Dejligste dag igen

Den ene dejlige dag efter den anden.. ligesom jeg troede, at i går var rigtig god, så bliver gårsdagen afløst af en endnu dejligere dag.

Min svoger skulle ind til sin hytte i dag og han kunne sagtens køre ned af nedkørslen til fjorden selv, men det ville være noget bedre, hvis han havde noget vægt at lægge ovenpå bremsetovene, som er de tykke tove, som man smider ud om hornene på slæden, så den bliver bremset noget.

Jan havde først fri kl 16 og det kunne sagtens lade sig gøre at vente på ham og at jeg så kørte ind og hentede Jan med snescooter senere.

Som jeg har fortalt et par gange, så lider jeg næsten uhelbredeligt af fobi mod nedkørsler, men uanset om jeg valgte at køre med snescooter eller med Jesper, som dødvægt, så skulle jeg ned ad stejle bakker og da jeg vågnede i morges havde jeg valgt at uanset, hvilken form for fartøj, som jeg skulle sætte mig op skulle jeg ned og så kunne svoger få lov at vælge om han vente på sin bror eller om jeg skulle køre med.

Han valgte at ville køre tidligere og det blev derfor mit lod at agere vægt og tak for det!

Jeg var hunderæd og led vel nærmest af dødsangst da svoger lod slæden tippe ud over kanten og køre de ca 350 højde meter ned i noget, som i min verden var lodret.

I den virkelige verden var det skuffende udramatisk og den kontrollerede nedstyrtning var overstået, uden at jeg havde hverken tisset i bukserne, skreget min angst ud eller grædt højlydt. Jo! Jeg var ræd og holdt meget, meget fast, men jeg er ret så stolt over, at jeg var med, så min fobi/angst i øjnene og ved selvsyn kunne konstatere at fornuften havde ret i at der ikke var noget at være bange for.

Da vi kørte på fjordisen og nærmede os svogers hytte, kunne vi på afstand se Jan komme kørende på snescooteren.

Der blev grillet lækkert mad, da svogers venner kom med deres to, søde og hyggelige børn og kl blev 22.30 inden vi igen kunne træde ind over vores egen dørtærskel, mæt af endnu en fanstastisk dag.

Vejrudsigten ser god ud igen i morgen, så vi vil gentage vores succes med udelivet og jeg glæder mig allerede helt vildt.

Billederne kommer ikke i kronologisk orden, men som du kan se har vi haft et fantastisk vejr og som du også kan se, er der ikke lagt fra glade hundesmil til de selvsamme viser tænder og markerer deres plads i hierakiet.