Lidt strik og underligt vejr

Jeg synes det tog en krig at strikke denne sweater til min yngste, men hvis jeg tænker lidt efter tog den vist ikke længere tid end alle andre sweatre.

Som den ligger der på det varme badeværelsesgulv og lige bliver helt tør (helt uden et håndklæde under sig) så ser den ikke videre fin ud, men jeg lover dig, at den er ok, når den kommer på.

Garnet var tungt. Der stod godt nok at det var 100% uld, men det føltes tungt og glat, så jeg tror at det er behandlet, men det skal nu ikke få mig til at sige, at det færdige resultat ikke er godt nok. Den er blød og kradser ikke det mindste, men som sagt blev den indimellem lidt for tung at sidde med for mine hænder.

Modellen er købt som strikkekit i Knithouse, som desværre ikke sender til Grønland, så jeg fik den sendt til Laura i Århus, som så tog den med op til mig.

Der er desværre rigtig mange firmaer, som ikke vil sende til Grønland og ud af de få, som så gerne vil, er der rigtig mange, som tager sig meget, meget godt betalt for ulejligheden og alene en forsendelse kan sagtens koste 400 kr, så det er lidt begrænset, hvad jeg køber over nettet, selvom der er ufatteligt mange fristelser.

Heldigvis kan man købe garn heroppe også og da jeg var færdig med Saras sweater, købte jeg to nøgler garn og strikkede en hue.

Jeg ignorere uden blusel de ufærdige projekter, som ligger i min kurv.

Måske strikker jeg videre på dem, måske ikke.

Strik skal være sjovt og det var faktisk sjovt at strikke denne hue med øreklapper.

Den tog under 3 timer at strikke på pind 4 og opskriften var gratis på Ravelry.

Jan og jeg nåede også ud til fjorden i går.

Vejret var lidt til den kedelige side og der var næsten ingen konturer i landskabet og meget af sneen var blæst væk i fredagens østen-kuling/storm. Temperaturen er sneget sig næsten op på 0, så den resterende sne er hård og glat.

Her til formiddag, lige inden lyset brød helt igennem, fik vi den smukkeste himmel. Intens i farver.

Det varede kun et kort øjeblik, men sikke et smukt syn.

Undskyld forstyrrelsen

Der var på et tidspunkt,hvor jeg kunne lægge en blogpost op fra mobilen via en app, men den holdt op med at fungere og nogen gange er der altså lige nogle småting jeg gerne vil dele og gemme herinde.

Det ville jo så være rart at kunne gøre det fra mobilen, som man/jeg jo altid har på mig.

Jeg søgte og fandt en app, som jeg nu gerne vil prøve.

I går fx. Var der det mest fantastiske vejr længe og gudihimlen, hvor har vi trængt til at himlen var fri for det grå dække, som har hængt over os i al for lang tid og gjort dagene tunge og lidt sværere at komme igennem.

I går var luften krystal-ren og fra morgenstunden skiftede himlen farver fra dybblå over i de mest rene marengskys-pastel farver og der var knasende koldt.

Sneen knirkede under fødderne på en og det var vinter, som en rigtig vinter skal være efter min mening.

Som sagt har jeg altid min mobil på mig, så jeg tog et par billeder med mobilen, men det yder slet ikke virkeligheden retfærdighed.

Og altså selvom min mobiltelefon tager nogenlunde billeder, så er det altså bare ikke det samme.

Om et par timer (eller 6-7) er det weekend.

Jeg har en sweater, som jeg har kæmpet med i flere uger, som skal færdiggøres.

Der er ender, som skal hæftes og den skal naturligvis vaskes inden den kan tages i brug.

Apropos vask af strik:

Der var een på en af de strikkegrupper, som jeg er med i på facebook, som ikke kunne forstå, hvor færdigt strik absolut skulle vaskes inden brug, men måske har vedkommende ikke set, hvor flot nylavet strik bliver, når det lige får en god vask og får lov at folde sig ud, maskerne får lov at lægge sig til rette og forøvrigt at man vasker butikssnavs og mange fingres berøringer ud af garnet og ikke mindst, hvis der er spindeolie og farverester i garnet.

