Det var bare det jeg lige ville sige

 I disse dage summer byen af musik af enhver slags. 

Hurtig musik, langsom musik, hård musik og blød musik.

Der er musik som rører ved en og der er musik som giver dig lyst til at røre dig.

Og så var der lige Freja Kirk i aften.

Laura fortalte om Freja og fortalte at Freja lige har udgivet en ny sang, som Freja ville synge nede foran Bethel kirken kl 00 forleden. Laura havde indspillet det og lod mig høre det og det.. Jeg er solgt.

Frejas tekster går ind og rører ved noget dybt inde i mine følelser og især retfærdighedfølelsen på hendes vegne, samt alle i lignende situationer. 

Vi er vist ikke kommet så langt som jeg troede.

Det var bare det jeg ville sige.

Nå nej. 

Jeg er på vej i seng, men vil lige tilføje at 

Josef Tarraks tekster kan få mig til at græde af sorg over at nogen som helst børn nogensinde skal opleve en barndom med svigt og manglende omsorg.

At nogen som helst børn skal vokse op og opleve ting, som ingen burde opleve.

Jeg har så stor respekt for at han fortæller om det, gør opmærksom på det og det på en måde, så man bliver revet midt over af så stor sorg over, at ingen så det, lagde mærke til det eller gjorde noget ved det.

Josef, Du er et modigt, dygtigt menneske, som fortjener så meget af det hele, men ikke mindst ros og respekt for at klare dig så godt som du gør.

Når du går på scenen og fyrer den af, bliver selv gamle jeg, revet med og føler musikken og ikke mindst teksten.

Du har så meget energi og er en absolut unik ener på enhver scene.

Det var bare det jeg vil sige inden jeg går i seng efter en lang dag ude i det fri, hvor dagen har budt på ude koncert, hyttetur og koncert i School of rocks.