Slædevæddeløb for voksne 2023

 Sikke en begivenhedsrig dag.

Jeg var ude og fotografere Avannaata qimussersuaa (sådan en slags Grønlandsmesterskab i hundeslædevæddeløb) i onsdags, da børnenes væddeløb skulle afholdes.

Det var sjovt og spændende og det føltes som en god forsmag til de voksnes væddeløb, der skulle afholdes i dag.

Jeg tog afsted sammen med min ven allerede ved 11 tiden, selvom løbet først skulle afvikles kl 13.

Hundeslædeforeningen havde på forhånd spurgt mig, om jeg ville fotografere for dem, hvilket jeg havde sagt ja til.

Der er meget, meget strikse regler, der skal overholdes, så der var stort set ingen steder jeg kunne stå og få nogle fede billeder, så jeg måtte stå ved sidelinien igen som sidst og forsøge at få det bedste ud af situationen.

En meget, meget ung fyr fra Ilulissat vandt løbet. 

Han er kun sølle 15 år, men virker allerede overlegen i sin slædekørsel.

Det er totalt sejt og velvidende, hvor meget træning det kræver at få sine hunde i god form, at lære dem at lystre og hvor meget pleje og opsyn, det kræver at holde slædehunde, kan jeg kun tage hatten af og bukke dybt for ham og alle, dem, som har hjulpet ham med hundeholdet.

De andre slædekørere/-kuske virkede også total cool. 

Jeg ville have skidt grønne grise, hvis jeg skulle følge et hundespand ind igennem en så stor menneskemængde og især hunde, der er så ivrige efter at komme ud at køre, som de her var.

Kuskene virkede som om intet i verden kunne bringe dem ud af balance og førte deres ivrige hunde gennem det der mylder af legende børn, gamle mennesker, uopmærksomme folk og ikke mindst forbi 30 andre hundespand.

Faktisk var jeg noget nær ved at få hjertestop et par gange på deres vegne, når hundene pludseligt fik øje på noget, som de ikke behøvede at give interesse, men med aura af zen og med en attitude som en buddha i dyb meditation, gelejdede de deres hunde i den retning, som de ønskede.

Det glæder mig enormt meget at det er en ung fyr, som har vundet løbet. Jeg håber, at andre unge, vil se ham, se op til ham og fatte interesse for slædekørsel.

Det er en disciplin, som går mere og mere i glemmebogen og der bliver færre og færre hunde. 

En vigtig kulturarv er ved at gå i glemmebogen, og jeg håber, at der er fornyet interesse for slædekørsel, selvom det er vildt dyrt at holde et helt spand hunde.

Vi håber at vi kan komme ud på slæde i påsken. Vi kører i et langsomt adstadigt tempo, så der bliver ikke vind i håret på samme måde, som når disse seje gutter spænder deres hunde for en slæde