Telefon-vækning

I aften skal vækkeuret stilles.

Min mor tilbød, at ringe til os i morgen tidlig.

Vi klarer os nok med mobiltelefonens alarm og vækkeur, så vi takkede høfligt nej. Jeg tror heller ikke, at vi er særligt sjove at snakke med i morgen tidlig.

Vi får svært nok ved at komme op ved egen hjælp med vækkeur og mobilen alarm, så vi skal ikke udsætte pensionister, der ikke skal på arbejde for vores vrisne morgenstemmer.

Vi har formået at få vendt vores døgn næsten 180 grader under vores juleferie.

Det er overhovedet ikke godt.

Heller ikke særligt smart, men hyggeligt har det godt nok været, at kunne gå i seng, når det passede os og stå op et par sekunder før vi fik liggesår.

Det bliver nok også godt, at komme lidt udenfor hjemmet og ud blandt andre mennesker.

Det eneste, som jeg er lidt ked af, at skulle give afkald på, er muligheden for at komme ud i dagslyset,

som der mærkbart er blevet mere af.

Fra i morgen af, er vi lænket til arbejdspladsen fra det er mørkt til det bliver mørkt.. næsten.

Men vi fik masser ud af de næsten 3 ugers juleferie vi nu havde og jeg skal ikke bede om mere.

 

Tak for denne gang og velkommen tilbage til hverdagene.

Min måne

Som tidligere nævnt, er der fuldmåne.

Den slap gennem skyerne og lyser nat-landskabet flot op.

Frem med stativet og zoom-objektivet og se:

Nu har jeg mit eget billede af månen.

Og så er der forøvrigt kun 4 dage til jeg skal ind og se FILMEN

Rund og fin

Hvis ellers man kunne se månen bag de dramatiske himmel, ville man kunne se, at den er helt rund, fin og fuld.

Her set nede fra kommune-kontoret

Og her gemt bag skyerne

Fredags-foto-leg O

Det er vist første gang jeg benytter mig af, at bruge et grønlandsk ord i fredags-foto-legen.

Det er vist ikke “forbudt”?

Den eneste grund til at jeg gør det er, at jeg i den grad synes, at byens juletræ er grimt. Rædderligt, rædsomt, gyseligt, forfærdeligt, uskønt og ukønt og hvis jeg skal nå at vise det frem, skal jeg vist gøre det nu.

Det er vind og skævt, og der er næsten ingen nåle på de grene, som sidder ualmindeligt langt fra hinanden.

Jeg kan ihvertfald kun sige, at det vist kun er godt at de blinkende pærer i forskellige størrelser og farver er gået ud, for så kan vi da bedre ignorere det skændsel af et træ, som står nede foran byens kommune-kontor.

At man så vælger at tilsætte så forfærdeligt grimt et træ blinkene juletræskæder i forskellige farver og længder, vidner da kun om, at nogen helt har misforstået det der med at pynte et træ, som skal se og nydes af andre.

Der har været en enkelt artikel i ugeavisen, men om der bliver fulgt op på denne, kan jeg tvivle lidt på.

Dét var så bare lige min mening og jeg står ikke alene med den… (jeg ville have lagt et link til ugeavisen, hvor det stod i, men jeg kan ikke finde det)

Træ på grønlandsk hedder orpik

(udtales år..ligesom i år på dansk og big ligesom stor på engelsk = årbig)

Juletræ på grønlandsk hedder orpiliaq

O for orpik

Du kan se andre bud på ord, som starter med O her

Et nyt år

Jeg skal love for, at værterne havde gjort sig umage igår.

Bordet kunne snildt have været taget direkte ud fra Bo Bedres artikler. Flot, stilfuldt og aldeles gennemført.

Som forret fik vi vinbjergsnegle ad libitum. Snegle er afgjort een af mine favoritter.

Flere af dem i det nye år!

Hovedretten blev ledsaget af jagthistorie, hvilket ikke gjorde den ringere og som dessert fik vi min mors hjemmelavede krokant-flødeis med varm jordbærsovs.

Lidt mindre af den slags i det nye år!

Vi manglede intet og nødningen fejlede heller ikke noget.

Nu er stilen lagt til næste år, hvor vi skal lægge hus til nytåret, så vi kan godt begynde at planlægge.

Heroppe skyder man både det danske og det grønlandske nytår ind.

Kl 20 grønlandsk tid skyder man det danske nytår ind, ønsker Danmark godt nytår,

 

fortsætter spisning, fest og skyder så det grønlandske nytår ind lokal tid kl 00.00.

Vi tog hjem kl ca 02 i god ro og orden, og jeg må jo have trængt til det; for jeg sov indtil kl 12.30 i dag.

Næsten uafbrudt.

Nu er dagen næsten gået. 

Vi har aftale om, at gå (GÅ!!!) ud til Lena og Johannes og spise de fornemme rester. 

(note til mig selv: Tag nu og brug stativ næste gang!Tag nu at gide at finde det fotostativ næste gang! Brug nu dit skide stativ næste gang! Du VED det jo godt: Brug nu det stativ næste gang!!! )

Heldigvis møder der mig dette festlige syn, når jeg bukker hovedet og tænker på mit stativ til fotografiapparatet, som jeg havde husket og som lå på bagsædet af bilen en ½ meter fra hvor jeg stod, men som jeg ikke brugte, fordi jeg ikke gad..

jeg havde bare tæer i støvlerne, men hvis jeg havde stået barfodet i sneen.. ;-)