søndag den 10. november 2013

Hverken eller..

Der er masser af nordlys for tiden og jeg tænkte at jeg ville hive mit eget kamera op af tasken for en gang skyld. Måske er det for lang tid siden at jeg har haft det mellem hænderne eller også var jeg bare for sjusket? Måske det var en kombination af begge dele, for jeg fik det bestemt ikke som jeg ville.

Enten blev det for lyst, for mørkt

kussangasoq

eller ganske enkelt bare hverken skarpt eller godt. Det er hverken det ene eller det andet og kan vist kun bruges som dokumentation for at der virkelig er nordlys for tiden.

 

nyegadelygter

Jeg fik dog en hyggelig køretur sammen med Laura ud af det og som bonus iskolde fingre.

Her i byen starter de unge først livet efter kl. tidligst 22, så jeg sidder alene igen, strikker lidt, ser dødsygt tv og forsøger at planlægge min søndag, så jeg får mest ud af den; for jeg har en sten, som jeg har lovet at slibe for een, noget strikketøj, hvor enderne skal hæftes, nogle gulve, som skal støvsuges og kaos, som skal minimeres rundt om i huset.. lige om lidt vil jeg dog lade tanker være tanker og finde min seng.

3 kommentarer:

  1. Det påståes at man ikke kan lægge kommentarer.. så dette er en prøve

    SvarSlet
  2. Åhhhhh hvor ville jeg gerne være i Sisimiut, så kunne vi strikke og nyde Nordlyset sammen.
    Jeg nyder søndagen med lidt moskusuld på rokken. Her er koldt, vådt og gråt, så der hygges med stearinlys og dejlig varme fra brændeovnen.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder hyggeligt med stearinlys og brændeovns-varme..

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.