Jeg har opdaget at jeg har strikket en fejl, men jeg ignorer den og lader være med at vise den til nogen, for er kun mig, som kan se den og ved, hvor den er.

Og hvis weekendens vejr bliver lige så fantastisk som vejret var i går og nok også bliver i dag, så skal jeg i den grad ud og nyde lyset og luften.

Hvordan ser dit vintervejr mon ud og skal du mon ud i det i weekenden?

Velkommen 2018/ godt nytår

Skal vi ikke lige starte med at ønske hinanden "godt nytår" inden du spørger mig, hvor jeg har været?

Jeg har været her hele tiden, men jeg har ikke haft nogen computer at skrive fra.. sådan hjemmefra-agtig.

Og når jeg ikke har haft en computer herhjemme, så jeg har jo heller ikke rigtig gidet at tage billeder, for de skal jo ligesom køres igennem en computer, inden de sådan kan bruges til noget.

Og nu spørger den kvikke læser, hvad der blev af min nye, fine og alt for dyre pc.

Der skete et eller andet  og det ene tog det andet med sig og den blev mere og mere underlig og så tænkte jeg, at det nok var på høje tid at få den sendt tilbage til fabrikken, mens der stadig var garanti på den og jeg tænkte, at det nok ville gå en rum tid, inden den blev sendt tilbage, så nu har jeg lånt en iMac og sådan een djævel har jeg aldrig arbejdet ved før, så der er pludselig en masse småting, som den gamle hund skal lære. Altså mig, - ikke iMac, som forøvrigt heller ikke er helt ny.

Og som om min rustne hjerne ikke er udfordret nok med nye funktioner på arbejdet og masser af overtimer de sidste 2 måneder, så skal jeg prøve at få det her mac-noget til at krybe ind i min træge hjerne.

Jeg bilder mig ind, at det sikkert er sundt for hovedet, selvom det giver nogle frustrationer, når jeg ikke helt kan finde ud af det alligevel og skal spørge om hjælp og skal starte forfra og skal ad omveje.

At jeg ikke har kunne åbne, redigere eller uploade billeder fra mit kamera i så lang tid, har også gjort det, at jeg ikke har orket at finde mit kamera frem, så på den front, er jeg også gået noget så gevaldigt i stå, men jeg håber og ønsker jo, at blive ved, så mon ikke det lykkedes?

Ydermere synes jeg ærligt talt, at det er besværligt at blogge fra blogger, når jeg tidligere har skrevet direkte fra windows open live writer og den kan jeg ikke sådan lige se, hvordan jeg får til at fungere med den her lånte mac, men hvorom alting er, synes jeg dog lige at jeg ville sende en lille nytårshilsen til dig, som måske stadig kigger forbi for at se om der er lidt liv herinde og af Laura og hendes band, der spillede vintersolhverv-koncert i Taseralik /cd-release-koncert..yes!
Du læste rigtigt release-koncert, for de har udgivet deres første cd og den er blevet, forståeligt nok, meget vel modtaget.

I går var julen officielt forbi. Ovre og væk.

Laura er rejst tilbage til Århus for at læse videre og Simon er også taget tilbage for at arbejde.
Både Jan, Sara og jeg forsøger at finde tilbage til hverdagen og de lette rutiner.
Julepynten er pillet ned. Ikke at der var så meget, men det lidt, der var er lagt væk igen og det gør mig  intet.
Jeg glæder mig hvert år til at pille pynten ned.

Jeg får hurtigt nok af pynten, både herhjemme og andre steder.

Men hvorom alting er, så godt nytår og hvis omstændighederne er til det så er min plan, at være lidt mere stabil herinde

Ny vin på gamle flasker eller er det gammel vin på nye flasker?

Jeg har fået nyt arbejde.

Jeg laver stadig det samme, men jeg har fået noget mere og noget andet ved siden af.

