Pga søvnmangel og nevø-kærlighed

Uuh, som jeg godt gad at kunne smutte en tur til Nuuk hver weekend eller at Daniel og Silas kunne komme herop, når behovet for at se hinanden blev for stort.

Det var en vitaminindsprøjtning at være i Nuuk,

se gamle veninder og kunne slentre rundt midt på dagen med god samvittighed, men allerbedst var det at have sin familie lige ved hånden, høre deres latter, dufte til deres kinder og sidde stille med dem i sofaen.

På vej hjem i flyveren var jeg lidt tung i hjertet og måske øjnene var lidt våde, men jeg ved, at de vil gøre meget for at komme tilbage hertil Sisimiut og hjem til deres eget hus. Det bliver godt at kunne følge lidt mere med i deres liv når og hvis det sker.

P.S. I nat havde vi glemt at slukke for Olsens lys og han holdt en lang underholdende enetale for sig selv kl 03, hvor han redegjorde for alle sine meninger og holdninger om alt og ingenting.. til irritation for mig, som blev vækket hmmmff