fredag den 10. april 2020

Om at være en ørn..

I aften kl 21 grønlandsk tid, spiller og synger Laura live på nettet.
Det er et arrangement som Sermersooq kommune har kørende for at støtte kunstnerlivet i corona-krisen/-tiden.
Jeg er spændt og glæder mig til at høre, hvad hun vil spille.

Vejret var lidt tøvende i dag. Det var hverken eller omkring middagstid, så vi besluttede at vi kunne bruge dagen på at gøre den lejlighed ren, som Sara lånte under sin karantæne.

Mens vi gjorde rent, tittede solen mere og mere frem, men da var dagen allerede langt fremme, så alle vores planer fra i går om at tage ud og køre en tur på hundeslæde eller snescooter, blev lagt væk.

Vi kom hjem fra hytten i går. ( det er en helt anden historie. Vi havde en god tur, meeen...den får du senere)

Jan og jeg skovlede altanen og ryddede op derude, for solen får mere og mere magt over kulden, sneen og isen, så jeg vil være i god tid og forberede mit altan-liv.

Da altanen var klar, tog vi over til mine forældre.
Forleden dag, lavede jeg Dalgona-kaffen, som alle mine facebook-venner har delt og fotograferet og som jeg naturligvis også hoppede med på.

Faktisk var det Laura, som havde set den for et godt stykke tid siden og havde hygget sig med at lave og introduceret mig for, men det tog en anelse overhånd, da min facebook strømmede fuldstændigt over med is-kaffen.

Da kaffen var drukket i min far og mors vinterhave, hvor solen stod ind og varmede helt utroligt, ville vi runde havnen i bil, inden vi tog hjem til os selv igen, men jeg skal da lige love for at der var opbud nede ved havnen, hvor en ørn, som har holdt til et stykke tid, tiltrak sig opmærksomhed.'
Den er efterhånden så tam og vant til mennesker, at man kan sidde 2-3 meter fra den, mens den spiser at den ikke tager notits af dig.

Jeg havde mit kamera med og ville naturligvis også forevige den .. igen.

Disse billeder er fra i søndags:





Men disse er fra i eftermiddag, hvor ørnen sidder nede i sneen og spiser en torsk.
Der ligger en masse fiskehoveder og jeg tror at det er nogle som nogen har lagt ud til den, men de så nu urørt ud.

















Ja, og jeg ved godt at jeg kan nøjes med at lægge 1-3 billeder op af den, men jeg er fascineret af at kunne komme så tæt på den, så nu får du lige en hel bunke.

Nu er der 1 time til Laura skal spille og synge og jeg glæder mig til at høre hende. Hvis det ikke havde været for Coronaen havde hun været i fuld gang med at afvikle Arctic Sounds sammen med en hel masse. Da musik-festivallen blev aflyst, håbede vi på, at hun så kunne komme hjem på påskeferie, men flyvningerne ud og ind af landet og i særdeleshed ind og ud af Nuuk blev lukket, så vi nøjes med at se hinanden over en skærm ligesom så mange andre og så glæde os til vi engang kan holde om, kramme og være nær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.