3 D snefnug

Det handler forresten ikke kun om strik….

Denne har voldt mig lidt problemer, men nu stiller jeg mig tilfreds og siger, at det er godt for i dag.

Skulle du få lyst til at lave een selv, kan du finde vejledningen her

Hue med snoninger i moskus-uld

Første gang jeg strikkede den, blev den alt, alt for lille, så jeg trævlede den op og startede forfra.

Nu er den afleveret til min mor, som skulle have den.

 

Den er strikket i 2-trådet (2x1-trådet) mørkebrunt moskus-garn og vejer 65 gram.

 

Garnet har været det rene maridt, at strikke i, for jeg har skullet pille dækhår ud af garnet, mens jeg sad og strikkede. Dækhårene er stive og stikker og gør absolut intet godt for noget som helst i en hue.

 

Nu er den blød og lækker, men jeg er spændt på, hvordan den med tiden vil arte sig.

 

Moskus har det med at strække sig, udvide sig og blive lidt slasket.

 

Opskriften er stadig fra Drops og denne gang har jeg fulgt opskriften til punkt og prikke.

De andre to, både den blålilla og den røde har jeg ikke strikket så lange, da jeg bedst kan lide, når en hue sidder tæt til.

Sara har været så sød, at ville fotografere for sidde model ville hun desværre ikke.

Sjalet, jeg har på, er forøvrigt også i moskus.

Det er i den neutrale farve.

Mønsteret er fra Arnica og jeg bruger det meget, meget ofte.

Håndledsvarmerne på øverste billede er også strikket i moskus-uld og mønsteret er ud af hovedet og uden opskrift.

 

Hvad der er på strikkepinden lige nu??? Der er endnu en hue, men en anden slags og i noget helt andet garn.

Anemoner og dækhår

Der er fart over feltet og jeg når ikke engang at registrere, at jeg har for travlt.

I lørdags sad jeg oppe i hallen og solgte mine t-shirts, lidt strik og ikke mindst min fars fine kuglepenne i moskushorn og strømpe-pindeholdere i rensdyrtak.

Der var rift om strømpepindeholderne og det ikke uden grund.

De er altså bare for praktiske og har man en pinde-holder, vil man ikke undvære nogensinde igen.

 

I går blev der strikket på livet løs.. det blev der også i lørdags oppe i hallen, når jeg ikke lige skulle tage imod betaling eller forsøge mig udi sælger-kunsten.

 

Aldrig har jeg strikket så hurtigt og jeg kunne da også temmeligt selvtilfreds lukke den sidste maske af i går aftes, vaske og blokke sjalet ud og skrive til min bekendt, at hans julegave til hans mor var klar.

 

Jeg håber, at hun bliver tilfreds.

Garnet er det lækreste, lækreste bløde moskusuld,

som er svært at gengive blødheden på, på billeder,

men forestil dig en let sommersky, dun fra en baby-engels vinge eller en det blødeste dun på  indersiden af en omsorgsfuld edderfuglemors rede, så har du blødheden på dette sjal.

 

Der er brugt 70 gram moskusuld, pinde nr.4 og opskriften er “franske anemoner” af Karen Noe.

Garnet kostede 375 kr pr. 50 gram

Garnet er købt i Qiviut, som har den bedste og fineste kvalitet moskusuld-garn jeg indtil nu har set.. og jeg taler af bitter erfaring (og nej! Jeg får IKKE procenter hos Anita),- for jeg købte noget et-trådet mørkebrunt moskusuld til en hue til min mor, men 85% af tiden går med at pille de stive, stikkende dækhår ud af ulden,

de 5 % af tiden med at ærgre mig over at jeg købte ulden (i jysk sengetøjslager, af alle steder på jorden) og de sidste 10 % af tiden med at strikke.

 

Huen skal nok blive god og pæn, tror jeg, selvom jeg har været nødt til at gå flere pindestørrelser ned og arbejdet skrider da også fremad.

Jeg har lovet mig selv, at når jeg er færdig med huen, skal jeg igang med endnu en vest.

Måske?!

Jeg tænker på denne, som Irene har været så ualmindelig sød at sende mig opskriften på, da den ikke længere var tilgængelig på nettet.

Denne er også i tankerne konstant, men jeg har et kit, som længe, længe har råbt efter mig om at blive strikket. Måske jeg skulle starte med råberen, for at få lidt ørenlyd til de næste projekter?

Jeg har jo også en spændende bog liggende: “ Hatte-damer” som også rummer fristelser.

Juleklip på skolen og døgnets manglende timer

Jeg har haft juleklip med mine elever på skolen og det er mit sølle bidrag til pynt i klassen.

