søndag den 11. september 2016

Telthjembringelse

Jan og jeg var inde og hente vores telt i fjorden.

Vi tog afsted fredag eftermiddag.
Jans bror skulle også ind og hente sit telt, som stod samme sted.



Vi havde en gæst med. 

I virkeligheden er det min søster Lenas mands Johannes gæst, men Johannes er kaldt på kursus i Danmark, så vi tog gæsten med os. 
Vi tog også Johannes kollega med og Jans bror havde også sin kollega med, så vi var 6 'mand' afsted. 

Jan og jeg gik alene op i fjeldet. 
Hånd i hånd, for på vores hænder sidder en forlovelsesring, som fyldte 22 år lige akkurat i fredags.

De 4 andre holdt ikke hånd. 
De havde gevær over skulderen og et målrettet blik i øjet.

Jan og jeg havde også gevær med op i fjeldet, men var nok knap så månrettede.
Jeg fandt en stejl skrænt med masser af fint enebærgrene, som jeg fik plukket en masse af til julens dekorationer.

Det område vi gik i, rendte der en masse rundt i, så chancen for at se rensdyr var minimal.

Jeg fik spist en masse sortebær, der forøvrigt var dybfrosne om morgenen, men som tøede op af formiddagen.



Jesper og co. fik tre fine rensdyr og da Jan og jeg, stadig hånd i hånd kom ned til teltene, pakkede vi teltene sammen og sejlede hjem i det fineste vejr.


En selfie:


Lige om lidt sejler vi op til hytten sammen med gæsten og kollegaen og drikker kaffe og nyder det fine vejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.