Fødselsdagsforventninger

Det er aldrig helt til at vide, hvilke forventninger Sara har til sin fødselsdag, og om eventuelle forventninger kan indfries. Vi havde håbet på og næsten forventet grillvejr i aften, og der blev da også lagt lidt på grillen mellem to byger, og efter aftensmaden og en pludselig indskyldelse drog vi mod Hals bowlingcenter. Ingen af os havde prøvet at bowle før, og det sås da også ganske tydeligt, men Sara hyggede sig ligesom os andre. Hverken hun eller os, havde heller forventet, at Dudi havde bestilt en speciel kage helt til Sara i dag. Ind kom Dudis veninde, Karen, med en virkelig flot kage, som jeg helst havde set frosset ned til evig tid, fordi den netop var så flot,men da det første stykke var skåret fra og til, kunne vi konstatere at den var ligeså flot i smagen. (Kagen blev også dagens billede) Den købte kagemand fejlede nu heller ingenting og gled fint og hurtigt ned sammen med kaffen, som blev indtaget sammen med Onkel Bjarne, Michael, farmor og farfar og resten af familien. Hyggeligt at I gad at komme.   Efter bowling tog vi en lille rundtur på havnen i Hals, hvor der vistnok er noget havnefest? Der var åbent i sportshoppen og både Sara og Laura fandt nogle fine sommerjakker sat ned til halv pris. (Det er ikke så tit, at Sara selv beder om at blive fotograferet, men i aften ville hun gerne foreviges med denne skumsko str.98) I grunden og måske fordi jeg er lidt ekstra opmærksom på mine omgivelser i disse dage, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til små ubetydelige detaljer, som brolægningen og kloak ristene på havnefronten. Måske fordi jeg kommer fra smukke Norge, som er smuk i sig selv og fordi der ikke er hverken fortove eller åbne kloakriste hjemme i Sisimiut?? 

(En tur på plæneklipperen mellem bygerne kunne det også lige blive til. Det havde nu ikke gjort alverden og vores sidste par dage i Danmark bød på godt og solrigt vejr.)

I love Norge kap.2

Om morgenen, når vi vågnede kikkede vi direkte ud på søen. Dagen kunne kun blive god.. de dage, hvor det var overskyet eller regnede, var udsigten lige så god; bare mere dramatisk. Og JA: der er mange regnvejrsdage i Norge, og JA: Det er dyrt at købe mad i Norge. Det er dog ikke de ting, som har sat sig spor i min erindring. Jeg vil for altid huske de smukke, høje, stejle fjelde, som omkranser de kæmpestore søer og fjorde. Jeg vil for altid huske at var der en lille håndfuld jord, groede der et træ, hvis der dog ikke blev drevet landbrug på det lille frimærke-“store” jordlod. Prioritering vil jeg tro?? Jeg har også en formodning om, at tøjet og maden betyder mindre for en fest end stemningen. Er stemningen god, vil alle efter 3½ dag glemme, hvad de har fået at spise eller hvad sidemanden havde på af klude. Eller er det mig, som er gal på den? Hvad vi spiste i Norge eller at det regnede 2½ af dagene, vi var i Norge… Hmm.. jeg glæder mig allerede til næste Norge-tur.

Saras fødselsdag

Jeg har ondt af alle, der har fødselsdag midt om sommeren. Sara har fødselsdag i dag, og der er ikke rigtigt nogen af invitere, og vi er i uvante omgivelser, men hun er vant til det, og klager ikke.. og slet ikke fordi hun har fået en MSi notebook af alle familiemedlemmer. Måske fordi hun har fødselsdag midt i ingenting, får hun altid fine gaver? Under alle omstændigheder skal der spises kage i dag, og farmor og farfar kommer til Geraa for at fejre fødselsdagsbarnet.

Tillykke med fødselsdagen, lille (store) Sara.

Erindringslagring (I love Norge kap.1)

Sidste år forelskede jeg mig helt og aldeles i en hund. Jeg har snakket med hunden igen og fået bekræftet, at kærligheden holder. I år har jeg igen forelsket mig, men ikke i en hund. Nej, jeg er parat til at pakke tandbørsten, købe en dansk/norsk ordbog og flytte til Norge den dag i morgen. Vi kørte fra København, som min eremit/eneboer-mentalitet ikke harmonerer særligt godt sammen med, i torsdags. Den første tankstation vi stoppede ved, var i Sverige og min rædsel for at skulle til at øøh-bøøh’er og “undskyld, det forstod jeg ikke”, lod mig tilbage i bilen, mens de andre frejdigt gik ind og købte drikkelse og pastiller. Sara fik drillet mig så meget med mit manglende sprog-øre, at jeg tændte for radio-Norge og anstrengte mig lige indtil i morges, for at lære. Hmm det var et sidespring. Mens vi trillede gennem Sverige for at nå Norge, forvandlede landskabet sig langsomt, fra at være næsten flad til at blive mere og mere dramatisk. Ved et held i uheld, havnede vi i en forkert kø omkring Oslo. Magen til flot natur omkring en hovedstad skal man da lede længe efter, og det skulle kun blive bedre. Jeg tror jeg nåede at sige (på dansk): “Neeeeej, hvor er det fantastisk 10 gange i timen”. Tunnellerne var ikke fantastiske som sådan, men det var nogen steder fantastisk landmåler arbejde, der lå bag, uden at jeg skal kloge mere i det, end sige, at jeg er imponeret over arbejdet. Den første nat nåede vi lidt øst for Hønefoss, hvor vi fandt et udmærket hotel, hvor vi fik en tiltrængt seng og ikke mindst et bad. Udsigten var åndeløs smuk og det hele tegnede bare godt. Og behøver jeg forresten at fortælle at der var sol de første dage??Da havde vi også kørt ca 10 timer. Jeg er fuld af beundring for mine to dejlige piger, der ikke en eneste gang spurgte: “ Er vi der snart” eller hvornår..” eller på anden måde udtrykte utålmodighed. De havde deres bøger med og ellers skrålede de sammen med mig i kor på den eneste CD vi havde. Iøvrigt en cd, som vi havde købt på en tankstation. Jeg lover dig, at jeg kan alle teksterne udenad, ligesom pigerne også kan skråle med på begge cd-erne i søvne. Jeg er fuld af Norge-indtryk, så du får mere de kommende dage.. så er du advaret! I morgen er det Saras fødselsdag og grunden til at vi er kommet hjem fra dejlige Norge en dag før beregnet. Du kan se nogle af mine billeder (nøøøj, hvor har jeg savnet mit eget kamera. Det ligger stadig i Viborg) lige her.Nu vil jeg forsøge at sove.. kl er snart 2 dansk natte-tid, men du slipper ikke for det billede, som ligger på indersiden af mine øjenlåg og som har siddet der i to døgn. Du får det nok et par gange mere.. så du er advaret.(Vi befinder os i næsten 1610 mtrs højde og skal ned ad denne snoede vej, hvor to biler lige og kun lige akkurat kan passere hinanden. Hårnålesving og ekstra low gear, tungen lige i munden og indeklemte hvin fra mig..)

Wooooow

Så er jeg tilbage i Danmark, og hovedet er fyldt op med de flotteste, smukkeste billeder af Norge. Jeg er tilbage igen.. måske i morgen?? Sov godt