fredag den 27. april 2012

Hvide mellemlægsservietter

En sjælden gang får jeg sådan en lyst til at lære at hækle.

Den sjældne gang sker oftest, når jeg sidder hos min mor og hun har dækket fint om med arvestellet fra min farmor og hun har lagt mellemlægsservietter mellem tallerkenerne

Så forestiller jeg mig, at jeg har det fineste, hvide stel og dækket op på et flot, tykt, rustikt gammelt egetræsbord og har de flotteste knive og gafler, at lægge ved siden af stellet.

hæklemasker

I mine fantasier, der sikkert er forårsaget af den snigende sult, når jeg sidder og venter på maden og bliver nødt til at distrahere mine tanker og lede dem væk fra sulten, forestiller jeg mig, at der mellem de fine, hvide tallerkener lægger hvide, fine håndlavede mellemlægsservietter, så porcelænet ikke skramler og larmer, når den fine, gode mad, som indtages i små, mundrette bidder.

 

Jeg har ikke noget fint bord.

 

Det er en hvidt bord købt på tilbud i Jysk sengetøjslager med 6 dertilhørende stole og mit porcelæn er af den allerbilligste slags og bestikket er købt i Brugsen.

tæt

Maden jeg serverer er ofte ikke noget at skrive hjem om, så jeg kan ikke, når feber-fantasierne slipper taget i mig, se, hvorfor jeg så har hæklet 11 hvide mellemlægsservietter, for de ville i den grad være malplaceret i min borddækning, men så fik jeg da styret min hæklelyst en smule.

mellemlæg

Jeg har forøvrigt hæklet efter en af min mors mellemlægsservietter.. som hun har fået af min mormor engang.

4 kommentarer:

  1. Hej Dortheivalo
    Jeg syntes vældig godt om din mellemlægsserviet - er det muligt at få opskriften - min datter skal da have sådan nogle i julegave til hendes fine porcelæn.

    SvarSlet
  2. Jeg kan desværre ikke hækle efter opskrifter, så mine mellemlægsservietter er hæklet på øjemål.

    SvarSlet
  3. .... så har du et godt øjemål...... super smukke mellemlægsservietter....

    SvarSlet
  4. du er altså heller ikke helt ringe til at lege med dit kamera. Har du flere spændende fotos ?

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.