søndag den 5. juni 2011

Fars dag

Det der med mors dag, fars dag, søsters dag og venindens dag, er i grunden noget underligt noget.

Jeg tænker, at det er noget en amerikans forretningsmand har fundet på, for at få os til at købe noget mere, noget ekstra eller noget dyrere.

På den anden side synes jeg, at det er godt, at der er en dag, hvor vi stopper op og tænker specielt på vores mor, vores far, vores søster eller vores veninde, ofrer lidt ekstra opmærksomhed og viser, at vi sætter pris på, værdsætter og holder af.

Det behøver ikke koste en krone at vise, at man holder af eller værdsætter, så mine grimme tanker om amerikanske forretningsmænd, der vil i min slatne pung, kan jeg vist godt pakke ned og gemme væk.

 

Faktisk er det ikke en mand, men en kvinde, der står bag fejringen af fædre og godt nok er hun amerikansk, men ikke forretningskvinde.

Det var ihvertfald, hvad jeg kunne læse her.

 

I dag er det fars dag.

fødselsdagsbarnet

 

Jeg ville godt have ofret lidt ekstra opmærksomhed på min far i dag, men han er i Danmark, så opmærksomheden, må han få en anden dag.

Måske han helst ville fejres med ingen opmærksomhed, for jeg vil tro, at han får opmærksomhed i rigelige mængder i hverdagen af både sine tre døtre og sine 5 børnebørn.

 

Han er nemlig så tilpas anderledes og ikke lig det store flertal og fra den vinkel, hvorfra han anskuer de fleste ting,som ikke helt er den samme, som de fleste andre på hans alder, at man helt automatisk ofrer ham ekstra opmærksomhed i hverdagen.

Han kan godt lide, at sysle lidt rundt og omkring, finde ud af hvordan tingene er skruet sammen, ordne, reparere, renovere og restaurere.

Allerhelst noget med noget udfordring i, vel at mærke. 

Vi kommer rendende i tide og utide forstyrrer hans cirkler, kræver hans opmærksomhed, vil være sammen med og i være hans selskab. Dét er nemlig godt selskab og altid uforudsigeligt på den sjove, spændende og anderledes måde.

 

Jeg håber, at hans to drengebørnebørn og min yngste søster ofrer lidt ekstra opmærksomhed på ham i dag og viser med ord og handling, at også de sætter pris på ham (det ved jeg nemlig, at de gør) og jeg sender en ekstra tanke, et smil og et varmt luftknus i hans retning og håber, at han får en ekstra god dag i dag på fars dag.

Unge hanner

Nede ved containerne spiller de næsten voksne unge mænd bold.

De er kåde, griner højlydt, udfordrer hinanden og morer sig.

forankølercontainerne

Der skal ikke mange kvadratmeter tør jord til, førend, at en bold bliver fundet frem og hankønnet leger.

fodbold

sissamiarsaattut

 

Andre “drenge” leger på de små stykker havis, som løsner sig fra Ulkebugten.

 

Der bliver virkelig udfordret, grint og leget.

puttaartut

Jeg burde ikke, som det voksne menneske, som jeg skal forestille, at være, stå og smile, grine med og synes det er sjovt.

 

Jeg burde enten lukke mine øjne og lade som om, jeg intet har set eller skynde mig at gå.

 

Næ, men nej, jeg står og griner med og forestiller mig, hvor sjovt det må være.

alaa

nuan

Hvilken kriller i maven det må give, når man springer over på en isflage, som truer med at kæntre. Eller synke.

 

Jeg kan ikke svømme hverken i virkeligheden eller i mine drømme, men jeg formoder, at de kan?!

Det gik ikke galt, andet end at de fik en våd strømpe.

vådsko

De fik prøvet hinandens mod af, fik imponeret både en ung og en gammel kvinde og brugt lidt lørdag-aftens-tid.

 

Min lørdag-nats-søvn er forkortet her foran skærmen, så jeg vil finde min dyne, lukke mine øjne, mens jeg smilende falder i søvn.

Det har på alle måder været en dejlig, vellykket dag.

Tak!

Ad bagdøren

Ikke fordi vi kan prale med en hel masse varme eller sommer, men det er på vej.

Sommeren har vist tænkt sig at luske stille og lydløst ind gennem bagdøren, overraske os og afløse vinteren uden vi knap bemærker det?!

