Opdatering

Ja, jeg ved godt at jeg er ustabil på bloggen, til gengæld er jeg yderst stabil i det virkelige liv.

Jeg får lagt meget ud på både Instagram og Facebook, men nu skruer jeg ned der og op her! Basta!

 

Der er sket rigtigt, rigtigt meget siden sidst og hvis jeg nu kort resumerer, kan det være at jeg kan komme på sportet igen.. for det er svært at hoppe på en vogn, som kører og det er, hvad jeg føler at det gør, både her og der.

Laura fyldte 18 år d. 4. juni og i dagene op til, havde jeg travlt. Ikke bare lidt travlt, men rigtig, rigtig travlt.

Jan havde op til dagene eksamener for sine elever, så jeg havde ikke ham, at trække på. Og han var en kort tur på under en uge til Danmark, hvor han selv skulle være censor.

Han var ydermere også inviteret ud og spise med de forskellige censorer, som han havde afholdt eksamenerne sammen med, så jeg følte mig indimellem lidt alene.

Jeg havde inviteret til kaffemik og naturligvis havde Laura også inviteret rigtig mange af de mennesker, som hun har noget til fælles med.. og der er mange, for hun har arbejder på Taseralik, synger i kor, har mange klassekammerater og en del lærere, udover at der er venner og bekendte.

Jeg inviterede også et par stykker og det samme gjorde Jan, så det endte med, at rigtig, rigtig mennesker lagde vejen forbi os til kaffe og kage.

Jeg havde stegt to mellemstore rensdyrkøller, lavet to store fade med flødekartofler, lavet en kæmpestor grydefuld ferskensuppe, bagt 10 pænt store flutes, lavet en stor skål med stenbiderrogn af 2 hele kg. rogn, dækket et bord op med mattak (hvidhval-hud) en masse tørret torsk og en stor skål med tørrede lodder 

og min mor plukkede og stegte 7 ryper.. jeg bagte 40 store fødselsdagsboller, der blev flækket og smurt med smør og jeg lavede 13 kager.

Der var næsten igen rester da den sidste gæst forlod vores hjem kl ca 20 og Laura var en glad og tilfreds fødselslar.

Simon gjorde alvor af at komme til kaffemik og kom dagen før dagen og rejste tilbage igen til Kangerlussuaq dagen efter fødselsdagen.

Inden fødselsdagen havde jeg gjort hovedrent i huset, vasket skabe, pudset vinduer, gjort rent udenfor huset og hvad der nu hører sig til inden man får gæster.

Det krævede indimellem organisering og planlægning at få enderne til at nå sammen med arbejdslivet (hvor jeg også var hængt op med at skulle aflevere undervisningsrapport, undervisningsplaner og individuelle elevrapporter) og det hektiske privat-liv.

Jeg nåede dog at sidde ned indimellem og få strikket det baby-svøb færdigt, som jeg også kæmpede med (billede kommer senere), en babyunderstrøje og et par baby-sokker inden mit gudbarn fødte d. 06. juni.

Laura havde fået lov til at invitere venner og klassekammerater til noget fest i hjemmet om fredagen, hvor vi så fik lov at sove hos Jans bror.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der var mange formaninger og løftede pegefingre inden vi tog hjemmefra.

Hvad værre var, var at byen siden om onsdagen ikke havde haft forbindelse til omverdenen, da sender var gået i stykker.

Vi kunne ikke komme på internettet eller bruge vores mobiltelefoner, ej hæve penge ved dankort-terminalerne eller se hverken tv, hører radio eller komme i kontakt med omverdenen medmindre vi har fastnettelefon, hvad vi heldigvis stadig har.. men vi er nok nogen af de sidste i vores omgangskreds, der holder os en fastnet-forbindelse, så det var begrænset, hvem vi kunne komme i kontakt med? Men de unge opførte sig godt og ordentligt og vi kom hjem til et fint og helt hus, hvor der næsten ingen spor var af Lauras gæster.

 

Heldigvis var der pinse efterfølgende og Jan og jeg sejlede ind til hytten, hvor fjorisen omsider var gået.

Inden vi drog af, fik jeg dog holdt mit løfte til Sara og var model for hende i den bluse/tunika, som hun sammen med 2 andre havde lavet på skolen.

Der var godt nok meget is-fod stadigvæk (is-foden er den is, som sidder på kanten/stranden og er den som går til allersidst) men med lidt fælles hjælp fik Jan og jeg lagt det faste udhal, kom op på isfoden og kom i land.

Det var dejligt at komme ind til stilheden og da Jan havde fået hentet noget vand i elven gik jeg ellers i gang med den helt store hovedrengøring i hytten.

Der er kun sølle 15 kvm, så det tog ikke mange timer at komme igennem det hele og få slettet vinterens støv, snavs og mærker.

Det gjorde godt at komme ud og samle ny energi, nye kræfter, puste ud og slippe hverdagen lidt.

Jesper, Jans bror, kom forbi til kaffe om formiddagen og solen blev nydt på terassen med en kop kaffe i hånden.

For bare ca 7 uger siden, stod jeg næsten på dette sted på fjordisen og fotograferede Jesper, der redte hundeskagler.

