I tvivle-pausen

Mens Jan og DK-gæsterne er ude og vandre i fjeldet, holder jeg en tvivle-pause fra mit strik og drikker en kop kaffe på vores trappe og nyder det meget rige fugleliv, der er omkring mine to “aske-bægre”.

Der er rigtig mange unger, der skræppende, tiggende og meget insisterende, holder deres forældre beskæftiget.

 

 

Denne unge tog ikke meget notits af mig, selvom moderen højlydt advardede imod mig..

Mine unger ligger stadig i sengen og kræver absolut ingenting af mig, så kaffen bliver drukket langsomt og den meget, meget varme sol, luner mine bare arme og brænder endnu en fregne på min næse.

Jeg burde tage mig selv lidt i nakken og rydde bordet, vaske lidt op, begynde at forberede lidt til i morgen, hvor Sara har fødselsdag og gøre mig nyttig. Jeg burde virkelig, men kaffen er god og solen er varm, så jeg giver lige mig selv en pause mere inden jeg letter den bredeste del af mig selv og gør gavn for føden.. lige om lidt.