Mine kollegaer holder julefrokost i aften. Jeg bliver hjemme, for jeg har faktisk så travlt, at jeg ikke burde gå i seng i aften.

Der er julemarked i hallen i morgen, hvor jeg skal sælge mine t-shirts, min fars kuglepenne i moskus-horn og strømpepinde-holdere i rensdyr-tak.

Derudover har jeg en bestilling til et sjal og en hue, som skal strikkes.. inden jul!

Og i virkeligheden ville jeg gerne have nået, at strikke en cardigan/jakke også inden jul, men døgnet består kun af 24 timer, hvoraf nogen skal bruges på skolen, nogen til at sove i og så er der jo ikke meget tilbage til kreativiteter.

 

Istedet for at sidde her, må jeg hellere gå i gang lige nu!

Julegave fra Simon, hue med snoninger og indkøbt varme til sjælen

Så kom Simon hjem i dag på en ultrakort ferie.

Han rejser om 12 dage, for han skal have vagt både til jul og til nytår.

Det havde han også sidste år og jeg synes, det er uretfærdigt, at han ikke kan være sammen med os i julen.. eller måske rettere synes jeg, at det er uretfærdigt, at jeg ikke kan være sammen med ham i julen.

Jeg er dog glad for, at han har et arbejde, som han kan holde ud, for taxa-jobbet tærede ham op og han brød sig bestemt ikke om at køre taxa.

Han er færdiguddannet automekaniker, men der er rift om jobsene, finanskrise, global opvarmning, miljø-forurening og langt til månen, har han fået at vide, når han har søgt, søgt og atter søgt.

Jeg er bare glad, når han er glad, men i dag blev jeg dog meget glad da han gav mig en julegave. Det sker ikke hvert år.

Fødselsdagsgaver og en mors-dags-buket er han utrolig flink til at sende og jeg er taknemmelig hver gang. Hver eneste evige gang.

Han har snakket længe om, at han har købt en gave til mig og han glædede sig til at give mig den og da jeg kom hjem fra arbejde i dag, kunne han da heller ikke vente med at give mig den.

Jeg får stadig kuldegysninger ved tanken om, at han har købt en gave til mig og så i den kaliber og med ordene, da jeg spurgte om hvorfor, svaredes : “fordi du er en god mor”.

Jeg fik et par sælskinds-moonboots og jeg svæver da også som bevægede jeg mig ude i rummet.

Forstår du, at jeg er meget, meget glad?

Taknemlig og rørt?

Stolt og bevæget?

 

 

Dét er jeg ihvertfald.

 

 

 

Jeg blev også færdig med endnu en hue med snoninger.

Denne gang i rød i garn fra Geilsk.

Tynd uld lagt dobbelt og strikket på pind 3½.

Jeg har brugt 70 gram og opskriften er fra Drops. 

 

Nu skal der vist ikke strikkes flere af lige netop den hue, for jeg har fået bogen i dag og jeg overvejer, at strikke en “prinsesse”, nu når jeg er så godt i gang med snoninger, men jeg har et lille hængeparti i form af en bestilling på et sjal i moskus.

Jeg blev utilfreds med mig selv på billederne, som Sara tog,

så Sara blev tvunget til at sidde foran kameraet iført huen og hun er ikke specielt glad for rød, men hun gør sig altså noget bedre på billeder!

Der var open-by-night i en af byens tøj-forretninger i går og Sara halede både Jan og mig med ned.

Vi gik tomhændede derfra, mens Sara fik et af sine tøj-ønsker opfyldt.. en stor sparkedragt også kaldet one-piece.

De skulle være noget så moderne

 

Jo-jo!

 

Jeg købte mig en æske te i dag.

Der skal ikke så meget til at fange min opmærksomhed.. sjælevarmer!

Lige, hvad jeg har brug for i denne tid. Og sloganet, når du slår flabben op, er da også for herligt.

Det er ikke fordi der mangles te her i huset.

 

Jeg drikker en masse te i løbet af en dag, men dagen skal startes med en halv kop kaffe inden den ene liter te efter den anden skylles ned.

Dagen er omme forlængst.

Jeg burde ligge i min seng og sove meget dybt og tungt.

Det gør jeg så ikke lige.

Huen skal lige skylles op og lægges til tørre og der skal findes lidt frem til i morgen, hvor fredagen længelsfuldt venter på mig.

Fredag betyder weekend og sove længe, morgenkaffe hjemme med Jan og alt dét glæder jeg mig til.

Jeg elsker valnødder. Det er vist ikke alle, som kan lide valnødder.