Verden forandrer sig totalt og aldeles på ganske kort tid og det fascinerer mig altid.

 

Da jeg kom hjem (Jan sejlede med sin bror, Jesper hjem) ville Sara gerne ud og sejle, så jeg beholdt gummistøvlerne på og så sejlede vi ud på det blankeste, flade vand, hvor vi kiggede efter sæler og nød den friske havluft, solen og livet

 

I denne uge, som nu er gået, har jeg også haft pænt meget om ørerne, men dog ikke i den mængde, som i starten af måneden og heldigvis.

Jan var afsted til Danmark igen, hvor han endnu engang skulle være censor og selvom mine piger nu er 18 og snart 17, er det stadig mig, som har ansvaret med organisering, planlægning og (alt for ofte) udførelse, så tingene sker.

Laura fik kørekort i torsdags og vi fejrede det stille, ude på altanen, som er gjort hyggelig, med en varm valnøddetærte med iskold vanilieis til

På arbejdet er nogle af dagene anderledes og kræver lidt mere og der har været møder til sent, men om små ti dage har jeg sommerferie.

I denne uge har vi sammen med eleverne gjort rent ude i byen, hvor vi har tjent nogle penge til afdelingen.

Under oprydningen fandt jeg i et stort hul bag nogle kæmpestore sten, den største bunke dåser og flasker jeg nogensinde har set.

Der lå et par plastikposer og da jeg undersøgte poserne, kunne jeg se, at påskriften var med gammel grønlandsk retstavning, som blev benyttet indtil 1973.

Jeg fandt også en fin (det har den været engang ihvertfald) lang silkestrømpe af den slags man skal bruge hofteholdere til.

Jeg gætter at flaskerne har ligget i hullet siden slutningen af tresserne, hvad jeg kan gætte mig til udfra etiketterne og poserne og de af dem, som ikke var knust, samlede jeg sammen og tog med hjem, hvor de lå i blød i en balje i flere timer.

Nogle af dem gik i stykker bare man rørte ved dem, men hele 15 flasker er nu forholdsvis rene og står i mit vindue og lader solens stråler skinne igennem med en sjov grøn, brun og gul farve

Eleverne har sidste skoledag på fredag, men jeg skal lige have mandag og tirsdag med inden jeg kan stemple ud for dette skoleår.

Og jeg glæder mig, for det har været et hektisk, hårdt og krævende år i år, synes jeg.

I torsdags lukkede jeg den sidste maske af i den bolero/sjælevarmer/skuldervarmer, som jeg har hygget med med at strikke.

Den er strikket i Garnudsalgs bomuld/uld og er fra bogen finstrik af Helga Isager og hedder Rosebud.

Måske jeg kan lokke nogen i husstanden til at fotografere den en af dagene, når/mens den sidder på mine skuldre. Den er lækker og varmer lige der, hvor jeg oftest trænger til lidt ekstra varme.

I fredags kom Jan hjem fra Danmark, men det var ikke meget jeg så til ham, for han skulle til personalefest og da Laura skulle på arbejde, endte Sara og jeg alene.. igen.

Vi tog ud på hotellet og spiste spareribs og hyggede os i hinandens selskab og Jan kom hjem allerede ved ti-tiden, da han jo var påvirket af dansk tid, som jo er 4 timer foran vores.

I går formiddags tankede Jan og jeg jollen op efter at have købt en pakke rugbrød og sejlede op til hytten, hvor vi bare nød tilværelsen, øvede os i at  trække vejret langsomt og nød at gå rundt og se alting spirre og gro.

Vi kom afsted akkurat for sent, for der var spring og vandet var faldet så meget, at jollen lige akkurat gled hen over den stenede strand, så jeg hoppede i vandet i mine gummistøvler og Jan trak jollen ud og tog sine waders på og gik i land.

Han tog vores ting med i land, bl.a en stor tønde, som jeg vil bruge som udendørs skraldespand.

Jeg har ligget i lyngen, nydt varmen og ikke mindst duften af grønlandsposten, der er lige ved at springe ud. Et par enkelte har taget springet og strutter med deres fine, små kronblade.

Der vrimler med småfugle omkring hytten og luften er fyldt med fuglekvidder,

 

elvens dybe brusen

og fjordens bølger, som slår stille ind på kysten

(Du kan klikke billedet større og finde Jan og jollen på billedet)

En natsværmer-larve kunne underholde mig i lang tid, mens jeg lå i lyngen og sugede varme, ro og energi

Jeg som så gerne vil have orden og systemer i tingene, smiler indvendigt og udvendigt over vores alt for skæve flagstang ved hytten,hvor vi altid hejser flaget for at markere glæde og at vi er der.

En lille fisk; måske en topis har stukket hovedet for langt ind til muslingen og enten har muslingen været hurtig eller så har bette-fisken været for langsom:

 

Dette er det første jeg ser, når jeg åbner døren til vores 15kvm store/lille hytte. Der er alt, hvad vi har brug for og endda lidt mere til.

Der er ingen strøm og intet rindende vand. Alt er primitivt og hver gang jeg ser “Danmarks hyggeligste sommerhus” i tv, tænker jeg at vores dog er det bedste.. for os