lørdag den 7. juli 2012

Lørdags-tanker

Jeg ved ikke, hvad det er vi skal nå hele tiden, men vi har hele tiden ting, som skal nåes, gøres, laves eller på anden måde arrangeres- og alligevel laver vi såmænd ikke så meget.

edderkop

Faktisk hygger vi os rigtig meget her hos farfar, hvor tiden så flyver afsted.

Her i Danmark, ihvertfald hvis man bor lidt udenfor byerne, tager alting lidt længere tid og bare det at skulle handle ind, kræver at man har overblik og hukommelsen i orden.

Der er ingen kiosk 300 mtr længere nede ad gaden, hvis du har glemt noget og skal du have noget specielt udover det mere almindelige skal du ind i byen.

Hjemme hos os lukker butikken først kl 19 og kioskerne, som ligger så man kan spytte ned til dem, lukker først kl 23.

Skal vi have noget udover mad er det meget enkelt: kan det købes i byen er det indenfor rækkevidde og ellers må du til tasterne og bestille over nettet (og betale det hvide ud af øjnene for varen)

Det er charmerende at være på ferie i Danmark, som er så forskelligt fra hverdags-livet hjemme både hvad angår natur, vejr, mentalitet, materielle goder og oplevelser.

Bare det at du kan køre fra den ene by til den anden og nå frem inden for en dag, er dybt fascinerende,  men når det kommer til stykket, er det så bare ikke noget man bare lige gør i det daglige.

Især da børnene var små, kostede alle oplevelser noget.

Man skulle igennem en indgang med et kasseapparat, før man kunne svinge sig i gyngerne, køre karussel eller bade i specielle bølger.

Ville vi voksne se en udstilling, en film eller en gammel genstand sat op på en piedistal, kostede det også og det er også en forskel fra “det derhjemme”, hvor der ikke er mange forestillinger, udstillinger eller andre stillinger, som vi rent faktisk har mulighed for at se og de fleste oplevelser er derfor nogle vi bliver nødt til at skabe selv.

Det er sjovt og spændende med de muligheder, der er og de forskelle der er, men det bedste er dog, at vi har mulighed for at se lidt familie.

Det er ikke meget familie vi ser i det daglige, så når der er mulighed for det, prøver vi at få det til at lykkedes.

 

Laura og Sara to kusiner er på besøg og i dag tager vi mod Ålborg, hvor min søster holder en fest for at fejre endte studier.

Så ser vi både mine nevøer og min farbror. Dét sker heller ikke hver dag.

 

Køreturene rummer høj musik i bilen, snak, stilhed og for mit vedkommende strømpe-strikning.

Jeg nyder stadig blomsterne i haven og tænker, at det kunne jeg godt tænke mig, at jeg havde i Sisimiut, men ved så samtidig med mig selv, at det er udover mine evner.

igræsplænen

kommendetomat

rose

rosenknop

rosensbagside

tomat

vindruer

P.s og nu har jeg forøvrigt tøjkrise igen.. den kjole, som jeg havde planlagt at have på, passer sig ikke lige til en kølig, overskyet og fugtig dansk sommerdag. (Godt at ens problemer ikke er større end dét)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.