Lige før standby

Så er vi tilbage i Hvalpsund og hos farfar.

I formiddags da vi langsomt kom til live, kunne vi se, at fjorden var fuldstændig og aldeles spejlblank.

Dét måtte vi ned og se nærmere på, når min rabarber-jordbærmarmelade var kogt færdig.

Mens vi ventede på marmeladen kunne jeg gå lidt på opdagelse i haven, hvor der er masser og atter masser af liv, hvis man kigger efter.

En myre var kommet på overarbejde og forsøgte at slæbe af med en sommerfugle-vinge.

En lillebitte edderkop havde spundet et fint net og ventede tålmodigt på, at noget skulle gå i.

Jeg fik kigget nærmere på de fine blomster, der står i haven i en krukke.

Og så var marmeladen vist også kogt færdig.

Vi gik en tur på stranden, hvor vandet var helt stille og blankt.

Himlen var overskyet og grå på det tidspunkt.

 

Laura fik øje på denne fyr.

Jeg aner ikke, hvad den hedder, men den ser ikke specielt venligt-sindet ud, hvis du spørger mig.

Ved du, hvad den hedder?

 

Een af bådene har et grønlandsk pige-navn.

Det er jo sjovt for sådanne nogle nord-danskere, som os at se noget så velkendt, som et almindeligt grønlandsk navn på en båd i Hvalpsund.

Manden, der måske ejer den, stod i båden.

Jeg var fristet til at spørge ham om navnet, men blufærdigheden var dog alligevel stærkere end nysgerrigheden, men det kunne have været sjovt, at høre historien bag valget af navnet..

Færgen krydsede fjorden

og denne gut sejlede ud.. måske havde han nogle ruser, der skulle tilse?

 

Vi har trukket vejret langsomt og helt ned til lungespidserne.

Nydt tilværelsen og ferien.

 

En gå-tur over lien, hvor verden er stille og tyst og kun insekterne kommer for at være i fred:

 

Eftermiddagskaffen fik ledsagelse af noget hvidt brød med nykogt marmelade og de mange sommerfugle ude i lavendlerne har gjort os selskab

Farfar står i køkkenet, Laura spiller på hans Martin-guitar og Jan ser en dvd om rypejagt.

 

Lige om lidt kommer faster K. og onkel E.

Ferie betyder nemlig også gensyn med familie-medlemmer, som vi ser for sjældent.

I morgen kommer en fætter med kone og børn.

Det er ikke at kimse ad.

Turister

Vi er i Ålborg.

 

Min søster leger turist for vores skyld.

Viser os rundt og er tålmodig.

Vi nyder det i fulde drag.. altså at blive vist rundt.

Vi har været ude og sejle.

Sejlet på en ganske anden måde end den, som vi er vant til.

Vi har været på sightseeing med en gammel mine-udlægger fra krigen.

Der var ikke meget krig over kutteren mere og det var en rigtig hyggelig tur.

Vi startede og sluttede fra havnen.

Hvis du klikker på billedet, burde du kunne se det i større format og scrolle lidt i det..

Lige inden vi drejede af mod min søsters lejlighed, kørte vi forbi Mølleparken, hvor det desværre begyndte, at regne.

Det blev en kort tur, men jeg kan levende forestille mig, hvor dejlig parken må være, når solen skinner og det er varmt og man ikke skal andet end bare lade tiden flyde.

Vi har spist salater, grøntsager, frugter og ikke UHT-behandlede mælkeprodukter.

Friske æg fra morgenstunden og det endda i min søsters selskab.

I morgen aften vender vi bilen mod syd og farfar igen, hvor et andet hyggeligt selskab skal nydes.

Jeg suger til mig af indtryk og forsøger at opbygge et lager for de næste to år frem.

Der kommer et underskud på et tidspunkt, ved jeg og så er det bare om, at have et godt solidt og stort lager!

Det er ikke tit, at jeg sejler i Danmark.. for ikke at sige aldrig.. det har været sjovt:

Teknik-og miljøforvaltningen.. sådan ser det bestemt ikke ud i Sisimiut.

Kiksede mødre og deres gode ideer

I går kørte vi en tur over og kiggede på Lauras kommende efterskole.

Laura syntes at jeg var lidt kikset, at jeg ville kigge ind gennem vinduer og døre.

Men mon ikke, at alt, hvad en teenage-forældre gør, er lidt kikset?

Det viste sig faktisk at være en rigtig god idé, for der gik stadig folk rundt inde på skolen.

Laura har ikke indrømmet, at ideen ikke fejlede noget og at mor måske ikke var så kikset endda.

Faktisk tror jeg, at også hun var glad for at se skolen.

Der var oprydning inden ferien for alvor blev skudt igang og lærerne drog væk.

