På årets smukkeste dag

Aldrig har vejret været smukkere; koldt, klart og med den smukkeste sol på den mest blå himmel og aldrig har jeg ærgret mig så meget over, at måtte gå rundt herhjemme med det mest smertende øre.

Det bliver dryppet flittigt og lige så flittigt propper jeg mig med smertestillende.

Det noget af det ledeste at have ondt i ørerne! Det er værst når man lægger ned og det er lige, hvad jeg allermest har lyst til det meste af tiden. Jeg har holdt hovedet i lodret stilling, gået rundt i huset og kigget ud af vinduerne, holdt mig for øret og håbet, at det holdt op med at gøre ondt lige så pludseligt som det startede.

Jan tog i morges afsted med to af sine venner ind til hytten. Han har ikke ondt i øret, så der er een af os, der får noget ud af det tidlige forår.

Det er lige nu, at vejret og verden er smukkest heroppe.

Lyset er vendt  tilbage.

Solen har virkelig fået magt og når den kaster sine lange stråler i den nyfaldne, findes der ikke noget, som er ret meget mere betagende.

Jeg har stort set skrantet siden juleferien og jeg er i denne uge startet forfra med at tage vitaminer, D vitamin, fiskeolie og ekstra B vitamin.

Jeg gør, hvad jeg kan for at holde mig frisk og rask med alsidig kost, en hel liter grøn te om dagen, frisk luft og nok søvn, vasker mine hænder og spritter dem af, når der er sygdom på skolen, går i bad hver dag, børster mine tænder og holder huset nogenlunde rent og alligevel jagtes jeg af alle de vira, der florerer i byen. Og der er mange!

Jeg har ikke været på arbejde hele denne uge og har forsøgt at slappe af, tage den med ro, pleje mig selv og tænke mig rask.. noget gør jeg forkert, men hvad ved jeg ikke.

Påskeferien står lige for døren og jeg ønsker, ønsker, ønsker at komme rask og frisk til den, så jeg kan nyde vejret, ferien og påsken.

Og ja!

Jeg er godt klar over, at det kun er influenza og almindelig virus-sygdomme og at jeg ikke dør af nogen af delene og at andre lider af sygdomme, som er langt værre og mere alvorlige og at jeg skal være taknemlig over, at det kun er småting jeg plages af, men må jeg ikke nok have lov at ønske, at al denne skvattethed snart er ovre?

Et billede taget fra altanen i går aftes:

Lauras højre øje.. så forskelligt fra den venstre, når man ser det så tæt på

 

Og flere billeder af katten fra i dag: