søndag den 20. april 2014

Påske

I løbet af ugen, var jeg ude og lege lidt med mit kamera, men legen var kort.

Af een eller anden grund blev alle mine billeder slørede, uskarpe og dårlige.

Der blev kigget på indstillingerne endnu en gang, men fejlen var ikke at finde der og jeg har prøvet med forskellige objektiver uden at kunne finde noget anderledes og den er faktisk ikke fundet endnu.

Hundene på billederne er ikke nogen af vores og jeg havde et helt bestemt billede i tankerne, da jeg drog afsted for at fotografere, men det må så vente til en anden dag.

 

arret

hh

hvidhund

hvidhundisnevejr

jubii

klør

meqqu

mq

qaqu

 

Heldigvis sidder katten frivilligt model, når jeg skal forsøge med kameraet.

 

Faktisk er det en utrolig tålmodig kat, vi har fået i huset.

Som jeg vist har skrevet før, plagede Sara om at få en kat i næsten to år og en dag havde jeg vist svaret ja uden at vide, hvad jeg svarede på og så stod der en lillebitte, forpjusket kat og så lidt sølle ud.

Den lå i arm med Sara om natten, kom når hun kaldte og var nem.

Det er den faktisk stadigvæk, men nu er den endnu nemmere, kommer stadig når man kalder og elsker at apportere, når vi kaster ting (et viskelæder) ud i gangen.

Den lægger i arm med Jan om aftenen, når han flyder i sofaen og ser TV-avis og lever i den grad op til sin funktion som kæledyr.

Den er kælen og insisterer på kærlighed på en sød, nuttet måde.

Den bliver taget op i tide og utide af alle i huset, bliver krammet, kælet og nusset og den finder sig tålmodigt i det hele.

asasasfu

asasasfuen

eftermiddagslur

katten

kattens

Jeg må ud i dag med kameraet eller se om det bare var den dag, som gik galt. Solen skinner, for en gangs skyld.  Det har den ikke gjort meget i, i påsken.

 

Der har vi været plaget af massive snebyger, så sigtbarheden har været dårlig.

 

Vi, Jan med Daniel på bagsædet, Jesper med Karoline og jeg med Silas på bagsædet af snescooterne, forsøgte at køre til hytten i onsdags, hvor solen skinnede, men hvor det blæste og den nyfaldne sne føg fra alle fjeldtoppene.

fygning

Vi kom ud og ned på fjorden, men der var store, våde pletter på fjordisen, som, jo længere vi kom ud af fjorden, blev større og dybere og så turde jeg ikke længere. Min fornuft vidste godt, at isen i sig selv er sikker nok, men det er ikke altid at fornuften sejrer. Jeg fik den ene katastrofe-tanke værre end den anden, men Jan var dog enig med mig i, at det ikke var alt for godt og da det var svært at styre scooterne i den meget våde sne og at det ville være mere end almindeligt træls, at sidde fast i det, vendte vi om og kørte op til Jespers hytte, hvor han gav en kop kaffe.

Det var ikke, hvad vi drømte om, men vi fik en tur ud af det alligevel og drengene fik oplevet at køre lidt på snescooter.

dijh

otijh

sijh

Daniel og Silas rejste hjem i går.

Saras veninde fra Danmark, som har holdt påskeferie hos os, rejser i morgen og kusine Karoline rejser i overmorgen, så lige så stille indfinder hverdagen sig hos os igen, men vi håber, at alle fik det ud af deres påskeferie, som de havde drømt om.

 

Måske jeg skulle rejse mig op og sætte lammekøllen i ovnen, så den kan stå og stege lige så stille til i aften.

God påske

Bluse med bieser

Til min fødselsdag i februar sendte farfar mig et strikkekit på denn bluse.

Den har været færdig i over en uge, men jeg har ikke haft mulighed for at få den fotograferet rigtigt, så den kommer til sin ret.