En ualmindelig sød, kvindelig inspektør viste os rundt på HELE skolen og hvor gad jeg godt være 15 år igen og komme på netop den efterskole.

De ydre rammer fejlede bestemt ingenting og den stemning, der stadig hang i væggene efter de sidste elever, duftede også hyggelig og god.

Jeg føler mig meget mere tryg ved at skulle efterlade Laura efter sommerferien, når jeg ved selvsyn har set, hvor hun skal bo og under hvilke omgivelser.

Det bliver meget lettere at forestille sig hende på efterskolen, men jeg tror altså stadig at jeg kommer til at savne hende ret så meget.

 

På vej hjemover i bilen kom vi til at snakke om svaner og jeg kom i tanke om, at jeg vist aldrig har set een tæt på.

Og derfra var der jo ikke længere fra snakken til handlingen end at vi kørte op til Farsø sø, hvor der ligger et par svaner.

Dem gad jeg godt at have set tæt på, men de gad ikke se mig, så de forduftede et eller andet sted hen.

Gå-turen rundt om søen var nu hyggelig nok, så du hører ikke mig klage.

Svanerne var stadig ikke glemt i dag efter at vi havde kørt en tur med Jans mormor.

 

Vi tog en lille gåtur op til Golfklubben som støder op til/ ned til Louns sø, hvor der også er et par svaner, men de ligger så langt ude, men lige om lidt finder jeg nogle svaner, som jeg kan se på tæt hold.

Iøvrigt er det en lækker gå-tur, som golf-spillerne går, når de går svingende rundt med deres køller. Lækre omgivelser og et rigtigt hyggeligt klubhus.

I mellemtiden nyder jeg bare blomsterne ude i haven, hvor der iøvrigt er koldt og blæsende..

sig mig engang: skal der ikke være sommer i Danmark i år???

Er den mon aflyst?

 

Hvalpsund-strand er fuldstændig tom og øde.

Ingen unge mennesker, der ligger og nyder dagens efter-varme, drikker lunkne øl og spiser smeltede is.

Kom ikke og server sommeren, mens vi er i Østrig, vel?

Velkendt men anderledes

Både igår morges og i morges har jeg kigget hen i retning af, hvor farmor plejede at sidde.

Hun er der jo ikke.

 

Det er dejligt, at være her, men også mærkeligt.

Intet er forandret og så alligevel er alt anderledes.

Haven er stadig fin og velplejet,

huset rent og hyggeligt, men farmor savnes af mig (og alle andre)

 

Sara har ringet et par gange fra England.

Hun har det godt, men synes ikke om maden.

Overhovedet.

Det lyder som om hun har det rigtigt fint og så er jeg jo mere rolig.

 

Vores tur over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland gik fuldstændigt planmæssigt.

 

Vi holdt ind på et par Monarc-er og fik lidt kaffe, når øjnene blev tunge og hovedet træt.

Strakte benene og svingede lidt liv i armene.

Vi havde ikke travlt og gav os masser af tid.

I dag var vi en smuttur i Viborg i håb om, at vi kunne få hjælp til vores mobil-telefoner.

Jan og jeg har den samme.

Og de lider af fuldstændig den samme sygdom.

De fryser fast og vil ingenting.

Vil hverken slukke eller tænde, besvare opkald eller noget som helst.

Bortset fra det, har det været en rigtig god mobiltelefon til mig (og Jan) men virker en software-opdatering ikke, må jeg jo ud og investere i en ny. ØV ØV.

Jeg fik renset mit kamera nødtørftigt, men det trænger i virkeligheden til en grundig omgang kogevask, for der sidder skidt og møg på sensoren, som kan ses.. men skal jeg indsende det til rensning i sommerferien, kommer jeg også til at undvære hele ferien og det koster alene i forsendelse 800,-dkk. Så tror jeg at jeg kan leve med den ene plet, som du måske har bemærket nogen gange oppe i højre hjørne?

 

I morgen drager vi til Ålborg.

Op til min søster og hendes drenge.

Vi glæder os til at se dem, være sammen med dem og nyde deres selskab.

Dér bliver vi i et par dage eller 3 og så skal vi til at tænke på Østrig.

Disse dage suger jeg dog til mig af indtryk og andres synsoplevelser.

Alting virker anderledes: Luften, fugten, duften, rytmen, stemningen, temperaturen og de muligheder, der er, når man bare kan starte bilen og finde på noget andet.

Jeg har i den grad trængt til det og når jeg falder i søvn om aftenen drømmer jeg sekvenser af dagen, blandet sammen med den spændende bog, som jeg er igang med.

 

Gid jeg kunne lægge duften af farmors gule rose ud på skærmen.

Det er det eneste gule, som er i haven og den står faktisk udenfor op ad muren og sender dufte i ens retning, når man ankommer.

Jeg elsker bare den duft!!!