Weekenden, som forsvandt

Og pludselig blev det søndag, næsten uden at jeg opdagede det.

Jan er taget i hytten sammen med Snuffis far, for at lukke hytten ned. Udhalet, som jollen normalt er fortøjret til, skal tages op, der skal sættes stropper hen over hytten for en sikkerheds skyld, så taget ikke blæser af i en storm og jeg kunne forstå at der skal hygges med lammekoteletter og fed sovs.

Vores samspisnings-partnere, far og søn, er med og jeg er overbevist om, at det har været hyggeligt. Jan er naturligvis blevet udstyret med sit (eget) kamera og jeg glæder mig til at se billederne.

Jeg ryddede lidt op i hjemmet i går, men slet ikke i det omfang, som det faktisk trænger, for der skulle være plads til noget kaffedrikning hos mine forældre, der skulle tages portrætbilleder på bestilling af en kommende brud og en kollega kom og skulle have lidt strikkehjælp.

Jeg nuppede en af Jans juleøl i køleskabet i går aftes og drak næsten halvdelen og kunne så ikke mere og stillede den tilbage. Måske opdager Jan ikke, at den har været åbnet? og jeg spiste en frøsnapper, så jeg var ved at kløjs i sukker og fedt, men jeg var alene og det var lørdag, så i al min hyggelige ensomhed, hyggede jeg mig foran computeren, hvor billeder blev kigget i gennem og så var aftenen jo væk.

 

I dag kommer Jan hjem, men inden tror jeg, at min anden kollega/veninde har ringet til mig og budt mig op i motionsrummet, som bliver besøgt for sjældent.

Og måske vejret, som er fantastisk, bliver en del af min søndag også..