fredag den 21. september 2012

Tak til Hanne

Een af bloggens søde læsere har været så flink at scanne Jyllandspostens tema-tillæg til mig i formiddags, så jeg kunne se min yngste, der var i avisen.

Tusind tak Hanne!

sarah efterskole 2

Når man sidder over 4000 km væk fra sin datter og ikke lige kan komme til at kramme, nysse, holde om og tage sig af, ikke bare kan starte bilen, når man har lyst til at besøge eller få besøg af, kommer man til at savne alt ved hende.

Det er dejligt at se billeder af hende og jeg kan se, at hun er glad.

Meget glad.

Hun trives på sin efterskole og er faldet godt til, men jeg glæder mig til jul, hvor hun kommer hjem på ferie.

Ekvipering

Vejret har vist besluttet sig for at være dårligt onsdag, torsdag og fredag i denne måned og kun vise sig fra sin tålelige side de resterende dage.

Det betyder, at vi ikke kan komme afsted som planlagt om fredagen, når skoleklokken ringer ud og må derfor øve os i at lave noget herhjemme eller i byen.

Jeg ville nu ellers gerne have brugt hver en mulig stund inde i hytten, for der skal tids nok komme dage og lange uger, hvor vi skal få tiden til at gå inde i byen og hjemme i stuen.

Som du måske har opdaget, befinder jeg mig allerbedst, når jeg er ude og ikke har tag over hovedet, når jeg ikke er tvunget til at være lukket inde og når jeg selv kan bestemme over min tid.

Jeg holder skam i store træk meget af mit arbejde og alle vores faste rutiner, vores hverdag og hvad der deraf følger, men jeg har et stort  behov for at kunne komme ud og være mig selv også.

Jeg holder meget af at sidde i min sofa med fjernsynet kørende på noget, som ikke kræver for meget tankevirksomhed, men jeg skal også ud og mærke luften, havet og de store vidder.

Jeg har ikke udrejselængsel efter fjerne feriemål og drømmer såmænd ikke om at opleve mange og meget anderledes destinationer. Næ, mine drømme-rejsemål er beskedne og indenfor rækkevidde, hvis ellers vejret var med mig og mine drømme.

Jeg drømmer om at komme ud på havet, fjorden og ind til fjeldet. Det er ikke så langt. Det ligger faktisk klods op og ned ad os, men vejret er altafgørende heroppe og du er underlagt naturen på en helt anderledes måde end du er mange andre steder i verden.

Dét er fascinerende og jeg føler ikke, at jeg har oplevet nok endnu af mine nære omgivelser til at længes efter at komme til langtbortistan på ferie.

Lige nu drømmer jeg bare om, at havet vil lægge sig til rette, regnen vil holde lidt igen og at jeg kan få startet jollen, så jeg kan sejle ind i fjorden og ind til vores hytte, hvor der stadig er, for mig, uudforsket fjeld.

De sidste 3 dage har det regnet heftigt.

Faktisk har det regnet så meget, at jeg har investeret i noget regntøj.. altså rigtigt regntøj med jakke og bukser og det hele og så skal vinden bare lægge sig så meget, at det er forsvarligt at sejle ud og så kan det såmænd regne, som det nu passer vejrguderne. Regn skal ikke længere være en afgørende faktor for at droppe mine beskedne rejse-drømme.

Ikke at regnen har stoppet mig før, men nu er jeg bedre klædt til at gå ud i det og få en bedre oplevelse til trods for regnen.

regn

påruden

 

 

I aften tog Jan

jan

og jeg ned og så Batman 3-filmen og jeg var godt underholdt i over to timer for under 100 kr.

popcorn

 

Nu skal sofahjørnet beriges med mit strikketøj og mit trætte legme og mens jeg sidder og nyder civilisationens glæder i form af tv, elektricitet, varme i radiatorer og  internet, vil jeg sende intense bønner op om godt sejlvejr til i morgen.

Det’r pæææænt!

 

og det er det her såmænd også

 

torsdag den 20. september 2012

Læsestof

Hvis du ikke ved, hvad du skal lave til vinter i de lange, mørke aftener og iøvrigt mangler læsestof, kan du jo gå i gang med dette Smiley

tirsdag den 18. september 2012

Træt tirsdag

Det har været en lang, men god dag. God og med tungen lige i munden og balderne klemt sammen, så den ikke endte i noget andet end..god.

 

Dagen har budt på både arbejde, møde, besøg hos mine forældre og en hurtig beslutning om at droppe madlavningen for istedet at spise på Taseralik.

 

Laura

laura

 

havde sin veninde med,

1

2

3

 

som også skulle spise på Taseralik med sin mor og det var da hyggeligt.

 

I det hele taget, synes jeg, at både Sara og Laura har nogle søde, sjove og dygtige venner/veninder.

 

Lauras veninde er forrygende god til at spille guitar/musik i det hele taget og når de to slår sig løs med musik-instrumenterne på Lauras værelse og tonerne strømmer op gennem etagerne, bliver jeg så glad indeni over de gode evner de to piger har hver især og når de slår dem sammen til god musik.

De øver og er begge stædige og bliver ved og ved og ved.. lige indtil de er så tilfredse.

Når jeg sidder i min sofa og kan høre dem øve i etagen nedenunder, kan jeg blive lidt ærgerlig over, at jeg aldrig rigtig har været stædig og haft en interesse fra jeg var barn af.

Når både Laura og veninden engang bliver rigtigt voksne og hvis de fortsat bliver ved med at udvikle deres evner indenfor musik, vil jeg tro, at de er mere end almindeligt gode, for de er allerede så talentfulde.

Det må være så fantastisk at kunne noget, –lige meget hvad, så godt, som de kan.

Men i dag lavede de ikke musik, hverken på Taseralik eller senere da de sad på Lauras værelse, men havde travlt med noget mobil-telefoni-ombytning og en masse, som jeg vist ikke skulle blande mig i.

Udover alt det, som jeg skulle, lavede jeg også lidt af det som jeg bare ville.

Jeg så nogle folk i øjnene og fik lov at fotografere

n

j

d

og tilføje lidt til mit album.

 

Nu er klokken strikketid-i-sofaen og jeg kan vist godt tillade mig at puste ud og lade roen sænke sig over hjertet og i sindet.