torsdag den 1. maj 2008

Færdig Linus

Allerede i søndags inviterede mine forældre os allesammen på brunch i dag/formiddags. Det er vist ikke uden grund at sønderjyder er kendt for deres overdådige (kaffe-)borde. Min far, der er i den sammenhæng er prototypen på en sønderjyde, havde disket op, så vi ikke har spist hele dagen,- og aftensmaden først lige er blevet indtaget her kl 21.30. Som det næsten altid går, når vi er hos mine forældre, fik vi malende beskrivelser af både det ene og det andet. Et af hovedemnerne i formiddags var, at min mor var træt af sin stuebirk, der fylder enormt meget. Der havde været for-og-imod-diskussioner, og vi blev inddraget...Lena og jeg fik overtalt (med megen besvær..er alle sønderjyder mon så stædige??) min far til at finde en sav og efter meget parlamenteren frem og tilbage om hvor, hvormeget og hvordan, røg et par lange grene,- tungen og piben blev holdt lige i munden, og vi håber at birken overlever, og at grenene, vi satte i vand slår rødder. Optimismen kender næsten ingen grænser! Hvis birken går ud, har de da stadig deres blomstrende kaktus ;-) som i overstadige farver trodser regnen, kulden og tågen i dag.Vejret er trist og tågen ligger tæt og sigtbarheden er nogen gange nede på ca 25-50 mtr. Det er overhovedet ikke nok til, at flyveren kan lande. Den flyver, som vores gæster fra Nuuk skulle ankomme med. De kommer derfor først i morgen, og jeg håber og beder til, at der er bedre vejr, så byen kan vise sig fra en lidt mere charmerende side. (Lygtepælen har I set før, men i noget andet vejr på en anden årstid) Der var døbt extreeeem-knitting i går aftes, og dagen i dag blev brugt til at speedstrikke med en seneskedehindebetændelse i venstre håndled til følge, men jeg blev færdig, og Linus er blevet afleveret til min søster Lena, der rejser til Danmark i morgen, så hun kan aflevere den personligt og med et knus og kram i tillæg til Daniel. Der er ingen knapper i, men Lena har lovet at sy dem i for mig. Tak, Lena. Jeg tror ikke, jeg bliver nogen stor fan af strikke-kits nogensinde. Jeg kan bedre lide at sammensætte garner og farver selv. Jeg er jo godt klar over, at der løber mange små drenge (og sikkert også piger) rundt med lige nøjagtig den Linus, som jeg også har strikket. Trøjen og farverne fine, men når jeg har brugt så lang tid (og mange penge) på et stykke arbejde, synes jeg et eller andet sted, at det skal være unikt, og det er den her jo (næsten) ikke. Der er et par småfejl i, hvilket er det eneste, der adskiller den fra alle de andre, der er også er strikket med lige nøjagtig de farver i den størrelse. Jeg håber dog at Daniel bliver glad (han havde ønsket sig en vest, men det garn, jeg strikkede vesten i, var så ringe, at jeg har lagt det til side. Han skal nok få sig en vest..snart, når mit håndled har det lidt bedre, ikke brænder, svider og er ømt længere..man kan vist godt se på mine billeder, at jeg har kedet mig på min tur rundt i byen i dag??)

tirsdag den 29. april 2008

Søsterkaffe

Vejret er slået om, og det regner koldt og det hele indbyder til sofa, hygge og vattæpper. Både Lena og jeg fik tidligt fri i dag, og vi var overhovedet ikke sene til at arrangere kaffeslaberas på Taseralik sammen. Faktisk skulle der bare det rigtige blik og nik til, før vi begge sad dernede- Lena med en "terning", som hun med sin vanlige ro og stædighed fik samlet, og jeg med mit strikketøj (Yes! jeg strikker offentligt..ofte og gerne) . Der er ikke mange mennesker man bare kan sidde og være fuldstændigt tavse med, og falde til ro med, som sin egen søster. Jeg kan vist ikke skjule, at jeg i den grad holder af, og elsker begge mine søstre, og som jeg bliver ældre, værdsætter højere og højere. At have et livsvidne og som husker de små detajler fra ens liv og som man ikke behøver at forklare sig overfor igen og igen. Sådan er det også med gode veninder, hvis de har været det længe nok... ("gamle venner tager lang tid at få..") husker at jeg vise det?? Desværre for mig, er min yngste søster jo flyttet til Ålborg, hvor hun læser jura, men jeg er så stolt over hende, for det kræver mod og overskud, at rykke teltpælene op, pakke habbenguttet sammen, sige sit arbejde igennem ti år op, og få stuvet børn og mand sammen, og flytte til noget helt nyt, for at læse og lære. Jeg er stolt, som kun en søster kan være det, selvom jeg savner hende og især hendes dejlige drenge.

søndag den 27. april 2008

Fest

Her til aften var vi inviteret ud til Lena og Johannes. Lena have langtids-stegt en lækker rensdyr-kølle (ca. 6 timer-mums), som blev serveret med superlækker waldorfsalat til. Lena går på aftenskole, hvor hun lærer at ordne skind helt fra bunden af. Dét burde give mig anledning til at fange nogle flere sæler til sommer og efteråret..;-) Hendes skind, står så dekorativt udenfor på deres altan, og kan næsten give mig lyst til atlære det også, men nu kan jeg jo bare aflevere skindene til hende :-0. Vi legede en sjov leg hos dem i aften, hvor man skulle puste/slukke nogle stearinlys ud med en spandkanon (?). Det var MEGET sjovt, og vores hold vandt.. Og måske kan I regne ud, hvilket hold, der tabte? TAK! for dejlig mad og en overordentlig hyggelig aften. Jeg beklagede mig over manglende have og blomstrende blomster, men da jeg kom ud til Lena og Johannes kom jeg til at tænke på, hvor meget nemmere vi har det heroppe: vi har noget smukt at kikke på hele tiden, ingenting, der skal passes og det skifter næsten fra dag til dag, så hvad beklager jeg mig over??!!!
På vej hjem fra Lena og Johannes fik jeg øje på dette kolde håndtag. Døren har vist ikke været brugt længe

Kedsomhed

Kedsomhed eller overspringshandlinger?? Eller var det bare af ren og skær længsel efter spirende planter og smukke blomster?? Jeg trængte ihvertfald til at se blomster og da de jo ikke lige er om hjørnet heroppe kikkede jeg ned i den bøtte som jeg samler mine teposer i (jeg drikker ca 2 ltr. te om dagen og morgenteen er altså fra teposer! Al te- bare IKKE medova-adr. ), og sammen med Sara foldede vi te -"blomster". 10 stk blev det til..lidt har også ret.Mine ferskvandsperler syntes jeg også lige pludseligt trængte til at blive samlet til et eller andet, så de endte i en tynd fiskesnøre rundt om halsen, så man må da sige, at jeg har fået rigeligt ud af det armbånd, som jeg klippede op: øreringe og to halskæder...Nu må jeg hellere se at få mig swunget op til at slå de dumme masker op igen, som jeg har trævltet op

lørdag den 26. april 2008

Husk

Jeg skal lige huske mig selv på denne her som jeg fandt derude.