Alle snakker om at sommeren er forsinket, at de er trætte af al den sne, som stadig ligger og savner sommer og varme.

Jeg er også ved at være lidt træt (lidt meget) træt af den sne, som ikke er til pænt brug længere.

Det er faktisk slet ikke til brug længere og jovist savner jeg varme og sol, men på den anden side ved jeg også, at når varmen er her, følger den trilliard myg også med.

Dem savner jeg overhovedet ikke.

spejdersøen forvandler sig dag for dag til sø igen

nalunnguariknasaasaarlu

og ænderne nyder, at få fødderne bevæget.. tror jeg.

andrik

 

De rapper i hvertfald lystigt.

Små bitte isstykker mindre end en isterning flyder rundt i vandpytterne og glimtrer, som for at sige farvel for denne gang.

Jeg siger også farvel helt uden vemod.

is

msibgr

pribgr

taseqamitsumisiku

Vi ses til næste år, når kulden igen sætter ind.

På havnen står mændene med længselsfulde blikke og spejder ud over havet, gør både klar, nulrer lommeuld og ser tænksomme ud.

Jeg kikkede mere på de mange krabberuser, som står parat til fangst,  pænt stablet op.

krabberuser

knude

stabletop

I morgen er der lovet mere varme og havet skulle lægge sig lidt til ro.

Måske der er andre end mig, som tænker på at komme ud og vugge lidt i bølgerne?

Laura 15 år

Det har været en meget god og lang dag.. altså i går, faktisk. Nu klokken over midnat, men før den blev det, fejrede vi Lauras 15 års fødselsdag.

Der kom gæster til kaffemik og selvom der var både konfirmation og et større “børnenes-dag” arrangement i hallen, kom stort set alle de, som var inviteret.

Jeg havde bagt kager

5

6

og fejet gulvet.

Lauras venner kom og der blev grinet, drukket te og spist grundigt af kagebordet.

Indimellem smuttede de ned på Lauras værelse og spillede af hjertens lyst.

8

10

11

Som du måske har bemærket har Sara taget billederne i dag?

Hun tog et billede af een af gæsterne.

12

Kan du se hende i øjet?

Nu er Lauras gæster ved at finde overtøjet frem.

Klokken er snart 01, de har været i kagerne et par gange eller tre i løbet af aftenen, hvilket jo kan glæde kagebageren….

De har været med til at gøre Lauras dag ekstra hyggelig.

I morgen skal de sammen spille 3-5 numre på Taseralik i forbindelse med et arrangement, som foreningen

“ Grønlandske børn” arrangerer.

Udfra de lyde, som har stømmet op gennem gulvet kan jeg vist godt glæde mig til høre dem i morgen.

9

torsdag den 2. juni 2011

Stikpiller

Tanken har rumsteret i en længere periode nu og måske har den vokset sig stor inde i mit hoved helt uden grund?

Tankerne går faktisk omkring mit brug af internettet og især bloggen.

Mine tanker er blevet ledt hen i den retning af to (mænd), hvis bekendtskab jeg faktisk sætter pris på og jeg tror i al min naivitet, at det er gengældt?! Altså pris-sætningen.

Det er ikke altid, at jeg er så social intelligent, så måske tager jeg ganske fejl?

 

I forhold til rigtig mange blogge er min blog en lillebitte een, som de fleste end ikke har hørt om.

 

Min blog-statestik er meget jævn med godt og vel 500 unikke besøg om ugen og lidt over det dobbelte sideanvisninger ligeledes om ugen gennem alle de fire år, som jeg har haft den.

Måske skulle jeg også tilføje at trafikken på min blog er minimum 90% fra udlandet og højst 10% fra Grønland.

 

Så vidt muligt mindsker jeg mine billeder, så de ikke fylder så meget og jeg lægger kun billeder ud, som jeg er sikker på ikke støder nogen.

 

Skulle nogen være i tvivl fortæller jeg ikke alt.

En stor del af mit liv, holder jeg indenfor hjemmets fire vægge og der bliver det.

Jeg fortæller dig ikke om mine konflikter med manden, med mine teenagedøtre, mine menstruations-vanskeligheder eller mine nedgroede negle og deslignende eller andet, som jeg mener hører mit helt private liv til.

