Fødselsdagsmarathon
I søndags havde Simon fødselsdag.
Hele 27 år blev han.
Allerhelst ville jeg gerne have haft ham i nærheden, så jeg kunne bage en kage til ham og fejre ham, men han sad helt alene uden sin mor inde i Kangerlussuaq og havde fødselsdag.
Måske var han heller ikke helt alene og jeg ved, at en anden bagte en kage og bød ham på frisklavet kaffe, men jeg ville jo allerhelst, at mine børn er omkring mig, så jeg kan fejre deres fødselsdage sammen med dem.
Dagen før Simons fødselsdag havde Lena fødselsdag.
Hun blev hele 45 år gammel og hun bød på kager, steg og hygge hele dagen.
Hun havde givet sig selv den gave, at købe billetter til Daniel
og Silas,
så de kom hertil fra Nuuk på akkurat hendes fødselsdag og det har vi andre jo så også nydt godt af.
De var her i en alt for hurtig og kort uge, hvor vi hverken nåede det ene eller det andet.
Vejret har været ustadigt, kedeligt og hvert andet øjeblik blev vi pakket ind i tunge, tykke og meget insisterende snebyger, men så kunne vi da heldigvis være indenfor og nyde.
I tirsdags, hvor vejret rent faktisk var fint, holdt vi dog stor kaffemik for Silas, der fyldte 11 år.
April er fødselsdags-marathon i vores familie og når Silas var her skulle han naturligvis fejres.
Lena bagte kager, min mor bagte kager, Silas farmor bagte kager og jeg bagte kager og så skal jeg da lige love for at kagebordet var fyldt op til bristepunktet.
Min mor havde ydermere stegt en steg, som blev serveret med forskellige kartofler og salat og hvis sulten stadig nagede, var der suppe at supplere med.
Silas havde en rigtig god dag, var i hopla i modsætning til hans mor, som måtte undvære sit fødselsdagsbarn.
Lena ville være på den helt sikre side og havde bestilt en lagkage fra bageren og en brunsviger-kagemand, så hvis nogen af gæsterne gik kagesultne fra bordet, var de vist selv ude om det
Jeg havde lavet en kageopsats af gamle, grønlandske platter og hvis jeg selv må have lov at sige det, blev den rigtig fin.
Det fremgår ikke helt af billederne, at platterne er i tre forskellige størrelser, hvor den største, naturligvis er nederst.
Der er boret hul igennem og det sværeste var faktisk at få hulboret til at bide fast i det glatte porcelæn.
Nu er drengene rejst igen og der går næsten en hel måned inden der er fødselsdag i familien igen.
Og småkagerne i opsatsen har Silas selv bagt - han er bare så sej - går meget op i bagningen og han har så givet mig opskriften på sine småkager :-) Vi glæder os at have dem permanent her i byen - forhåbentlig om ikke så lang tid :-)
SvarSletKH mor