År efter år efter år efter år

Julen er vel den tid på året, som er mest bundet af faste og ufravigelige tradioner?

De fleste vil helst have at tingene er uforandrede og som de plejer at være i juletiden og helst, at alting er, som da vi var børn, uden tanke for andet end morgendagens julekalender, juleknas, julegaver og hvor vi ikke skænkede juleanden den mindste tanke, men at den blot var een, som pludseligt stod på det fint dækkede julebord og hvor duften af de brunede kartofler svøb sig om vores næse.

Vi husker alle forventningens glæde, julesneen, som pynteligt dalede ned i skjul og stearinlysene kunne brænde i en evighed.

 

Traditioner betyder også tryghed for mange, for så ved vi, hvad vi skal foretage os og hvad det næste på programmet er.

Vi kender rytmen, rutinen og rækkefølgen, hvis vores traditioner er gamle og indarbejdede og en tradion i vores familie er, at jeg den 23. december tager over til min mor og pynter juletræet akkurat, som jeg pyntede det året forinden.

Jeg vil tro, at jeg ville kunne pynte træet med lukkede øjne og stadig ende med at få et fint resultat, for det pynt, som skal hænge på træet er det samme som alle de andre år og det er fint, enkelt og i rette mængder.

Der er en grund til at vi fastholder en traditon og gentager den år efter år efter.

Vi er glade ved den og tilfredse med den tryghed, som akkurat dén tradition, som vi nu vælger at gentage så mange gange, at den bliver en tradition.

 

I går ville jeg lave vaniliekranse.

Det er en tradition i Jans familie at farfar laver vaniliekranse og han var så flink at sende mig sin opskrift.

Den er god og farfars vaniliekranse, er ikke uden grund, udråbt i familien til at være de allerbedste.

 

Intet kunne gå galt, tænkte jeg og havde tænkt, at eftersom jeg ikke har den der dims til min køkkenmaskine, kunne jeg bare rulle ud og vride dejen sammen til kranse, men dejen ville overhovedet ikke som jeg ville og den endte i køleskabet, da jeg med en fornærmet mine smed den derind ledsaget af nogle meget u-julede gloser.

Jeg beklagede mig på min facebook og straks fik jeg tilsendt et link og i dag kunne Laura med sjældent set overskud, trille kugler af dejen, som blev toppet med en hasselnød og smidt i ovnen. Hasselnødderne, fik i anledning af julen, mit manglende overblik og overskud, lov at beholde den der tynde skal/hinde, som vist kan nulres af, hvis man putter dem i ovnen til tørring.

 

Småkagerne blev gode og hvad dét angår er julefreden reddet.

 

Indtil næste jul, vil jeg øve mig i vaniliekransesmåkagebagningens tilsyneladende svære kunst, så jeg med store overskudsagtige bevægelser kan smide den ene plade kranse i ovnen efter den anden.

Måske jeg skulle investere i et forklæde med blonder i sarte farver. Et forklæde som ikke bliver hverken krøllet eller beskidt fordi jeg har så meget overskud i køkkenet.. altså til næste år?!

 

Mens Laura og jeg stod i køkkenet og reddede kransene, som blev til småkager uden hul (min far har i mange år påstået hårdnakket, at det er vaniliekransehullet, som smager bedst og eftersom vores jo ikke har hul… sååå), snakkede vi om at det måske også i grunden var på tide at lære at stege en and.

 

Hver jul smækker vi røven i sædet hjemme hos min mor og spiser verdens bedst stegte and til øjnene er ved at poppe ud af hovedet på os uden tanke for, hvordan det lader sig gøre at få anden fra rå til velstegt.

 

Dét skal også have en ende og vi har næsten givet hinanden hånd på, at vi vil prøve en dag midt imellem jul og jul.

Traditionen at gå alt for sent i seng den 23. december er dog ikke en tradition, som jeg synes er værd at værne om, så lige om lidt, når der er strikket et par pinde på strikketøjet, trunter jeg ind i min seng for at sove.

Hvilke juletraditioner er du glad for?