tirsdag den 17. november 2009

Næsten ikke syg

Der er ingen billeder idag.

Ikke et eneste.

Der har været motiver nok, men mine arme føles som udkogt spaghetti. Og så er det altså svært at hive et tonstungt kamera helt op i øjenhøjde.

Det samme gør mine ben forresten også. Altså føles tunge.

Til gengæld føles min hals ikke spor udkogt.

Snarere tværtimod.

Den føles ru og tør som sandpapir korn 150 og det er ikke sandpapir til vådslibning.. eller er det? Mit hoved sidder tungt ovenpå den hals, som ikke har det godt og for det ikke skal være løgn fik jeg hold i højre side af nakken/halsen, da jeg skulle fange min uldsok, der smuttede ind under sengen. Taber-agtigt!

Mine tæer er kolde, mine hænder er kolde, men min pande føles varm indefra.

Sara har det lige sådan.

Et varmt bad for 2. gang i dag har trøstet og givet kortvarig varme.

Måske skal jeg bare smutte over i sofaen og stirre olmt på min hvirvelstrøm, der ikke strikker sig selv?

Måske skal jeg hjælpe den lidt på vej med en pind eller to.

Altså hvis mine arme kan løfte herligheden op?

OM jeg har skænket h1n1 en tanke? Overhovedet ikke! Slet ikke! Det er tirsdags-lede, blandet med den virus, der florerer i byen. Den kan ikke overleve kulden og mørket heroppe. Bestemt ikke. Når jeg har svært ved det, kan den bestemt ikke! Det er hermed bestemt!

I morgen er det bedre. Meget bedre.

Dét skal det være!

Basta!

Hvordan har du det forøvrigt?

lørdag den 14. november 2009

Julegave-ideer?

Så er der lidt luksus til den kræsne, igen.

Strikker du dine strømper eller sokker selv eller kender du een, som gør, er strømpepindeholderen i grønlandsk rensdyrgevir, en absolut must-have-ting. strømpepindeholdere Kender du een, som fortjener en flot kuglepen i håndlavet grønlandsk rensdyrgevir i julegave?

Kik i vores lille bod og se om, der er noget, som kan friste. Klik på billedet eller kom ind ved at trykke HER

Øvelser

Godt at jeg stadig kan lokke noget af familien til at sidde foran mit kamera. jan

Jeg bliver jo nødt til at øve mig, hvis jeg nogensinde skal blive bedre.

Chancerne skal gribes, når de er der, for hvem ved, hvornår de bliver træt af at sidde foran mit kamera?sara

Bedre vil jeg gerne blive og der er lang vej endnu. sara1simon

Lyd og synsindtryk i det kolde mørke

Jeg kan i grunden ikke huske om min (vores) yngste søster var med i vores skråleri, når vi som børn stod og vaskede op, støvsugede eller bare flippede ud til cassettebåndende med Bamses venner?

Lena og jeg gjorde ihvertfald.

Og vi kan garanti og med lukkede øjne og hænderne bundet på ryggen, samtlige tekster til stort set alle Bamses venners sange… og til Olivia Newton Johns og en million andre let-at-synge-med-på-sange.

En af Bamses sange starter med:” Jeg var til en fed koncert…”

og måske kan jeg ikke ligefrem bruge ordet FED i denne sammenhæng men fin og det var lige, hvad den koncert, som  Jan, min mor, far og jeg var i onsdags.

Hanne Qvist på violin, Walter Scivoli og Jim Milne på klaver.

Der var lidt af hvert at lytte til, men jeg kunne være faldet helt hen til Bethovens sonate nr. 12, som W. Scivoli så flot og helt uden noder spillede.

Der var korsang og folkedans indimellem til de tre musikanter, og der var et dejlig sigøjner-præget stykke af V. Monty

Jeg undres jo så endnu engang over, at Taseraliks sal ikke var fyldt helt op til bristepunktet.

Når der en sjælden gang er noget klassisk musik, er jeg den første, der styrter ned og køber en billet for at smage klangen af noget anderledes.

Klassisk er ikke det jeg hører mest af.

Ikke fordi jeg ikke kan lide det.

Dét kan jeg bestemt, men tiden og ånden er vel ikke til at jeg selv smider en cd på afspilleren?

I dag bød Taseralik en dygtig kunster velkommen.

