Lejrskole

Der bliver lidt stille på denne adresse den kommende tid.

Jeg er i Assaqutaq på lejrskole og jeg ved, at jeg kommer til at savne dit hyggelige selskab.

Jeg håber, at du venter på mig, til jeg er tilbage igen d. 11. juni?

(jeg er hjemme kort tid, som i et par få timer på fredag og d. 10. juni, hvor jeg skal til fest og til tandlæge.. hvis ellers vejret tillader)

Pas godt på dig selv derude til vi ses igen!

 

Billedet har Jan Jensen taget for nogle år siden

P.S

Kære tyv!

Nok er jeg ikke hjemme, men det er Jan, Sara og Simon.

De passer rigtigt godt på alle vores ting, så du behøver ikke ulejlige dig.

Det er kun Laura og mig, som er ude og rejse.

Vores naboer bor klods op og ned ad os og de holder øje med dig om end ikke døgnet rundt så det meste af tiden, for vi passer på hinanden i vores kvarter.. Med andre ord: hold dig væk

Kærlig hilsen Dortheivalo

Rundt og rundt og rundt

I går lavede jeg disse øreringe i rensdyr-tak.

De var ret svære at få runde.

Kuglerunde.

Min far startede med at dreje geviret så geviret blev runde, savede dem af og så kastede jeg mig ud i at gøre dem runde.

Jeg ville altså også have en stor kugle til at sætte på en lædersnor og have om halsen.

Den blev endnu mere vellykket og triller lystigt, hvis jeg taber den på gulvet.

Nu sidder teknikken nogenlunde i fingrene og næste gang, hvis der altså bliver en næste gang, ved jeg nogenlunde hvordan.

 

Plante smil, plante solskin

Jan griner lidt, synes jeg er sød og spørger om næste skridt er et fast abonnement på “haveliv”… bare fordi jeg er glad for mine rabarber..

De vokser.. vistnok.

Spørgsmålet er hvem, der så griner til allersidst, når rabarbertærten står varm på bordet med blød hjemmelavet vanilieis som tilbehør?

Måske mig?

Beautiful blogger award

Fru Olsen fra Nuuk, har sendt mig en smuk pris/ en beautiful blogger award.

Tak Fru Olsen for dine fine, smigrende og store ord!

Reglerne for awarden er som følger:

Kopier Awarden ind på din blog.
Tak og link til den som har givet dig den.
Link til 7 andre og spred lidt glæde.
Fortæl 7 ting om dig selv

Jeg starter med at linke til 7 andre og håber, at I vil lege med. Hvis ikke er det i orden med mig

1.Til den stribede Zebra bar fordi! (der må være en grund til at jeg hænger ved og ved og ved din blog)

2. Til Madamen for flotte, smukke, inspirerende billeder og gode indlæg, som fænger

3. Til det fristende hjørne (som hun kan linke til fristelser altid. Hold nu op med at friste)

4. Til strikkeheksen for alt det mundvand, hun letter mig for (savle savle over hendes smukke strik)

5. Til min trofaste kommentator, der altid, altid sender lykønskninger, medfølelse og opmuntrende ord til  mig, skal ihverfald have een

(Det varmer at få kommentarer på sine indlæg.. og hvorfor er det så lige, at jeg er så dårlig til selv at gøre det???)

6.Til Frederikke… bare fordi!

7.Og den østgrønlandske sneræv for sine hømf-er¨

 

Der er rigtig mange rundt om i blogland, som fortjener en award.

En rigtig stor een.. men de fleste har vist fået (dem, som jeg jævnligt besøger)

Tina, fx. som er total kreativ med tilsyneladende alt, hvad hun ser på og rører ved har fået en award.

Jeg sender også lige en award i retning af bl.a min søster Dudi, som følger med herinde og som kommer med søde, sjove og opmuntrende kommentarer, Faster Krista, min mor, Lena, Klaus, Josephine, Kira, Fugletossen i Nuuk, Ellen, Kristine,  og de mange, mange af jer andre, som læser med, -for det er jer, der gør det sjovt at blogge om og dele mit helt almindelige liv med.

