DORTHEIVALO

Konge-middag i mit køkken

Jan havde taget en ret stor rensdyrkølle op af fryseren.

Den var alt, alt for stor til os 4 mennesker, så jeg skar inderlåret fint ud og resten af kødet kom hurtigt i fryseren igen.

Nu havde jeg jo set, hvordan man også kunne tilberede en steg, så jeg efterabede alt, hvad jeg kunne; kogte i præcis 20 minutter og svitsede den så hurtigt på panden.

Jeg pakkede lidt friske timianblade/kviste (fra altankassen) ind i kødet og en lille barne-håndfuld grønlands post fik lov til at koge sammen med kødet.

Mums en himmerigs-mundfuld.

Mundfuld-en blev akkomponeret af kvaner i stærkt ledtog med æbler, rosiner, citronsyrnet tyk fløde og honningsøde klokkeblomster.

Sukkersyltede, knaldrøde grønlandske tyttebær fra fjeldet sidste efterår. Mums.

Tomaterne i Brugsen var billige i dag, så de blev serveret med masser af salattern, røde og hvide løg i papirtynde skiver, grønne velsmagende oliven og duske af oregano ude fra altan-kassen, hvor både timian og oregano trives fortræffeligt.

Kartoflerne var enkle; halveret, kogt i 5 minutter, for derefter at tilbringe en lille halv time i ovnen med Heiberg Olivenolie smurt ovenpå sig, tørrede danske timian og himalaya-salt til at give lidt ekstra smag.

Vi åbnede en flaske rødvin og vi kunne have inviteret hvem som helst til middagen, som smagte.

Nu havde vi så kun inviteret hinanden og det var skam med dug på bordet, levende lys i vinduerne, på bordet, matchende servietter og skål-fremsigelser uden anden anledning, at ferien synger på sidste vers.

Ikke at vi glæder os til faste stå-op-tider og skemalagte hverdage, men ferien som gik alt, alt for stærkt skal skam hædres og bæres ordentligt ud og det blev den med god mad i dag.

På mandag starter Jan i det små med at tilbringe sin tid delt op mellem arbejde og hjem.

Smølfe-besøg

Jeg kommer sådan til at smile, når der ud af maven på de store krydstogt-skibe vælter den ene regnjakke-klædt turist ud efter den anden. De ligner smølfer.

Det er ren smølfe-invasion, men heldigvis ser smølferne venligt-sindede ud, smiler og hilser tilbage, når man hilser på dem.. og jeg smiler. De skulle bare vide, hvad jeg tænker.. fnis, fnis

Vi så to turister, der smilende prikkede en ældre, grønlandsk mand på skulderen og spurgte om de måtte fotografere ham.

Han sagde JA og så stod de der og fotograferede.

Sara og jeg grinede (inde i bilen) af dem.

Vi fotograferede så til gengæld dem, da de kom gående med deres smølfe-forklædning. :-)

De ser os og vi ser dem.

Hyggeligt og bare de smider lidt cool cash i forretningerne bliver handelstandsforeningen og landkasseministeren også glade.

Det er krydstogt-turister desværre ikke så gode til, altså at handle i de byer, som de kommer til, har jeg læst..

Min far lavede et par øreringe/stikkere

lige inden han drog sydpå og tanken var vist, at jeg skulle sætte mig med et lille bord nede ved havnen og sælge både T-shirt og øreringene.

Han lavede en fin æske, hvor han klistrede “butik-skilt”på

butik og øreringene kom på et stykke fint stift pap. ( Papiret i kassen er anløbstider for de mange krydstogt-skibe, der kommer til Sisimiut her i sommeren, så lidt har jeg da forberedt mig)

Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet min blogadresse på øreringe-“holderne”, sagde han, at det var så de kunne bestille flere, når de opdagede, hvor fine ting, de egentligt havde fået med sig hjem fra Sisimiut. ;-)

Jeg er lidt for blufærdig eller sådan noget til at sidde dernede, hvor hele byen kan se mig og sårn’, men ideen er fin og hvis een gad, at sidde sammen med mig, så ville jeg måske synes det var hyggeligt??

Glat gave

Som jeg skrev på dagen, er det altså trist at have fødselsdag midt i sommerferien.

Sara fik en BMX-cykel næsten en måned før sin fødselsdag i fødselsdagsgave og det var hun meget indforstået med.

Faktisk foreslog hun det selv, så hun, som hun sagde kunne have glæde af den i løbet af sommerferien.

Hun har/havde jo ret, bettepigen.

Men jeg havde det lidt små-slemt ved ikke at have en lille ting, at give hende på selve dagen.

En gave i fint indpakningspapir og bånd om.

Noget at pakke ud.

Hun har arvet mit hår, ikke i farve, men i det lettere ustyrlige.

Det krøller ikke, men er heller ikke glat.

Og Sara er ret så træt af det, – at det ikke vil krølle rigtigt eller bare hænge lige ned i glansfulde lokker.

Hun har brugt mit glattejern, som ikke er noget som helst værd, nærmest lige til at smide ud, så det var jo nærliggende at give hende et ordentligt glattejern, som hun ønskede sig.

I dag fik hun lokket mig til at prøve jernet også, og jeg vil give hende ret i, at det nye jern bare glatter glat.

Faktisk tror jeg og ved nærmere eftertanke, at jeg er udmærket tilfreds med mit hår med fald, krus og temperament.

Altså, når det er groet ud igen og Rigmor, min frisør, har klippet det som det skal klippes.

Der går lige et år eller ti inden det når sin sædvanlige og normale længde.

Rødstrømpe

Jeg har lidt strikkekrise.

Lidt meget endda. Og har haft det næsten hele sommeren, faktisk.

Og det selvom jeg har strikke-kit på både en poncho, en fin jakke og en utrolig flot vest. ¨

Jeg fik strikket min mors fødselsdagsgave.

Jeg fik startet på ponchoen, men syntes, at den virkede slasket med kun en (tynd) tråd og på pind 6 og trævlede op og lagde garnet dobbelt, men kunne godt se, at der så ikke ville være garn nok..

Hmmm… så skrev jeg til forhandleren.. garnet skulle strikkes med kun EN tråd, var svaret og det slaskede ville forsvinde ved vask. Hmmm..

Så jeg må trævle op igen og starte forfra; når altså engang min strikke-krise er overstået.

Mens krisen raser, har jeg strikket et par knaldrøde strømper med påfuglemønster.

De vil passe rigtig godt til de knaldrøde cowboy-bukser jeg har købt i sommerens løb på udsalg- om ikke andet.

Der er fejl på den ene strømpe i mønsteret og jeg orkede ikke rette fejlen.

Nu er jeg igang med endnu et par strømper med det samme mønster, men i en meget kortere udgave i en mørk brun farve.. Og med kort ribkant, da jeg ikke bryder mig om, at det flaner foroven.

Strømper strikker jeg kun, når jeg ikke har andet at give mig til eller endnu værre strikker jeg vaskeklude/gæstehåndklæder/grydelapper, når det er helt slemt med strikke-krises!