At have noget at se frem til

I lørdags, da jeg havde fået fri fra det kursus, som lærerne er på, ville jeg lige prøve, om jeg kunne køre snescooter.

Eller rettere bremse, når jeg kører snescooter.

Bremsen sidder jo som bekendt i venstre side og skal klemmes med hånden, ligesom på en almindelig cykel og min håndskade sidder jo i venstre hånd og skal man køre sikkert og forsvarligt, bør man jo kunne bremse, så jeg måtte prøve.

Jeg kørte en ganske kort tur og heldigvis kunne det sagtens lade sig gøre.

Jeg kan mærke alle snescooterens motors rystelse i håndtaget /i hånden, men det er ikke værre end, at det sagtens kan lade sig gøre, når nu lysten til at komme hytten er så stor.

I går pakkede vi lidt rugbrød ned i rygsækken, fik startet scooterne op og kørte ud i vinterlandskabet

Det fryser 20 kolde minus grader og når kan kører med ca 50-80 km/t, så kan det faktisk komme til at bide en del i ansigtet, hvis man ikke får slået sit hjelm-visir ordentligt ned.

Det lover jeg dig så at jeg kan huske at gå gjort.

Da vi kørte afsted, skinnede solen forræderisk fra en flot blå himmel og udefra set, så det ikke specielt koldt ud, men vi vidste jo bedre og pakkede os godt og grundigt ind i mange lag uld og noget vindtæt yderst.

Solen skinnede stadig, da vi efter godt en 1/2 time nåede ind til vores hytte.

Jan fejede sne ned fra taget, 

så det ikke skulle begynde at dryppe, når solen stod direkte på og måske tøede det op, når vi sad på terassen under tag-udhænget, men han nåede lige akkurat at blive færdig før skyerne lagde sig over den blå himmel.

Så kunne vi da heldigvis sidde indendøre med en kop varm te og hygge og hyggede endnu mere, da min søster, min svoger, min nevø og hans kæreste kom forbi og sad omkring bordet sammen med os.

Om eftermiddagen måtte vi samle sammen, pakken sammen og køre hjem igen til civilisationen, for der er arbejde som skulle passes i dag, men nu er vi ladet lidt op og kan glæde os til næste gang, vi kan komme derind og lytte til den dybe, gode stilhed, nyde ensomheden og det simple liv.

I dag har jeg været til læge med min hånd.

Det har været planlagt længe og jeg er så glad for jeg har fået en henvisning til en ergo-terapeut og når der engang er en ledig tid (forhåbentligt indenfor de næste par uger /måneder) så kan jeg få noget genoptræning af hånden.

Det går langsomt fremad, men det gør stadig ret ondt og pegefingeren er svær/umulig at bøje (af sig selv) eller strække helt.