Unge hanner
Nede ved containerne spiller de næsten voksne unge mænd bold.
De er kåde, griner højlydt, udfordrer hinanden og morer sig.
Der skal ikke mange kvadratmeter tør jord til, førend, at en bold bliver fundet frem og hankønnet leger.
Andre “drenge” leger på de små stykker havis, som løsner sig fra Ulkebugten.
Der bliver virkelig udfordret, grint og leget.
Jeg burde ikke, som det voksne menneske, som jeg skal forestille, at være, stå og smile, grine med og synes det er sjovt.
Jeg burde enten lukke mine øjne og lade som om, jeg intet har set eller skynde mig at gå.
Næ, men nej, jeg står og griner med og forestiller mig, hvor sjovt det må være.
Hvilken kriller i maven det må give, når man springer over på en isflage, som truer med at kæntre. Eller synke.
Jeg kan ikke svømme hverken i virkeligheden eller i mine drømme, men jeg formoder, at de kan?!
Det gik ikke galt, andet end at de fik en våd strømpe.
De fik prøvet hinandens mod af, fik imponeret både en ung og en gammel kvinde og brugt lidt lørdag-aftens-tid.
Min lørdag-nats-søvn er forkortet her foran skærmen, så jeg vil finde min dyne, lukke mine øjne, mens jeg smilende falder i søvn.
Det har på alle måder været en dejlig, vellykket dag.
Tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.