onsdag den 16. august 2017

At ønske sig regn (og måske et nyt objektiv)

Tågen ligger tæt og tykt overalt.

Den er tung af væde og fugt.

Vi kunne godt tænke os en ordentlig regnskylle til at mindske og begrænse de naturbrande, der omkring i landet.

Især branden nord for os, siges at være stor og omfattende, men de lidt mindre brande kunne bestemt også trænge til at få noget vand og tågen, som godt nok er våd og klam batter absolut ingen steder i disse sammenhænge.

Der er blevet lovet os lidt regn torsdag, fredag og lørdag

byvejr verdensvejr 4234 Sisimiut, Grønland

og den knastørre jord trænger rigtig meget.

Jan tog afsted i går lige efter Laura lettede med flyveren.

Han sejlede ind i fjorden med en af sine kollegaer for at gå lidt på rensdyrjagt.

De havde heldet med sig og kom hjem allerede først på eftermiddagen i dag.

Billederne er fra en helt anden gang, hvor Jan og jeg var på jagt og fik et par rensdyr.

blodstænk

dievorter

IMG_8116

IMG_8120

IMG_8129

vipper

Jeg havde et motiv i tankerne, men mit macroobjektiv passer ikke helt så godt sammen med mit (næsten) nye kamera, så det blev ikke helt som jeg havde forestillet mig.

Niviarsiaq, hedder den bredbladede gederams, på grønlandsk. Det betyder ung pige/ugift pige (ung kvinde).

Byen vrimler med dem for tiden og jeg synes den er så fin og smuk. Det nytter ikke rigtig at plukke den og sætte den i vase, for den holder ikke så længe i vasen, så enten skal man lade den stå og nyde den, der hvor den er og-/eller tage et billede af den og nyde billedet af den.

Jeg lod de mange stå og plukkede en lille bitte en og fotograferede den.

Det må kunne gøre det!

_SNG0427

_SNG0438

_SNG0443

_SNG0446

_SNG0449

_SNG0453

_SNG0458

Nu ligger Jan og små-blunder i sofaen og jeg vil sætte mig med Lauras sweater og prøve at komme et par omgange rundt i den.

1 kommentar:

  1. Du må så inderligt gerne få det meste af alt det regn, som er faldet i Danmark i denne sommer! Vi har haft spredte solskinsdage eller timer! Alt for lidt og alt for koldt. Det har været en rædsom sommer, og desværre er det nok fremtiden, for det er et resultat af den globale opvarmning, hvor golfstrømmen er blevet svagere. Jeg har lyst til at stifte en bevægelse: Giv os golfstrømmen tilbage!

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.