Gode gaver og godt vejr
Min søster havde sendt gaver med drengene op til både Lena og mig.
Jeg er utroligt glad for mit nye Bodum-krus og den te, som hun sendte med kruset er lige i min smag, så der bliver drukket endnu mere te end der plejer at blive drukket og det er ellers ikke så lidt
I går aftes bagte jeg en valnøddetærte, som Githa havde givet mig en opskrift på.
Bortset fra at dejen drillede mig og ikke ville være så fin, som jeg havde planlagt den til at være, smagte den ualmindeligt godt.
Vi spiste den med iskold vanilieis, mens vi, sammen med de unge så Barnaby i København på TV-et.
Mens vi nød valnøddetærten og så Barnaby, sneede det massivt
Men i morges kunne vi så slå øjnene op til dette smukke syn:
Mon ikke vi kan finde på noget at lave udenfor sammen og i fællesskab, når Jan kommer hjem fra hundeslædeturen, hvor han kører med nogle folk fra Danmark, som gerne ville opleve at sidde på en hundeslæde….Jeg skal ihvertfald ud og have lidt sol på den blege næse
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.