"Man skal ikke..

dømme nogen efter deres udseende".. også selvom den nogen fx. er en fisk. Disse rødfisk smager fantastisk og er næsten uden sammenligning. De kan tilberedes på utallige måder. De dufter sødligt, når man ordner dem i modsætning til mange andre fisk, der bare lugter af...fisk. Desværre tager det tid at fiske rødfisk, da de går på meget dybt vand, og alene det at hive 130 mtr. snøre op af vandet, når man har bid, tager tid. Men kønne er de altså ikke, når de når op til overfladen med mavesækken med vrangen ud af munden og øjene pustet op på størrelse med små tennisbolde.. I går aftes tog jeg ud og kikke efter sæler. Der var ikke rigtig nogen og tiden var knap. Jeg tog nemlig først afsted ved 19.30 tiden og skulle være hjemme igen inden "Måske skyldig" startede kl. 22.00 og inden det blev mørkt. Jeg endte i Assaqutaq, hvor mine kollegaer er på lejrskole. De var stædige, og kaldte mig adskillige gange over radioen med kaffe og kage (jeg nøjedes med kaffen) og så måtte jeg hjem! I dag tog jeg ud for at fiske rødfisk (og læs mere om den her og her og få opskrifter på fisk her og se denne artikel). Desværre begyndte det at blæse kraftigt op, så jeg drev hele tiden, og det temmeligt hurtigt, så der var desværre ikke andet at gøre end at starte motoren og sejle hjem. Men det fik jeg da 1½ kg ren rødfisk (filetter) ud af det, og det er da noget.

Og jeg skal da lige huske at fortælle, at Sara var til frisør i går. Hun fik klippet etager ind i sit hår, samtidig med at hun fik taget en stor bid af længden. Det klæder hende vældigt, men billedet yder ikke den nye frisure retfærdighed. Lauras fod har det væsentligt bedre, og idag har hun med en nål prikket hul på vablen. Hun fik noget (urte-)salve, at smøre på og hun har troligt smurt det ind i aloe vera indtil nu. Det er rødt og ser ud som det svider, men hun siger, at det ikke er så slemt. Hun er nu en tapper pige, min Laura! Strikketøjet vokser langsomt stadigvæk, og jeg er endnu ikke træt af det, selvom det er laaaaang tid jeg efterhånden har siddet med det samme. Det plejer ikke at være min stærke side: at sidde med det samme dag efter dag efter dag efter dag efter..efter..efter... Måske bliver det færdig i weekenden??? Vi krydser fingre og håber, og ellers må det tage den tid, det skal ha'.

Dagens/aftenens sol (nedgang)

Nej! I skal altså lige have dagens (aftenens) solnedgang med også. Der er altså i disse dage nogle fantastiske solnedgange og vi har jo direkte udsigt mod havet, mod Præstefjeldet, hvor solen går "ned". Solen forsvinder jo bag fjeldet inden den synker i havet, og hver aften (i denne tid) får vi den ene smukkere solnedgang efter den anden, og jeg bliver bare aldrig træt af at hverken se den/dem eller at fotografere sceneriet. Som den opmærksomme iagtager vil bemærke, er baggrunden stort set altid det samme, så det kunne være helt sjovt (hvis jeg ellers kunne tage mig sammen og være konsekvent nok) at sigte mod det samme punkt hver gang og sammenligne "dagens sol"...... Vi tog ned på kineseren/"Misigisaq", og Jens Erik mødte som sædvanligt en gammel håndboldkammerat, som tog billedet af os allesammen. NU slutter jeg altså så for i dag.

Tilbage til civilisationen

Så kom Laura tilbage fra Assaqutaq i dag. Jeg ventede og ventede nede ved kajen i 1-1½ timer og endelig dukkede båden op med hende. Det var dejligt at få hende hjem og hun har da også ligget og daset på sofaen og nydt at være hjemme. I morgen er det så afrejse dag for farfar. Det er lidt trist, men det varer jo ikke så forfærdeligt længe inden vi ser både ham og farmor. Mit dominostrikketøj går utroligt langsomt fremad, men jeg ved af bitter erfaring, at jeg ikke skal lægge det fra mig og starte på noget andet, før jeg har færdiggjort det her. Og til en glædeligt nyhed: De timer jeg ellers skulle læse (8 timer ekstra) har en anden fået, så nu er jeg nede på 27 skematimer igen. Det bliver dejligt, at få lidt mere fritid og jeg går og planlægger en masse småting, som jeg vil bruge min tid til. Det er aldrig sket før, at jeg har haft så meget (fri) tid, så jeg glæder mig og håber, at der må komme rigtig mange gode sejlvejrsdage, og jeg håber at jeg får slebet sten, strikket og læst. Måske planlægger jeg allerede for mange ting, men jeg glæder mig helt vildt. Jeg har aldrig haft under 32 skemalagte timer og det er siden 1989, så det er stort. Tilgengæld vil jeg kunne mærke det i lønningsposen, der bliver endnu mere slunken, end den allerede er, men de fleste glæder (som glæder mig) er ganske/næsten gratis. Da jeg ikke har taget billeder idag (udover billedet af Laura øverst, hvor hun kommer hjem med båden) bruger jeg lidt fra i går.

