Mary
Liselotte, jeg håber ikke du vader hvileløst rundt her i byen og kikker efter mig (fnis, fnis)Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Liselotte, jeg håber ikke du vader hvileløst rundt her i byen og kikker efter mig (fnis, fnis)Indsendt af Dortheivalo kl. 20.26.00 1 kommentarer:
Jeg nød i den grad at være væk fra de vante omgivelser og sidde ude, hvor alt er stille og stort.
Jan havde Johannes med på slæden og Jesper forbarmede sig over mig, og tog mig med på sin snescooter, så vi ikke skulle klumpe og mase os sammen ;tre mand på en slæde og med kun 8 hunde. Vi fik sendt Jan og Johannes afsted
lige over middag, og vores "patient" blev efterladt hjemme på hundepladsen.
Hans stolthed, forfængelighed og mandighed blev i den grad såret over at blive efterladt, at selv om jeg gav ham foder, ænsede han det ikke og overlod det hele til sine ærkefjender: ravnene.
Da Jesper sidst på eftermiddagen kom forbi og hentede mig, havde jeg fået bagt rugbrød som lykkedes, og kunne tage det med i rygsækken. Vi var knapt nok kommet ind til hytten, da Johannes
kom ned med to ny-fangede harer,
og han gentog successen igen i dag med en enkelt hare.
Dét er typisk, at når man ikke må skyde og fange rensdyr, står de klods op og ned af een, og man kan kun nøjes med at skyde dem med kameraet.
Bliv stående indtil efteråret, min ven, så skal du bare se løjer! Der var et lille minus ved dagen i dag (udover, at jeg skulle tilbage til civilisationen) havde jeg også den mest forbaskede hovedpine, som gjorde, at jeg bare skulle blinke med øjnene, så var/er jeg ved at brække mig af smerte-øv..
Kan jeg mon bede om en erstatnings-weekend-dag for dagen i dag?? TAK for dagen i går (især til
Jesper) og
Jan og
Johannes.
Jeg fik ikke taget så mange billeder, men dem jeg fik taget, kan I se lige her.Indsendt af Dortheivalo kl. 18.17.00 2 kommentarer:
sad på kirkespiret og klukkede opmuntrende om kamp, et isfjeld lå og vuggede trøstende
og solen
gik ned, stor, rød og medfølende.
Hvad klager jeg over??? Indsendt af Dortheivalo kl. 23.15.00 3 kommentarer:
Jeg er blevet nomineret af Mariann, og jeg er naturligvis stolt og smigret over prisen. Om jeg har et formål med min blog, kan diskuteres..mit formål er ikke klart defineret, men jeg hygger mig med den og især er det altid hyggeligt, når I har lagt en besked eller kommentar, så jeg vil ved denne lejlighed sige jer tak for alle kommentarerne.
Det bliver svært at finde 5 bloggere, der ikke allerede er blevet nomineret, for der er godt nok mange, der har fortjent den! Jeg skynder mig at nominere Liselotte, som jeg må have en daglig dosis af hver dag..gerne flere gange om dagen, hendes evigt spændende billeder og tonen på bloggen, Anne, som heller ikke kan undværes een eneste dag, Michael, fordi det osede af kærlighed til Maniitsoq ud gennem hans blog ( han er godt nok flyttet nu, men alligevel..), Flemmings blog, fordi han viser et godt billede af Grønland (det trænger vi til ovenpå al den negative omtale) og Mette, fordi jeg uden nogensinde at have mødt hende, tror (med god grund)at hun er et godt og omsorgsfuldt menneske.
Indsendt af Dortheivalo kl. 21.26.00 6 kommentarer:
og kikkede på fjeldene, havet, hinanden og ingenting. Det er meget svært at være så langt væk, når nogen i familien er sygdomsramte. Hvor ville vi gerne kunne holde hånd, dele jeres tanker, bekymringer, være sammen med jer og bære byrderne med jer..Men det eneste vi kunne var lade blikket hvile på hele 4 (fire) store ørne,
der sad på havisen og lod sig beundre af ravnene og af os, mens vi hver tænkte hver vores tanker.
De sad langt væk, så billederne er lidt utydelige, men se dem, det skulle I altså! (De sad for langt væk fra hinanden til at jeg kunne få et samlet billede af dem)
Jan og jeg tog hinanden i hånden og tog på Café Taseralik, og drak en kop kaffe ( og jeg købte en flaske grøn is-te, udelukkende pga den specielle flaske) og så må vi lade dagene komme én ad gangen. 

Indsendt af Dortheivalo kl. 20.43.00 0 kommentarer:
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com