Siut, Alfred og Naja

Een vi kender, skal flytte til Danmark.
Han er en ældre herre og burde vel være blevet pensioneret for et lille årti siden, men han har kløet på indtil nu.
Han er født og opvokset heroppe og har kørt en hel del hundeslæde.
Faktisk har han været i Sirius-patruljen.

Han forsøgte at få solgt sine hunde og sin slæde og al sit udstyr, men der var ikke rigtig nogen som bød ind og han besluttede derfor med tungt hjerte at få aflivet sine hunde.

Han havde en hvalp på 4 måneder, som på en eller anden måde havde mistet sit ene øre.
Den er glad og trives til trods for sit manglende øre og Jan og han aftalte, at hvis han ikke kunne få solgt sine hunde, skulle Jan købe hvalpen.
Det gjorde han så.
Den hedder Siut og det betyder øre på grønlandsk.

Han, altså vores bekendt, havde også en tæve med en lille hvalp på knap to måneder og dem valgte Jan også at tage med i købet.

Den lille hvalp hedder Alfred og moderen/ tæven hedder Naja.

Vi håber, at begge hvalpe overlever og ikke får hvalpesygee.

Vi har været nødt til at binde den lille hvalp.
Den står sammen med sin mor og er ualmindelig dygtig.
Det har vi været nødt til, for hvis den kommer i nærheden af vores gamle tæve, er det meget sandsynligt, at den slår hvalpen ihjel.

Det er desværre meget almindeligt at alfa-hunnen ikke tolererer andre tævers hvalpe.

Sara nyder at komme ned til hundene, fodre dem og hygge med dem og de nyder hendes selskab.

Jeg tænker på vores bekendt, som flytter til Danmark og forlader et meget langt liv, hvor han har levet rigtig meget ude i naturen, sejlet rigtigt meget og kørt rigtig meget på hundeslæde.

Det må være meget mærkeligt at skulle omstille sig så meget og begynde fuldstændigt forfra med en hel ny livsform under så anderledes omgivelser.

Jeg er spændt på at høre, hvordan det kommer til at gå.