1. Hader spy-fluer..

2. Ville forfærdeligt gerne have en levende ravn som kæledyr, men nænner ikke at frarøve den dens frihed. Ravnen er mit ynglingsdyr.. tror jeg nok.

3. Drikker litervis af te- hver dag. Helst grøn te, men kan ikke undvære kaffen

4. Har stort behov for en stund i mit eget selskab hver dag. Nyder mere og mere at være alene jo ældre jeg bliver, men kan ikke undvære selskabelighed til andre tider

5. Læser voldsomt mange bøger bare for underholdningens skyld. Bliver mere og mere glad for krimi-er. Læser stort set kun bøger een gang

6. Har svært ved morgener

7. Synes det er svært at skrive 7 ting om sig selv

Enebarn for en stund

Sara er enebarn for tiden.

Vi har chattet livligt med Laura i dag.

Hun har det tilsyneladende godt i Albertlund.

Godt!

Jeg stoler på, at hun passer på sig selv og opfører sig ordentligt.

Jeg håber, at hun får nogle gode og minderige dage, hvor hun får set så mange ting som overhovedet muligt.

At hun bliver fyldt med indtryk, der beriger og forøger.

Forudsætningerne skulle vist være i orden og så er der kun at håbe, at hun suger til sig som en knastør svamp. Oplevelser at bygge minder på.

Albertlund er en meget anden verden end den hun kommer fra og det kan kun udvide ens horisont, at komme lidt væk og se og opleve.

Det giver forhåbentligt også nogle nye venskaber, som der kan bygges videre på udi fremtiden? Der burde være basis for det.

Sara er alene og hun påstår, at hun kun savner Laura lidt.

LIDT!

Det føles nu på os som om hun savner mere end lidt.

Der er stille herhjemme og jeg savner deres muntre kvidren fra underetagen.

Deres sang og klimren på guitar.

Det er ikke helt det samme, når Sara helt alene skal agere baggrunds-lyd-kulisse.

Om små 14 dage er Laura hjemme igen og jeg forventer, at hun er fyldt med historier og oplevelser, som hun vil dele med os.

Indtil da nyder vi Saras stille selskab.

Og nyder hendes lidt ensomme fjollerier.

P.S Nede ved lystbådehavnen er der ved lavvande nogle sten, som dukker op. De er ikke kommet der af sig selv, men er smidt i vandet i forbindelse med vejbyggeriet.

De er skrigende grønne af alger og ret så dekorative.

Men som det dog lugter… stinker, når der er lavvande. ADRRRR..

De andre sten, som ikke bliver dækket af vand, er nu også flotte.

Gule kys

I dag opdagede jeg de første mælkebøtter.

De har måske stået og lyst gult i et par dage, men først i dag fik jeg øje på dem.

Ikke mange, men de er der.

De står der, som varme gule kys i vejkanten og sender en-øjede frække blink til gående, når solen skinner og lukker straks ned for de gule kronblade, når solen står knap så højt på himlen.

Det er dejligt med lidt farver oveni alt det grå, brune, sorte og hvide.

Tillykke til Julie All Stars

Der skal genlyde et stort og fra hjertet ment: TILLYKKE  til Julie Berthelsen og hele hendes dygtige kor.. et specielt tillykke til Nina, som jeg bare er så meget fan af. Pikkori!

 I fortjente virkeligt at vinde!

Stem!

Husk nu at stemme på Julie i morgen! Husk! Det! Nu!

Hendes kor er det bedste og vinder-pengene falder et særdeles tørt sted.

Støt Julie og hendes kor!

Ved elven

Jeg må gå ud fra, at Laura befinder sig godt i Danmark?

Jeg har kun kortvarigt chattet med hende over facebook.

Jeg krydser fingre for, at jeg skal tyde det som, at hun har det godt!

Lige om lidt, ja faktisk på mandag, tager jeg på lejrskole i knap 14 dage, overlader Sara og Jan i hinandens selskab og så må huset føles meget tomt.. mere tomt end det gør nu, hvor både farmor, farfar og Laura er rejst.