Måske een i familien gider i løbet af dagen, for den fortjener at blive fotograferet flottere

frafarfarfærdigbluse

Fødselsdagsmarathon

I søndags havde Simon fødselsdag.

1911726_10203605742128293_364138183_n

 

Hele 27 år blev han.

Allerhelst ville jeg gerne have haft ham i nærheden, så jeg kunne bage en kage til ham og fejre ham, men han sad helt alene uden sin mor inde i Kangerlussuaq og havde fødselsdag.

1977245_10203605739688232_2097864819_n

Måske var han heller ikke helt alene og jeg ved, at en anden bagte en kage og bød ham på frisklavet kaffe, men jeg ville jo allerhelst, at mine børn er omkring mig, så jeg kan fejre deres fødselsdage sammen med dem.

10001396_10203605626165394_743000901_n

Dagen før Simons fødselsdag havde Lena fødselsdag.

Hun blev hele 45 år gammel og hun bød på kager, steg og hygge hele dagen.

Hun havde givet sig selv den gave, at købe billetter til Daniel

daniel

og Silas,

1

så de kom hertil fra Nuuk på akkurat hendes fødselsdag og det har vi andre jo så også nydt godt af.

De var her i en alt for hurtig og kort uge, hvor vi hverken nåede det ene eller det andet.

Vejret har været ustadigt, kedeligt og hvert andet øjeblik blev vi pakket ind i tunge, tykke og meget insisterende snebyger, men så kunne vi da heldigvis være indenfor og nyde.

I tirsdags, hvor vejret rent faktisk var fint, holdt vi dog stor kaffemik for Silas, der fyldte 11 år.

April er fødselsdags-marathon i vores familie og når Silas var her skulle han naturligvis fejres.

Lena bagte kager, min mor bagte kager, Silas farmor bagte kager og jeg bagte kager og så skal jeg da lige love for at kagebordet var fyldt op til bristepunktet.

Min mor havde ydermere stegt en steg, som blev serveret med forskellige kartofler og salat og hvis sulten stadig nagede, var der suppe at supplere med.

Silas havde en rigtig god dag, var i hopla i modsætning til hans mor, som måtte undvære sit fødselsdagsbarn.

abrikosostekaggeappelsinkagebanoffibastognerabarberkagebolleerogcookiesgufgufkagekagebordopsatspæretærteroulade

1558559_10203807612214919_478409494611033699_n

10153797_10203807613014939_424137293454521304_n

Lena ville være på den helt sikre side og havde bestilt en lagkage fra bageren og en brunsviger-kagemand, så hvis nogen af gæsterne gik kagesultne fra bordet, var de vist selv ude om det

1979614_10203807705457250_3871400755915182598_n10156015_10203807707297296_4236288040196787673_n

Jeg havde lavet en kageopsats af gamle, grønlandske platter og hvis jeg selv må have lov at sige det, blev den rigtig fin.

10155555_10203791319007599_7239123140637175850_n

1530435_10203791319687616_323099320478845074_n

Det fremgår ikke helt af billederne, at platterne er i tre forskellige størrelser, hvor den største, naturligvis er nederst.

Der er boret hul igennem og det sværeste var faktisk at få hulboret til at bide fast i det glatte porcelæn.

Nu er drengene rejst igen og der går næsten en hel måned inden der er fødselsdag i familien igen.

tirsdag den 15. april 2014

Irsk folkemusik-inspireret musik i kulturhuset og unødvendige små-sure opstød

I onsdags spillede det tre mand store band Tradish Irish band lækker musik.

Jeg kan til stadighed undre mig over, at der er så få fremmødte til de mange, gode, gratis arrangementer, der indimellem tilbydes i vores kulturhus og kendetegnende for arrangementerne, hvor der stort set kun kommer folk, som er på gennemrejse eller som ikke er herboende, er ofte, at det er, at det ikke er lokalt, at det ikke er noget, som folk kender på forhånd eller som ikke er “populistisk”.

