onsdag den 10. august 2011

Velkommen

I dag, efter at vi havde sendt 2.-10. klasserne hjem, kom de kommende 1. klasser for at starte, ikke bare skoleåret 2011/2012, men hele deres folkeskole-karriere.

 

Heroppe fejres den første skoledag med kaffemik og festivas.

De fleste nye skoleelever kommer i deres fineste tøj og familien er med til at følge barnet i skole.

1sd

Jeg ved ikke om du også har det sådan, men jo ældre jeg bliver, jo mere rørt bliver jeg over det meste.

pujortaat

1. skoledag for de nye 1. klasser kan virkelig vride mine tårekanaler tørre for vædske og jeg skal i den grad anstrenge mig for ikke at stor-tude over de små poder, der modigt går de få meter over skolegården til deres kommende lærere.

spændt

inequnaq

Nogle af børnene er naturligvis lidt betuttede over al opmærksomhed,

betuttet

hvor andre er lidt mere modige og frejdige.

ididit

Der går, for de fleste ikke mange uger, før de er faldet til i deres nye omgivelser og ser ud som om de aldrig har lavet andet end at gå i skole.. ihvertfald set ud fra deres opførsel i frikvartererne.

Når der er første skoledag, er jeg jo kun med på sidelinien og som almindelig tilskuer. Jeg stod sammen med nogle turister, der også stod med deres kameraer

fotografering

og var næsten lige så benovet, som de små nye skoleelever; benovet over at opleve en så stor dag.

lillebror

Jeg håber for alle de nye skoleelever, at de får en god oplevelse af og i skolen, får lært en masse fagligt og menneskeligt.

Velkommen i skolevæsenet Smiley

8 kommentarer:

  1. Smukke billeder, bliver også helt rørt over at se hvor betuttet de ser ud. Så vi også sådan ud, den dag for sååå mange år siden ? Jeg tror det.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Sikke smukke billeder af børn og forældre i deres flotte dragter. Det ser rigtig festligt ud.
    KH Anette

    SvarSlet
  3. Ønsker også alle de ny elever en dejlig og udviklende skoletid. Igen har du lavet en fantastisk historie med dine billeder, tak for at du vil dele.

    SvarSlet
  4. Smukke billeder igen i aar, men min favorit er stadigvaek dit vinderbillede med ham den kaekke, storsmilende dreng. Maa vi ikke se det igen ?
    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  5. Lis: jeg tror også at vi så lidt beklemte og betuttede ud, da vi stod der på 1. skoledag

    Anette: Det ser nemlig rigtig festligt ud og er det også heroppe

    Susses: Tak og selvfølgelig vil jeg dele

    Angelika: I ren og skær befippelse over, at jeg vandt så stor en præmie.. slettede jeg billedet fra min egen billedsamling, så den findes kun på Arktisk institut

    SvarSlet
  6. Nej hvor aergerligt. Jeg har kigget paa Artisk Instituts hjemmeside og fundet et udklip af billedet under "Nyheder og saerheder", men desvaerre ikke hele billedet.

    SvarSlet
  7. Angelika: på foranledning af dit spørgsmål har jeg faktisk taget mig sammen og skrevet til Arktisk institut og spurgt dem om jeg mon kunne få filen med billedet, da jeg ikke selv har det mere.. Tak til dit for dit spørgsmål, som gjorde at jeg tog mig sammen :-)

    SvarSlet
  8. Maaske er jeg saa heldig at du viser det engang til naar du har faaet det :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding