Koncert-marathon

I går lå jeg brak.

Hele dagen lå jeg brak og kom mig langsomt over fredagens julefrokost på arbejdet.

Julefrokosten viste sig at være sjov og anderledes og måske har jeg fået lidt smag for det. Måske.

I går lå jeg brak og lavede absolut ingenting, men i dag har jeg drønet rundt til forskellige arrangementer.

 

Kl. 13.00 skulle jeg med koret op  i hallen, hvor de ældre og handicappede var til kaffemik og komsammen.

Vi sang en enkelt sang og så skyndte jeg mig videre over til Taseralik, hvor der var julekoncert.

 

Sidste år tog jeg med fordi jeg blev inviteret, men i år skyndte jeg mig selv ned for at købe en billet.

Heller ikke i år fortrød jeg mit køb og i år blev tiden fyldt ud alene af Ida,

Josef

og Jim.

Og de fyldte den ud med fin sang, skønne duetter og Jim spillede et par soloer på klaveret, hvilket han gjorde, så jeg ihvertfald blev rørt indeni.

 

Josef sang igen i år fadervor på grønlandsk med så stor overbevisning, at jeg er sikker på, at Vorherre helt sikkert hørte ham.

Det er såvidt jeg ved, og det er ikke fordi, at jeg ved så meget, kun 2. gang der er julekoncert med trioen, men jeg håber at det er en tilbagevendende begivenhed, for julestemningen indsnig sig formættet og tæt indeni mig og skulle den forlade mig inden jul, skal jeg blot genkalde mig julesalmerne/sangene, som blev afsunget i eftermiddags.

		Julekoncert Vis diasshow Hent alt

Overdrivelse fremmer som sagt forståelsen, så jeg fortsatte mit koncert-crawl ned til kirke, hvor der var også julekoncert.

Det var hovedsageligt klassisk korsang, nogle fællessalmer og lidt oplæsning fra biblen. Fint, traditionelt og en smule forudsigeligt på den gode måde.

Nu er jeg ovenpå, frisk og frejdig og smilet forudsaget af fredag aftens julefrokost sniger sig ind over mine læber, når jeg kommer i tanke om endnu sjov detalje.

Ud af røret

Dagene går helt vildt hurtigt. Jeg synes lige, at det har været fredag og så er det det igen i morgen.

Du hører ikke mig klage.. det skulle da lige være, at lørdag og søndagene også flyver afsted.

Jeg fik lavet en dekoration mere til sofabordet og billedet yder overhovedet ikke dekorationen retfærdighed.

Den er blevet så flot og jeg er pænt stolt over at det er een som jeg har fået samlet sammen.

I morgen er vist store julefrokost-aften i hele byen og jeg skal (vist) med, medmindre der dukker en brugbar undskyldning op.. jeg er vist vokset lidt fra det der med at fjante rundt og elsker mit trygge sofahjørne lidt for meget.

Det er lidt noget skidt at have nok i tosomheden og ikke søge lidt ud engang i mellem, så jeg må vist hellere finde deodoranten frem og få manet mig lidt op.

Jan er meget, meget bedre til at komme afsted til sådanne arrangementer og jeg vil gerne kunne gøre ham kunsten lidt efter.. bare lidt

Blandet

Jeg så at Jan tog et billede i dag.

 

Billedet er til i morgen, hvor vi skal til foto og da jeg åbnede kameraet og kiggede hans billeder igennem, fandt jeg også dette billede fra d. 24. november.

Det er et dejligt billede, hvis du spørger mig.

 

Jeg har ikke taget billeder til i morgen.. endnu. Jeg har ikke fået lavet lektier.

Vores lektie går ud på, at vi skal tage et billede uden brug af auto og det handler naturligvis om, at der er mange, som tager billeder på programmet auto.

Jeg tager næsten alle mine billeder blændeprioriteret, men lektien gik ud på, at vi ikke måtte billedbehandle og ikke måtte skyde om.

Jeg har jo haft mit kamera i rigtigt mange år, så jeg regner med, at jeg kan lave lektier i sidste øjeblik i morgen, hvis ellers jeg kan huske det. Motivet er frit og måske det er den største udfordring for mit vedkommende, for hvad skal jeg dog fotografere?

 

Jeg var på café i går sammen med min mor og Lena.

På café Taseralik. Der hænger en fin udstilling af forskellige kunstnere og især disse to billeder taler til mig med farverne og de abstrakte former

og så kan jeg ikke stå for de bittebitte små malerier, som hænger samlet i en stor billedramme.

De små malerier er småtterier, som har måttet kræve en hulens masse tålmodighed

Det krævede også tålmodhed og rummelighed, at sidde og kigge på dette skæve juletræ. Jeg havde sådan en lyst til at rette op på det, men det skal jeg jo ikke blande mig i.

og så skal dagens billede altså være billede af dette hus.

Alle i byen har en mening om lyskæderne på huset (det er et dobbelthus og der bor en familie i hver sin del), men jeg er overbevist om, at hvis beboerne bare een jul glemte at tænde for lysene, ville vi alle sammen savne de mange lyskæder.

Nu vil jeg vralte ned til kor sammen med Laura.

I klemme

Et eller andet sidder i klemme i min hofte, så jeg vralter rundt som en gravid, overvægtig and med alvorlig bækkenløsning.

