torsdag den 28. januar 2016

Hold på tankerne

Jeg har gået en lang tur, næsten hver dag.

Jeg forsøger at gå så hurtigt at pulsen stiger, men det er nu ikke kun for at få hurtig puls at jeg går.
Hovedsageligt går jeg for at få trimmet tankerne, få hold på sjælen og for at få klippet alle ideerne til, så de passer til mig og min hverdag.
Der er altid alt for mange tanker, følelser og ideer inde i mit hoved.
De hvirvler rundt indimellem hinanden og trækker spor om natten i mine drømme.
Det lyder måske negativt og trist?
Det er det bestemt ikke.
Tænk, hvis der overhovedet ikke foregik noget derinde!

Alt for tit får jeg ideer til alt muligt og nu er jeg jo så gammel og erfaren at jeg ved at der langt fra er tid til det hele. 
Nogle tanker og ideer ender ofte i den indre kompostbunke, hvor de kan danne grobund for mere solide, robuste og langtidsholdbare ideer og tanker.

På mine gåture bliver der luget ud, muget ud, ryddet op og sorteret og så trækkes der masser af frisk luft af den kolde,helt rene slags. 

Total win win!

Jeg får rørt benene og samtidig nyder jeg naturen sommomgiver de veje, som jeg går på.

Jeg gider ikke ærgre mig over, at jeg ikke har kamera med på mine gåture, for jeg stopper ikke op, men sænker bare farten en anelse, når mobilen bliver halet op af lommen.








Iøvrigt bliver mobilen også brugt til at tælle antal kilometer sammen og til at min rute bliver fint tegnet og så hører jeg jo musik. 

Masser af musik og jeg nyder det.

Det er en pause fra alt andet og jo; nogen dage kan det være svært at hive gejsten op af sofaen, men denne måned har jeg deltaget på noget som hedder 'januarudfordring- 60km gang/løb og det er jo sjovt, når jeg så i dag kan skrive 8,79/144,1 km ( i dag/ ialt). Der går lidt sport i det og jeg kn ærgre og lidt over de ture, hvor jeg glemte at sætte min Runkeeper til, men 144,1 km indtil nu er overhovedet heler ikke at kimse af, hvis nu jeg selv skal sige det.

Jeg tror forøvrigt også at gåturene kan holde blodtrykket nede, men jeg ved det ikke for jeg har ikke fået målt mit i over en måned.
Men at få hold på tankerne bare et par gange om igen.. det er altså noget som duer

Hvordan får du styr på tanker i hverdagen??

søndag den 24. januar 2016

Uden skam

En stille morgen, hvor morgenbordet fik lov at blive stående alt for lang tid.


Jan gik i gang med at male soveværelset, hvor der snart skal lægges gulv også.

Dét gør vi selv. Fanme!

Det helt nye gulv i stue/køkken/ gang er allerede ved at gå op nogle steder.. 

Jeg magter ikke flere problemer med huset og renoveringen og fortryder bitterligt at vi overhovedet gik i gang! 

Ganske enkelt!

Tænk at det skal være så svært.

Hvis ikke der var alle de problemer, er det jo ellers blevet meget fint, men der er bare nogen håndværkere, der ikke har faglig stolthed eller skam i livet i al almindelighed!

Laver jeg noget strik fx. gør jeg mit yderste for at leverer et ordentligt stykke håndværk eller så lader jeg helt være med at påtage mig opgaven, men sådan er ikke alle... desværre.




lørdag den 23. januar 2016

Kulturaften.. Same procedure as always, dear Miss Sophie

Der er kulturnat i aften.

Der er nogen ting ved det koncept, som jeg ikke helt forstår.
Fx. forstår jeg ikke hvorfor det hedder kulturnat og ikke bare noget med åbne døre eller såårn' for det er jo foreningerne, virksomhederne og institutionerne som slår deres døre op, så vi andre kan se et andet arbejde end vores sædvanlige og ligeledes forstår jeg heller ikke ordet nat i kulturnat, når det hele lukker og slukker kl 22 for i min verden er det stadig aften kl 22, men sådan er ser så meget jeg ikke forstår.
Næste år håber jeg, at der er en rigtig vaskeægte trawler som åbner dørene for sådan een sommmig, som aldrig har ser en sådan indefra, ligesom jeg ville være den første ombord på politikutteren, hvis der var mulighed for det og jeg kunne også godt tænke mig at se systuen ' Panigiit' som et arbejdende værksted, selvom set er en privat butik, men heldigvis var der musikskolen som havde arrangeret noget åben scene på Taseralik og Laura spillede med Apunnguaq og det opvejede alt det andet, som jeg ikke fik at se



Olielamper i det gamle vindue

Mellem vores gang og vores soveværelse har vi et vindue.

Det har engang siddet i et andet hus. I det andet hus var jeg nogengange, som barn med min mormor ovre og besøge en anden ældre dame.
De drak kaffe gennem hugget sukker og sludresladerede, mens jeg ofte sad og kiggede ud af vinduet og nød det forudsigelige ved kaffedrikkeriet og de to ældre damers/ kvinders sludren.
Nu sidder vinduet indvendigt i vores hus med det gamle kit og ujævne maling og jeg glædes over det vindue, som nu er mit og som har siddet i min gang ind til vires soveværelse i rigtigt mange år og som kom i, da vi slog to små værelser sammen for at få et soveværelse så stort at man kunne drømme store drømme.
Allerhyggeligst er det, når de små olielamper bliver tændt og det gamle vindue bliver oplyst.



fredag den 22. januar 2016

Farver i hverdagen

Jeg kan ikke huske, hvad pr det var, men det er mange år siden, at jeg så disse containere, som en håndfuld kunstnere havde fået lov at dekorere.



Det er jo en fantastisk ide, at sende kunst ud og rundt på den måde.
De kommer omkring og ikke kun her i landet.
Hvis jeg havde noget at skulle have sagt, måtte man meget gerne dekorere mange flere containere med flere kunstnere.

Apropos kunst.
Da jeg sejlede hjem fra Nuuk i midten af december var det jo med skib.
Jeg var så lettet.
Så taknemlig over at der på scanningen ikke var nogen udposningers at se i min hjerne og ingen optræk til propper.
Ombord på skibet, solgte man bittesmå billeder, som Augusta Marie Jeremiassen havde lavet (og som jeg købte) og da jeg kom helt og hel hjem, fik jeg fingrene i to plakater lavet af hende.
Det er plakater som er led i en kampagne om st passe på vores bestand af lomvier og jeg skar dem til og tilpassede dem, købte rammer og hængte dem op.


Når jeg kigger på dem, får jeg stadig den samme følelse indeni, som den jeg havde, da jeg sejlede hjem fra Nuuk.

En dejlig følelse; så de betyder meget for mig



I løbet af sommeren, har de unge fået hjælp og lov til at lave noget systematiseret graffiti, hvis man kan sige sådan?

Det er de unge også sluppet ret heldigt fra og de pynterog lyser godt op i bybilledet



Jeg kan godt lide, når der er offentlig kunst.
De viser og giver overskud og jeg ville ønske, at der var mere af det her i byen, men det er nok manglende økonomi og glæde for kunst, der gær at det ikke bliver prioriteret?