I weekenden skal jeg nå en masse, hvis jeg skal nå det hele og i det her tilfælde bliver jeg nødt til det. Tænke mig om inden jeg pakker, vande de blomster, som Jan højst sandsynligt glemmer at vande, lade batterier til kameraer op… hvad mere???

Der er hverken mobiltelefondækning eller fastnettelefondækning inde i lejrskolen, så der er ingen mulighed for lige at ringe efter småting, som er glemt.

Vi har vhf-radio med og en iridium-telefon, men det er måske lige meget nok at kaste sig ud i brugen af en iridium-telefon, hvis man har glemt noget af mindre vigtig betydning.

En af de vigtigste ting, som jeg skulle nå, inden jeg tog afsted, var at prøve mit helt eget filter af,  (ND8 Hoya) og det tror jeg helt bestemt at jeg bliver glad for. Det er noget mørkere end det filter som jeg lånte forleden og det gør det jo ikke ringere.

Jeg var ude ved elven for, at afprøve det mørke glas.

Rabarber-drømme

Jeg vil ikke påstå, at jeg har grønne fingre.

Overhovedet ikke.

Jeg kan lige akkurat holde liv i mit paradistræ og støvet væk fra mine plastik-oliven-småtræer i vinduet nedenunder.

Det har dog ikke afholdt mig fra at drømme om store frodige rabarberblade med dybrøde stængler, som der en varm sen-sommerdag kunne bages en god kage over.

Eller en rabarber-is, som jeg engang for et halvt liv siden smagte og som satte sig fast som et sødt og godt minde.

Ummmh.

Jo, jo.

Mine drømme om rabarber fejler ingenting.

Det gør mine evner udi havearbejde derimod og det er der vel ikke så meget at sige til, når det jeg opfatter som have, er en klippeknold omkranset af nogle sten, som jeg for 15 år siden lagde.

“Indhegningen” opfatter jeg på gode dage som min have.

På dårlige dage bare som en organiseret bunke sten.

Der er nogenlunde læ og sol fra tidlig formiddag til sent ud på eftermiddagen på sydsiden af vores hus.

Desværre er der også læ nok til de milliarder-trillioner-fantasilioner af myg, som også bor i Sisimiut om sommeren og de holder tilsyneladende allesammen til på læsiden af vores hus hele juni, hele juli, ihvertfald i hele august og det meste af september.

Derfor har mine drømme om en have, hvor jeg kunne sidde i en godt pudepolstret hængesofa med en kop iste og med udsigt til velduftende citron-timian, jordbærbed og sukkerærter været forsøgt viftet væk sammen med myggene- og i særdeleshed drømmen rababer været noget, som jeg kun drømte om.. altså indtil jeg kom til at snakke med manden fra det arktiske paradis.

Han ved lidt om meget og i det her tilfælde, er det bedre end at vide meget om lidt, for han havde skam nogle rababer, som jeg kunne få et par knolde af.

De skulle ikke passes som sådan og kom op af jorden helt af sig selv og uden hjælp af hverken grønne fingre eller intensiv pleje. Lige noget for mig, ville jeg mene.

Og så så man lige mig, styrte ud i Stark og købe 4 sække 80 ltr. jord, som hurtigt blev hældt i et lille aflukke/stenbed, som hele 3 rababerknolde blev sat i.

Jo, jo og min ven, havde skam også en spand med knuste muslingeskaller med til at drysse over jorden, for jorden heroppe indeholder stort set ikke noget kalk og vandet er også kalkfrit og det havde min nyindkøbte jord altså godt af, kunne min ven fortælle, mens han hjalp mig i min rababer-have.

For det må jeg vel gerne kalde den, når der er mere end en knold?

Nu har jeg siddet ude og kikket på de små rababer-blade,heppet lidt på dem, kikket kærligt på dem og ønsket dem velkommen foran vores hus, hvor jeg vil forsøge at passe godt på dem efter bedste evne.

For enden af vores gangbro lavede jeg forøvrigt for en del år siden et lille forsøg på noget sten-noget.

Vi manglede et trin og klippen foran trappen blev is-glat om efteråret og om foråret, da den var afrundet og skrånede lidt nedad.

