Livs-manuskript

Som du sikkert har gættet læser jeg en hel del.

Alt muligt, lige fra dameblade, krimier, biografier, madopskrifter, rejsebeskrivelser og alt derimellem.

Jeg kan ikke falde i søvn uden at have læst mindst et par sider.

Før i tiden købte jeg næsten ugentligt et dameblad/ugeblad, men som årene går, føler jeg, at jeg har set det meste i damebladene.

Moden kører mere eller mindre i ring og da jeg ikke følger moden specielt trofast, er det klummer og artikler, der fænger mest.

Jeg lader mig stadig friste, men det er bestemt ikke hver uge. Heller ikke hver måned.

Jeg lader mig friste, hvis der følger en god DVD eller bog med.

Heroppe koster et Femina/ALT for Damerne ca 45 kr og skulle jeg købe det hver uge igennem et helt år skulle jeg hoste op med små 10.000 hele danske kroner.

Dem skulle jeg så tjene først og inden jeg har betalt skat af dem og jeg skal komme efter dig er moden og nyhederne jo tussegamle.

Så fristelserne er til at modstå, hvad dameblade/ugeblade angår.

Bøger investerer jeg heller ikke i mere.

Jeg sværger mere og mere til biblioteket.

Jeg er glad for bøger, men de samler støv og fylder op.

Jeg læser dem oftest kun een gang og når nu biblioteket har pladsen og tiden til at støve dem af, lader jeg dem passe på bøgerne. Jeg har jo betalt dem via min skat, så der jo lidt mine ;-)

Det er en fin ordning og samtidig gratis og så kan jeg jo ikke blive mere tilfreds.

Og dog er der en lillebitte hage ved ikke at have “sine” bøger stående hjemme.

Skal jeg slå noget op, som jeg har læst, skal jeg på biblioteket, huske hvilken bog jeg jeg har læst i, finde bogen og det er ikke altid lige let, når man som jeg sluger den ene bog efter den anden.

Nogen bøger glider hurtigt ud i glemslens tykke tåger, men andre står knivskarpe år ud og år ind. Nogen sætninger bider sig fast og bliver hængende, taget fuldstændigt ud af sammenhængen og giver i grunden ikke altid mening mere.

Men jeg husker, at have læst et eller andet sted, at hvis vi ville leve vores liv som vi selv ønsker det, skal vi starte med slutningen.

Ved vores død.

Vi skulle starte med at skrive præstens tale ved vores begravelse, hvordan vi gerne ville huskes og hvad der skulle lægges vægt på i talen.

Når vi havde skrevet vores tale havde vi så et fuldfærdigt manuskript til vores liv.

Jeg kommer i tanke om de sætninger fordi en 47-årig dansk mand, ansat ved kommunen, sidste lørdag fik hjertestop på en kort slædetur.

Solen skinnede fra en klar blå himmel, der var lunt i vejret, spurvenes kvidren kunne høres overalt og folk var glade over forårets komme.

Det er tragisk, at en så ung mand skulle dø så tidligt, men når nu det skulle ske og det skal det jo for os alle, kunne det næppe være et bedre sted at tilbringe sine sidste minutter: på en slæde i høj klar forårssol i den grønlandske natur.

Han blev begravet i dag og derfor kom jeg i tanke om de sætninger, som jeg læste et eller andet sted i en eller anden bog og som gjorde indtryk på mig og jeg håber, at jeg, når jeg engang om mange, mange årtier nærmer mig min afslutning kan sige:

Jeg fik det som jeg ville have det og tak for det.