Jeg lægger ikke genkendelige beskrivelser eller billeder af mine elever og kollegaer ud til offentlig beskuelse, selvom de fylder ganske meget i mit liv og mine politiske tanker og holdninger, har jeg for såvidt også ladet ligge uberørt, selvom du sikkert har kunnet ane dem en lille bitte smule på min anden blog?

Apropos politik har jeg ytrings-frihed ligesom alle andre her i landet og gudsketakoglov for det!

Jeg må mene, tænke og føle nøjagtig, hvad jeg har lyst til og har ydermere også lov til selv at vælge trosretning, seksuel tilhørsforhold og alt det som ellers hører med, når man, som jeg, lever i et demokratisk land.

 

Mere end een gang har jeg dog fået stikpiller som: “ googler man Sisimiut, fylder Dorthe det hele” “Der er snart ikke mere plads på internettet” underforstået, at jeg fylder for meget (?) og “måske kunne du skære lidt ned på din blog-skrivning (sagt som en opfordring til, at skulle lave noget velgørende arbejde)”.

Ved en anden lejlighed snakkede vi fotografering ved et iøvrigt hyggeligt og privat selskab og vi snakkede om, hvad vi stillede op med alle de digitale billeder, som vi tog.

Nogen printede dem ud og andre så dem kun på deres computer.

Jeg nåede ikke at fortælle, at jeg har en digital billederamme, som hænger midt mellem stue og køkken, hvor de kan ses og at jeg printer nogen ud til at hænge op i gangen, inden een, sagde “ Hun (altså mig) offentlig gør dem alle” i en tone, som ikke var til at tage fejl af.

Den var negativ, den tone og det var bestemt ikke  hverken fint eller velanset, at lægge billeder ud til offentlig beskuelse.

Jeg skulle lade sådanne stikpiller passere ind gennem det ene øre og ud gennem det andet øre og glæde mig over alle de mails og kommentarer, som jeg får og i situationen minde mig selv på, at der er mere end een, som har givet udtryk for, at de er glade og taknemmelige for, at jeg er med til at give et nuanceret billede af livet i Grønland end dem som oftest gives i de offentlige medier, hvor seksuelle krænkelser af børn, alkoholproblemer, kriminalitet og selvmord fylder mest og måske skulle jeg glædes over, at min familie og venner i Danmark har mulighed for at følge med i hvad der rør sig hos mig?

De problemer, som findes i overmål heroppe har jeg mere end almindeligt kendskab til, for jeg er lærer og har med børn, at gøre, hvor livet slår hårdt og giver grimme sår og ar på sjælen.

 

Men stikpillerne sætter grimme tanker i gang og de fører mig ud i tankecirkler, som ikke er særligt pæne.

 

 

Er det ikke min egen private sag, hvad jeg lægger ud på nettet, sålænge jeg ikke støder nogen og det ikke er ulovligt det jeg offentliggør og er det ikke min egen private sag, hvad jeg vil bruge min fritid til?

Er det ikke min egen private sag om jeg skriver om strik, sejllads, vejret og mine blomstrende planter i vindueskarmen eller om mit almindelig liv med mand og to hjemmeboende børn, sålænge jeg ikke støder nogen personligt med mine skriverier?

 

Kunne de personer, som ikke bryder sig om min blog ikke bare ignorere den og surfe videre end at lade sig irritere over mig og mine offentliggørelser og lade mig om, hvad jeg bruger min fritid til?

Jeg betaler min skat, sørger for mine børn, passer mit arbejde, (og til trods for at jeg er lærer i den grønlandske folkeskole, har jeg stort set ingen fravær) og arbejder gratis i to forenings-bestyrelser.

 

 

Jeg hader stikpiller og har ikke lyst til at sluge dem hele uden at kende deklarationen fuldt ud.

 

Hvad skal de gøre godt for?

vitaminer

 

Bivirkningerne behøver jeg ikke oplyses om, for dem kender jeg lidt for godt.

P.S Det er overhovedet ikke på tale, at jeg vil holde med at blogge, mindske eller ændre bloggen.

Ikke pga af stikpiller eller hvad andre måtte mene.

Når det engang sker, bliver det fordi jeg ikke gider mere, ikke har lyst eller hellere vil bruge tiden på noget andet.

Hav en god weekend!