræet er også fast tradition sammen med and og masser af tilbehør og det er lige så sikkert om amen i den kirke, som vi næsten lige har forladt, at jeg spiser for meget.

 

Har du også en meget traditionel jul?