Om hvorfor der har været stille og et rodet sammensurium af dagene, som gik

Forrige weekend om lørdagen, blæste det ret meget og jeg ville lige rydde op ude på vores altan, så tingene ikke blæste væk.

Ude på vores altan står der en stor parasol-fod og den ville jeg lige stille et andet sted hen.

Jeg burde måske have vidst det på forhånd, men det kan man jo altid komme og sige.. bagefter.

Jeg gik pænt i hug-stilling, men vendte mig ikke tilsvarende og blahblahblah og crasch.. sagde det så, nede i mit bækken.

Med møje og besvær fik jeg rejst mig i opretstående stilling og med endnu mere besvær fik jeg vraltet mig ind i min seng, hvorfra jeg i mine mørkeste øjeblikke, ikke troede, at jeg ville rejse mig fra igen.

Jeg fik bestilt tid til fysioterapeuten til om mandagen og allierede mig med smertestillende i to dage.

Når jeg skulle rejse mig fra sengen foregik det med hjælp fra Jan og tårer, der sprøjtede ud af øjnene og fik jeg sat mig, fx. på wc-et, skulle jeg ofte have hjælp igen, for at komme op at stå. Strømper, kunne jeg ikke selv tage på og bukser undgik jeg helt bevidst, – så tak for at det er sommer og forholdsvis varmt.

Om mandagen kom jeg ud til fys. som undersøgte mig ret så grundigt.. stående, og hun mente med stor sikkerhed, at jeg har bækkenløsning; og nej, det er åbenbart ikke noget, som kun gravide får.

Jeg blev udstyret med en ammepude at sidde på og et hoftebælte til at holde sammen på alle løsdelene og beordret til at gå til læge hurtigst muligt, hvad jeg så kom om tirsdagen.

 

Lægen undersøgte mig grundigt, stak nogle akupunktur-nåle i ryggen af mig og udstyrede mig med flere smertestillende piller.

 

Jeg har passet på og gjort alt, som fysioterpeuten har bedt mig om at gøre og især IKKE gøre og nu er jeg mobil, omend, der er visse ting, som stadig gør meget ondt.

 

De smertestillende kunne jeg rimeligt hurtigt lægge i medicin-kassen og humøret er for alvor opadstigende igen.

Om det er akupunktur-nålene eller fys.-ens råd og vejledning eller en kombination af det hele, ved jeg ikke, men jeg skal lige love for, at jeg blev mindet om både min alder, mine for lange, smidige led og at jeg skal passe lidt bedre på.

Både min fys. nu og en anden tidligere har påpeget at der er noget nede i min højre hofte, som ikke er helt, som det skal være og spurgt til mine graviditeter og fødslerne af mine børn.. Jeg døjede da en del, men troede vist at det var en del af at være gravid og bed så tænderne sammen og forsøgte ikke at klynke. Fødslen af mit første barn, var en hård een af slagsen og de to efterfølgende var vitterligt efterfølgende, hvor jeg var gravid næsten to år i træk. (Der er kun 13 måneder imellem pigerne, så min krop fik kun 3 måneders pause mellem graviditeterne)

 

Det var dælendulme surt at starte sin ferie på den måde, men jeg blev mindet på, hvor vigtigt det er for sådan een, som mig, at holde musklerne stærke og især nu, hvor østrogenerne langsomt er  på retur og muskelmassen vil svinde naturligt, som følge af hormonernes tilbage-tog.

 

Nå, men ikke mere klynkeri!

 

Jeg har forsøgt at få det bedste ud af det som jeg nu kunne få noget godt ud af og hvis jeg skal være rigtig overskuds-agtig, kan jeg til og med trøste mig med, at vejret ikke helt har indbudt til sejllads eller hytteliv før jeg fik det så godt, at jeg faktisk turde at sejle afsted i lørdags.

 

Jeg fik lukket de sidste masker af på min cardigan, vasket den og syet halvdelen af knapperne i, fotograferet med mobilen inden jeg startede jollen op, med Jan ved min side

Der kommer nogle bedre billeder af den een af dagene, ligesom jeg vil veje, hvor meget garn jeg har brugt og andre fakta omkring den.

Jeg kan dog allerede nu fortælle dig, at opskriften er herfra og at garnet er fra Garnudsalg.

 

Som sagt sejlede Jan og jeg ud og ind i fjorden; ind til vores savnede hytte.

 

Sejlturen gik fint, men det var en anelse hårdt at gå op ad fjeldet, men jeg tog den tid, som det nu måtte tage og måske var det mest angsten for at det skulle gå galt igen med hoften, som gjorden opstigningen lidt hård?!

 

Vi lavede absolut ingenting, hyggede os og ikke mindst nød vi stilheden og hinanden.

Vi sov længe og sov så lidt igen og da vi endelig sad ved verdens bedste udsigt, kom Jan i tanke om, at det kunne være sjovt at prøve at svømme i fjorden.

Jeg gad også godt, men jeg kan desværre ikke svømme og er lidt ræd for at få hovedet under vand.

Jeg tænker, at det højst sandsynligt ville have været rigtigt godt for understellet at blive motioneret i vand, men tanken om det kolde fjord-vand og om at skulle kravle op ad fjeldet igen, fik mig til at blive siddende med min kaffe.

Jan påstår at vandet var rimeligt og at det føltes godt med dukkerten.. så den lader jeg bare stå der.

 

Jeg lå lidt i lyngen med næsen begravet i velduftende grønlandspost

(og andre småbitte blomster

mens jeg lyttede til elvens brusen og insekternes summen.. indtil de selvsamme insekter fandt frem til mig og stak mig overalt.

Møgdyr!

Jeg får de ondeste myggestik, hvor det klør og klør og klør og klør og klør og klør og  klør…

Vi havde lovet pigerne at komme hjem i går, så vi hankede op i os selv og hinanden, selvom vi allerhelst ville være blevet en nat mere, men det var nu meget fedt at komme hjem til det nye køkken-legetøj (den får vildt dårlige anmeldelser og måske er det fordi jeg ikke har prøvet andet, at jeg er så tilfreds med min Melissa saftpresser?)

Pigerne var ikke hjemme og havde ikke savnet os det mindste, så vi måtte nøjes med en velkomst af katten. Olsen var gået i seng og ville ikke forstyrres.

Alt andet lige, er det bedre at sidde i noget meget blødt og ikke for lavt, når man har ondt omkring halebenet/ i hoften og vores stole i hytten er ikke just bløde..

 

Lige inden vi (alt for sent) skulle i seng var der den flotteste regnbue

Med mobiltelefonen og som det så ud i virkeligheden  ud af vores hoveddør:

Og med en billedredigering, hvor jeg har gjort det hele lidt mørkere:

 

Jeg har ikke så ofte mit kamera med og slet ikke disse dage, hvor ryggen/lænden/hofterne gør opmærksom på sig og så er det jo godt at have sin mobiltelefon på sig altid og især med sjove apps til mobilkameraet

 

Snart skal denne lille undertrøje/vest afleveres sammen med et par små sokker.

Børn vokser jo ret hurtigt og det ville være ærgerligt, hvis hun voksede fra tøjet inden det overhovedet er brugt

Jeg skal i gang med en ny cardigan til yngste-pigen, som snart har fødselsdag og som har ønsket sig strik fra mor.. juhuu at nogen gider mine syslerier for en gangs skyld, så jeg iler med pindene, mens jeg nyder de få dråber, som falder fra himlen i dag.