Der er ganske få af hans billeder, som jeg ville have hængende på min stuevæg og det handler vist udelukkende om, at min stue ikke er til den slags, men det er smukke og anderledes billeder, som er fascinerende og tankevækkende, Fian Paul har skudt.

Hans billeder er lavet uden billedebehandling, men stillet op med lys og en tålmodig venten på, at stemningen skal indfinde sig.

Jeg er så glad for vores kulturhus, for det bringer en masse lyd og synsindtryk frem til fjerne afkroge som Sisimiut og til kunst-sultne folk, som mig. kunstTAK!

Fredags-foto-leg H

Næsten sædvane, at jeg kommer for sent til denne leg.

Jeg ville jo gerne, ligesom de andre, gerne være med lige fra begyndelsen, altså allerede om fredagen, men tiden rendte endnu engang fra mig i går, så bedre sent end aldrig (og det er jo kun en leg) springer jeg på i dag.

Jeg har lagt mærke til at sjællændere kalder et sygehus for et hospital, mens man på Jylland kalder det et sygehus.

Ålborg sygehus, Viborg sygehus.. ikke Ålborg hospital eller Viborg hospital.

På Sjælland hedder det et hospital.

Rigs-hospitalet, Frederiksberg hospital osv.

I Sisimiut hedder det altså stadig et sygehus i folkemunde, sygehus selvom sygehuspersonalet i flere år har forsøgt at få os til at kalde det for et sundhedscenter.

I Nuuk, hvor Sana (Sana er en forkortelse af Sanatorium), som det i dagligstale hedder, ligger ligger Dronnings Ingrids Hospital.

Hvordan mon det kan være, at det hedder hospital nogen steder og sygehuse andre steder?

Måske en sjællandsk læser kan svare på det?

H for hospital.

For ikke at skuffe nogen,  har jeg naturligvis også valgt hundeslæde for mit H.

I dag var Jans første tur med hundene.

Sæsonens første tur. hundeslæde1

Det plejer ikke at gå stille af sig.

Hundene skal markere sig, vise hinanden, hvor i hierakiet de befinder sig i forhold til hianden og da de jo står lænket hele sommeren har de sikkert fået oparbejdet nogle irritationer hos hinanden, som de lige skal af med? hundeslæde2hundeslæde3hundeslæde4 hundeslæde5 hundeslæde7

I løbet af sommeren er der også kommet en ny vej med nye gadelygter, som der nu skal zigzagges ud og ind imellem, når Jan og hundene skal ud.

Spørg lige om Jan har kommenteret lygtepælene et par gange i vrede og aggressive vendinger! hundeslæde6

De af jer, som besøger mig på denne adresse med jævne mellemrum, vil vide at Jans hunde ofte må agere model for mit kamera hund og hvis du har lyst til at se nogle hundebilleder kan du kikke her og her og her.

H for hund

Og du ville også vide, at havet spiller en stor rolle, ikke bare for mig, men for alle, som elsker at sejle.

Alle byer på Grønland ligger ud til kysten. sisimiutfraoven

Stort set alle her i Sisimiut har udsigt til havet, bortset fra nogle ganske få uheldige.

H for hav. hav 

Når H er i spil, syn’s jeg at hjertet ikke må glemmes.

Hjertens-glad, hjerte-sorg.

Min mors sortebær-tærte smager ekstra godt i en hjerteform.

H for hjertehjerte

Jeg kunne have valgt hobby for H, for jeg mener at det er meget, meget vigtigt at have en hobby.

At have nogle interesser som man kan fordybe sig i.

Jeg har mange, mange hobbies såsom at sejle, strikke, slibe sten, køre hundeslæde, læse, fotografere, blogge, tegne/male.. nogle dyrker jeg mere intenst end andre, men jeg er overbevist om, at når jeg engang når pensionist-alderen har jeg lagt en god bund, at arbejde videre med mine hobbies på.

Jeg kunne også have valgt at sætte et billede af min far på bloggen.

Han hedder Hardy. Det er et ualmindeligt navn heroppe, og heller ikke helt almindeligt i Danmark.

H for Hardy.

Himmel, hud, hest og havn var også oppe og vende i tankerne og jeg slutter mine H-er af med håndskrift.

 

H for håndskrifthåndskrift

Du kan se, hvad andre har ladet deres H-er stå for her