Super Seje Sara

Endnu en dejlig dag og aften rinder ud. Vi sejlede som planlagt ind til Laura igen i Assaqutaq. Hendes fod har det rimeligt, selvom hun har fået en stor vabel på oversiden af foden. Hun var ved rigtigt godt mod, og blev glad for at se os (især Sara) De roede rundt i en jolle og hyggede sig sammen. Laura var blevet rigtig god til at ro. Farfar var med os inde i Assaqutaq. I formiddags kom jeg på den idé at Sara og jeg skulle gå inde fra Assaqutaq og hjem til Sisimiut. En vandretur, der varer mellem 3-4 timer, men som vi tog en del længere tid om at gennemføre. Heldigvis ville farfar gerne gå sammen med os, selvom han går en hel del hurtigere end os, men han valgte naturligvis at vente på os (rigtig, rigtig mange gange og meget længe på os under hele turen) Vi gik lidt længere end den officielle rute anbefaler, men tilgengæld slap vi så for en mere brat opstigning; - og Sara syntes at det var lidt hårdt med den bratte opstigning op til toppen af fjeldet. Det højeste punkt ligger ca. 300-400 mtr. oppe. Hun klarede det mega-flot, til trods for at hun havde bare fødder i sine jogging sko (hun havde strømpebukser til at starte med, men det blev for varmt for hende, så hun tog dem af meget hurtigt, og måtte derfor undvære strømper.) Det var en dejlig og hyggelig tur i adstadigt tempo, og udsigten fra toppen var intet mindre end betagende. Aftenen sluttede af med at Christine og Jesper og naturligvis farfar, kom og spiste hos os. Christine havde bagt en dejlig blåbærtærte med marcipan til os. Solen satte punktum på smukkeste vis for en dejlig dag. Imorgen kommer Laura tilbage, og vi glæder os til at have hende hjemme igen. I får en masse billeder og jeg håber at de siger mere end jeg kan give udtryk for i ord?! Og I må bære over med mig, at jeg er SÅ stolt over Sara og viser så mange billeder af hende i dag. Det er super-sejt af dig, Sara, og jeg håber, at jeg kan lokke dig med på en anden tur igen en anden gang?! Stor applaus herfra

Besøg hos Laura

Idag nåede vi så ind til Laura. Hendes lærer ringede og fortalte, at hun havde fået noget kogende vand over sin fod, så jeg fik pludselig fart på, og drønede ind til hende medbringede aloe vera, arnika-salve og zinksalve. Det var heldigvis ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig, men hun får en solid vabel på foden. Hun var ved godt mod og var lykkelig over at være på lejrskole. Sara og Jan kom tøffende efter mig i den store båd, og Sara var super-glad for at se sin storesøster og var stolt over at kunne give hende nogle af de småkager, som hun havde lavet til hende sammen med Jan i går. Aanaa og aataa kom også ind til Assaqutaq og besøge Laura så hun var naturligt nok noget tilfreds med det hele. Iaften efter at være kommet hjem og fået noget at spise, kørte vi ned til havnen, hvor der blev afholdt havnefest. Kedeligt at der var så mange fulde mennesker som dinglede rundt, så vi forlod det hurtigt igen. Sara havde talt med sin klassekammerat og de havde snakket om, at det ville have været bedst, hvis der ikke havde været alkohol-salg eller at de havde ventet med at sælge det til efter kl. 21.00 og det kan de jo have så ret i. I får nogle billeder fra Assaqutaq. Hvis vejret er til det, vil vi besøge hende igen i morgen sammen med farfar og måske (forhåbentligt Jesper og Christine) Det vil vejret afgøre for os. Vores hjem ligner noget der er løgn, men vi overser det og lader det ligge. Når man kan komme ud og nyde havet, naturen og et dejligt besøg hos Laura, vælger vi naturligvis det, men det piner mig, at hjemmet ligner noget fra en før og efter-reklame for skrappe rengøringsmidler, hvor vores hjem skal illustrere før-billedet. ØV, men jubii for en dejlig dag. For de strikkeinteresserede: Mit dominostrik er ved at tage form og jeg tror nok, at det bliver et sjal?? Det kan nå at ændre sig endnu, men det vokser og det er stadig sjovt.