Et er, at det grangiveligt ser komisk ud, men jeg garanterer dig, at det ikke føles særligt godt.

Jeg  kunne mærke et eller andet i lørdags og i dag er det bare blevet værre og værre og sikkert fordi jeg passer på, trækker lidt skævt, overbelaster og bruger hele kroppen forkert for at det ikke skal gøre mere ondt og så gør det det hele værre. Øv øv øv.

Faktisk gør det ondt som én i skuret, når jeg sidder, når jeg lægger og allermest når jeg trækker vejret, så jeg er vist ikke særligt selskabelig i dag..

Sammen med det “et eller andet” sidder mit humør også i klemme, men mon ikke det går over lige om lidt og når alt, hvad der er klemt og sidder fast, løsnes.

Måske allerede i morgen, når jeg har lukket den sidste maske af i den hue, som jeg er ved at strikke (og hov, jeg mangler da at vise en sød, sød bluse, som jeg blev færdig med i sidste uge) sovet, slappet af og vågner op til en ny dag.

Pas godt på dig selv derude på de isglatte veje

Juledekorationer og traditoner

Næsten hele dagen i går blev brugt på at lave juledekorationer.

De bliver hvert år lavet lørdag før 1. søndag i advent og af erfaring ved jeg, at jeg skal sætte hele lørdag af til projektet.

 

Sådan har det været de sidste 25 år, så mon ikke, at det fortsætter i mange år endnu?

 

I år synes jeg dog ikke, at mine juledekorationer er blevet helt så vellykkede, som jeg i tankerne havde lavet dem, men jeg vil nu heller ikke begynde at lave dem om.

 

Jeg har lidt enebærgrene tilbage og vil lave een mere til sofabordet een af dagene her hjem til og måske jeg kan ramme mine egne forventninger med den?

 

Der blev to dekorationer til Lena og den ene har fået den fineste plads hjemme hos hende

og hun har også fået en til deres sofabord.

Jeg lavede også to til min mor.

Den ene står på sofabordet

og der står een på køkkenbordet

 

Vores kalenderlys står i hjørnet og fylder næsten hele bordet (som dog ikke er så stort)

og vi er allerede bagud med at brænde på lyset.

Den anden står på vores køkkenbord.

Du får den lige fra flere vinkler, for jeg har lavet den/de, så den kan ses fra alle sider

 

Mine dekorationer er lavet af enebær, som jeg har samlet i fjeldet een af de sidste gange, hvor vi var i hytten og jeg kravlede virkelig, virkeligt højt op for at få dem med hjem.

 

Der er brugt oasis i håb om, at grenene ikke tørrer alt for meget ud og så får de en omgang med vandforstøveren et par gange i løbet af måneden for at se friske ud.

Min mors dekorationer er lavet af enebær fra Sydgrønland, hvor min kusine har sendt os en ordenlig bunke grene.

Jeg fik også en posefuld og det er dem, som jeg vil lave den sidste dekoration af.

Grenene fra Sydgrønland er lidt grønnere end dem, som jeg fandt sent i efteråret, så der er håb om, at den bliver fin og lige som jeg vil have den.

 

Det er også en forankret tradition, at vi spiser hos mine forældre

den første søndag i advent og i aften fik vi lammekølle og efter maden trækker vi lod om, hvem vi skal give julegave til.

Dudi og Brian er med i lodtrækningen og i år, trak Laura for dem.

Børnene får naturligvis gave, men de voksne får kun een og den trækker vi så lod om.

Lena havde lavet ris ala mande og puha, hvor skal jeg passe på ikke at overspise i denne måned.

Og helt bevidst valgte jeg også rødvinen fra af hensyn til kalorierne i alkoholen og valgte cideren.. som om det skulle være bedre

Jeg har et mål, som skal nåes, men jeg har over ½ år og det drejer sig om sølle 5 kg. men julemåneden er hård for selvdisciplinen og især, når man bliver trakteret med så god mad som vi bliver hos min mor.

I eftermiddags, efter at vi havde været ned og se byens juletræ blev tændt var vi til kaffe hos min far og mor.

Som jeg har skrevet alt for mange gange, så har vi næsten ikke noget dagslys i denne måned. Når vi er allermest heldige kommer vi op på ca 3½ time og det er et søvnigt lys, som ikke er noget at råbe hurra for.

Som jeg også har kværuleret over mere end een gang, så bryder jeg mig ikke om bliztlys og når jeg nu gerne ville fotografere lidt måtte jeg gå på kompromis og bruge blizten alligevel, hvilket kastede mig ud i en lille soft-boks-bygning for at bløde lidt op på det hårde lys, som blizten giver.

En gammel papkasse, en udtjent kalender med meget hvid bagside, en masse tape og et stykke madpakke-papir.

Papkassen blev på indersiden beklædt med det hvide og så var det bare at gå i gang med at klippe og klistre.

Det virkede og skyggerne er knap så hårde

og faktisk lavede jeg ellers også et lille studie.. et telt vil jeg ikke kalde det og fotokasse lyder ikke af det, som det var.

Det er ganske enkelt at gøre det selv, men min kasse var for lille og hele herligheden røg ud.

Prøv at følge linkene, hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad et fototelt er.