Hvor man vælger at være mat og muskel-øm

I går havde jeg det skidt.

Dét havde jeg faktisk også i dag, men dog ikke i samme grad som i går.

I dag var jeg mat, træt og tung i alle muskler og led, men jeg stod op, tog et varmt bad og bildte mig selv ind, at alt var godt og kroppen frisk.

Det holdt til en køretur ned til tank-stationen og en tur i butikken efter de allermest livsnødvendige ting og så måtte jeg hjem og lægge i min seng med varmepuden tændt.

Jan gik rastløst rundt, frem og tilbage, hen til vinduet og tilbage igen for derefter at gå i ring om sig selv, mens han diskuterede med sig selv om sigtbarheden var OK for en tur ind til hytten på scooter og pludseligt lettede de tunge snebyger sig og han fik fart på.

Jeg lå på min varmepude og havde ondt af mig selv over at bruge endnu en weekend på at være slået ned og omkuld, men Jans rastløshed smittede og inden varmen fra varmelegemet havde forplantet sig i mine ømme muskler, var jeg oppe og ved at klæde mig på i uld og i mange lag.

Vi kørte langsomt og adstadigt.

Ingen havde mere travlt end at der kunne tages hensyn til at jeg stadig følte at jeg befandt mig i en cementblander og vi  nåede frem og ind til hytten.

 

Det er nu noget federe at slippe selv-medlidenheden fri inde ved hytten end i sit soveværelse og måske giver det bagslag, at jeg har kørt ud over isen i en frisk, kold brise og måske hævner det sig i mine i forvejen ømme muskler, at de er blevet brugt, men mentalt har jeg fået tanket lidt op og fundet kampgejsten frem til at nedkæmpe, hvad der måtte befinde sig af vira og andet ondsindet i kroppen denne eftermiddag, hvor vi fik besøg af venner, der ligesom os, værdsætter stilhed og stille væren, og teen

blev drukket i stilheden

og udsigten var intet mindre end iorden

 

I morgen starter en ny uge, hvor farfar, farfars nye kæreste og farfars venne-par kommer.

Resten af måneden vil blive brugt på hyggeligt samvær med folk, som nyder på sammen måde som os og hvis jeg kan nå det, vil jeg, inden de kommer med flyet, svinge støvsugeren over nullermændene, gnide en våd klud over de grimmeste pletter og hvis ikke, tror jeg at gæsterne er ret så ligeglade.

Vi glæder os til at vise dem vores vinter og vi håber, at vi kan få dem ind til hytten, så de ved selvsyn, kan opleve at hyttelivet er ligeså givende for sjæl og sind, som om sommeren, hvor de har oplevet det.

Hav en god mandag