Nyt arbejde i det gamle arbejde, så tiden er fyldt fuldstændigt og aldeles op med gøremål og nye og flere pligter.

Korte øjeblikke fortryder jeg at jeg søgte og at jeg fik det, men om et kort øjeblik er jeg forhåbentligt inde i sagerne og så går der mindre tid på arbejdet og jeg får lidt mere tid herhjemme igen.. så hvis du stadig kommer forbi bloggen engang imellem, så ved du hvorfor jeg er fraværende

Jeg farer vild i en elevator og burde have id-kort om halsen, når jeg er væk hjemmefra

Jeg har været en hel uge i Danmark i forbindelse med mit arbejde.

Jeg rejste ned til Århus allerede i fredags og det betød, at jeg havde hele lørdag og søndag sammen med Laura.

Vi havde selvfølgelig også eftermiddagene og aftnerne, når både hun og jeg havde fri og selvom hun læste lektier noget af den tid vi var sammen, så fungerede det fint med at hun læste og jeg strikkede eller læste.

Hver aften, når hun steg på bussen for at tage hjem til sig selv i Hasle, bristede mit hjerte en lille smule.

Det føltes hver gang, som hun tog et skridt ud af mit liv hver gang.

Ikke at jeg synes at hun skal blive hjemme til tid og evighed, men tiden med hende og Sara er gået så hurtig og jeg nåede næsten ikke at registrere den og nu er de begge på vej ud i voksenlivet.

Jeg føler mig en lillebitte smule forladt og det er noget forfærdeligt vås, for jeg ved, at de vender tilbage igen og igen.

Vi har heldigvis så gode relationer, at de med sikkerhed vil være en del af mit liv mange, mange år i fremtiden.. men forstår du mon, hvad jeg mener?

Laura og jeg var ude og spise sammen hver aften forskellige steder og vi nåede at komme på Aros og slentre rundt i gaderne sammen. Vi fik drukket kaffe sammen og vi gik arm i arm og hyggede.

Det gjorde godt.

Og det gjorde godt at se hvor hun boede, hvor hun gik omkring og få en fornemmelse af, hvordan hendes liv er i Århus.

Hvad der ikke gjorde godt var til gengæld, at opdage endnu en gang, hvor meget jeg torsker omkring når jeg er i en storby.

Til trods for at jeg både havde google maps på min telefon, der står vejnavne overalt og der er venlige mennesker, at spørge, så formåede jeg at fare vild gang på gang.

Herhjemme kan jeg vade rundt i fjeldet, hvor der ikke engang er en sti i tæt tåge og hele tiden vide hvor jeg er henne, men sådan er vi jo så forskellige og måske det bare er et spørgsmål om tilvænning.

Jeg var fuldstædig udmattet, da jeg landede herhjemme i fredags og gik i brædderne.

Inden jeg helt faldt om, nåede Jan og jeg dog at aftale, at vi ville i hytten om lørdagen og da Sara gerne ville med, ventede vi pænt på hende til hun fik fri kl 14.

Vi havde en dejlig, dejlig tur,

hvor vi forkælede os selv med god mad og vafler bagt over gasblusset med medbragt is (der er frostgrader udenfor) og i går gik vi en lille tur op i fjeldet,

hvor Sara fik skudt en enkelt hare.

Jeg må konstatere, at jeg bare befinder mig allerbedst heroppe og helst i naturen, hvor der er højt til loftet og hvor blikket ikke bliver standset af noget menneskeskabt.

Nu er det almindelig mandag i vante omgivelser og så ikke helt alligevel, for jeg har en slags efterårsferie i dag og i morgen.

Jeg har ikke selv valgt det, men jeg skulle  åbenbart bruge resterne af min dyrebare søndag og  mandag på at kaste op, have ondt i maven, ondt i hovedet og have det generelt skidt.

Sådan noget skrammel, plejer at gå over pænt hurtigt, så jeg trøster mig selv med at det snart er overstået og måske endda inden dagen er omme.