Jeg kikkede mig rundt i salen, da de bad om hjælp til at synge et vers af en grønlandsk sang og bad om hjælp til at udtale de grønlandske ord, grinede indvendigt, da jeg kunne se, at der nok højst var en håndfuld, der ville kunne, undrede mig over at der var så få fastboende/grønlandsktalende/herboende og irettesatte så mig selv og nød de sidste sange.

Nå, men i virkeligheden kan jeg jo være nok så ligeglad og glæde mig over, at jeg får muligheden og at jeg ikke engang skal betale for det, men jeg ærgrer mig stadig lidt på de ikke-tilstedeværendes vegne over alt det, som de ofte går glip af og at de ikke oplever noget nyt, noget anderledes og at de ikke får udvidet deres musikalske/kulturelle repetoire.

 

Det er ikke første gang, at Irish Tradish band spiller i vores kulturhus og forhåbentligt ikke sidste gang.

Jeg nød musikken, omend det var en smule ensformigt indimellem, men sålænge musikken er god, gør det ikke så meget, at det bliver gentaget.

Hvis du får muligheden for at høre Irish Tradish band spille deromkring, hvor du bor, skulle du smutte forbi og lytte til dem og måske du vil fortælle mig, hvad du synes??

1234567

søndag den 6. april 2014

På årets smukkeste dag

Aldrig har vejret været smukkere; koldt, klart og med den smukkeste sol på den mest blå himmel og aldrig har jeg ærgret mig så meget over, at måtte gå rundt herhjemme med det mest smertende øre.

Det bliver dryppet flittigt og lige så flittigt propper jeg mig med smertestillende.

Det noget af det ledeste at have ondt i ørerne! Det er værst når man lægger ned og det er lige, hvad jeg allermest har lyst til det meste af tiden. Jeg har holdt hovedet i lodret stilling, gået rundt i huset og kigget ud af vinduerne, holdt mig for øret og håbet, at det holdt op med at gøre ondt lige så pludseligt som det startede.

Jan tog i morges afsted med to af sine venner ind til hytten. Han har ikke ondt i øret, så der er een af os, der får noget ud af det tidlige forår.

Det er lige nu, at vejret og verden er smukkest heroppe.

Lyset er vendt  tilbage.

Solen har virkelig fået magt og når den kaster sine lange stråler i den nyfaldne, findes der ikke noget, som er ret meget mere betagende.

Jeg har stort set skrantet siden juleferien og jeg er i denne uge startet forfra med at tage vitaminer, D vitamin, fiskeolie og ekstra B vitamin.

Jeg gør, hvad jeg kan for at holde mig frisk og rask med alsidig kost, en hel liter grøn te om dagen, frisk luft og nok søvn, vasker mine hænder og spritter dem af, når der er sygdom på skolen, går i bad hver dag, børster mine tænder og holder huset nogenlunde rent og alligevel jagtes jeg af alle de vira, der florerer i byen. Og der er mange!

Jeg har ikke været på arbejde hele denne uge og har forsøgt at slappe af, tage den med ro, pleje mig selv og tænke mig rask.. noget gør jeg forkert, men hvad ved jeg ikke.

Påskeferien står lige for døren og jeg ønsker, ønsker, ønsker at komme rask og frisk til den, så jeg kan nyde vejret, ferien og påsken.

Og ja!

Jeg er godt klar over, at det kun er influenza og almindelig virus-sygdomme og at jeg ikke dør af nogen af delene og at andre lider af sygdomme, som er langt værre og mere alvorlige og at jeg skal være taknemlig over, at det kun er småting jeg plages af, men må jeg ikke nok have lov at ønske, at al denne skvattethed snart er ovre?

Et billede taget fra altanen i går aftes:

fraaltanen

Lauras højre øje.. så forskelligt fra den venstre, når man ser det så tæt på

lahø

 

Og flere billeder af katten fra i dag:

 

 

1

2

3