Det begynder at ligne noget, syn’s jeg..og inden jeg ser mig om, står der måske også en hængesofa og venter med bløde puder og tæpper (og myggenet over)?

Eller måske endda et lille drivhus-look-alike med hylder og plantesække, hvor der kan drives både tomater, agurker og citron-timian frem.. man ved jo aldrig? Drømme, kan man altid

(Tak til min fine ven for rabarberknoldene)

Tab og vind

Nu er det jo sådan, at det aldrig har været nogen skam at tabe mod nogen, der er bedre end een selv..

Og forøvrigt lære at være bedre tabere :-)

Pinse-gåtur

Jan, Johannes og Sara var en tur oppe på fjeldet i dag.

2.pinsedag

Jeg har da helt glemt at fortælle, at jeg er blevet færdig med mit Revontuli sjal for næsten 10 dage siden.

Det har ligget i min rygsæk og er blevet krøllet, men det skal da vises frem alligevel.

Til middag tog farmor, farfar og kusine Karoline afsted.

Huset føles tomt og stille og bedre bliver det ikke af, at Laura i morgen også tager til Danmark på studietur. Nu er konfirmationen definitivt forbi

Og det i hele 14 dage.

Vi har besøgt mine forældre i eftermiddag og været ude og hente elv-vand.

Vores vand indeholder bakterier, så vi drikker kogt vand eller elv-vand.

Ude ved eleven var der en lille snespurv der vist var ved at vaske sig i sneen.

Det så sjovt ud og jeg ville gerne have været lidt tættere på og mere tid til at indstille kameraet og sårn’.

 

Aftenunderholdning

I formiddags sad vi i solen og nød formiddagskaffen.

Vi fik varmet ansigterne i solens stråler inden vi tog ud og sejle.

Det kunne vi godt have sparet os.

Det begyndte at blæse lidt op og sejlturen blev den fornøjelsestur, som vi havde planlagt.

Godt vi bare kunne sejle hjem igen. 

Til aften spiste vi med farmor og farfar på den Misigisaq og senere på aftenen kunne vi høre lyden af snescootere.

Dét måtte vi se!

Nysgerrige, som vi nu engang er.

Dét måtte gå galt og det gjorde det også… lidt. Snescooteren sank i vandet med et suk og et støn og så kunne de to ungersvende stå med fødderne i det iskolde vand. De blev afkølet i mere end een forstand.

 

   

To mand på en scooter.. så skal der mere held med, end de to unge fyre havde.

Det må have været meget koldt at stå i sø-vandet, men de bevarede både fatning og det meste af æren og fik bjerget snescooteren.

Det er næsten, men også kun næsten sommer.

Sådan føles det ihvertfald, når man sidder i læ med næsen mod solen, men der ligger stadig meget sne overalt på fjeldet.

Det er koldt om fingrene ligeså snart solen forsvinder bag fjeldet eller bag en sky (vi har midnatssol, så jeg kan ikke skrive: Når mørket sænker sig).

Kigger man i vejkanten, kan man se, at pilen sætter nye, grønne skud,

så lige om lidt får vi også sommer omend den bliver kort og hektisk.

Jeg glæder mig!

Serraviks forårskoncert

Som du sikkert kan huske er Laura en flittig elev i byens musikskole Serravik.

Serravik er til gengæld flittig med at holde koncerter, hvilket vi jo så nyder godt af.

I dag holdt musikskolen så forårskoncert i kulturhuset Taseralik.

Laura både sang med i orkesteret, hvor de har øvet sammenspil.

De spillede og sang Paramores “Brick by boring brick”.

 

Hun går til sammenspil med to andre piger fra sin klasse og de tre sang også Paramores:

“ The only exeption” og de gjorde det meget, meget godt.

Her kan du se originalen.

 

Hør den tre gange og den hænger uhjælpeligt fast i øregangene. 

Laura går også til kor og de sang en del sange.

Efter næsten 2 timers god underholdning /koncert tog vi op til mine forældre og drak kaffe og fik god kage.

Min mors zefyr blomstrer så yndigt år efter år på denne årstid

Tak til musikskolen for en god oplevelse!