Pragtfuldt vejr og estragon i svin

Vi har det mest pragtfulde vintervejr disse dage.

Solen skinner fra en skyfri bleg, blå vinterhimmel og solen som lige akkurat når op over horisonten, farver alt i røde gyldne toner.

Fredag er kort dag på arbejde og heldigvis kunne Jan også gå hjem tidligt.

Vi valgte at køre en tur rundt i byen for at se det hele i de flotte farver.

Der er meget koldt om morgenen og det er ikke altid, at isblomsterne på bilruden når at tø op inden dagen igen er omme.

Det giver en anden udsigt end når man stiger ud af bilen

 

Vintertørrede torsk er noget af det bedste og dem, der bor i dette hus, har da vist nok til vinteren. De får en anden konsistens og en anden smag end dem, som er tørret, hvor der ingen frost er.

Det er fisk til tørring bag den grønne pressening, hvis du skulle være i tvivl

Og for at lave et total emneskift:

 

Hvor tit spiser du svinekød?

Vi spiser det ualmindeligt sjældent.

Hvor tit krydrer  du din mad med estragon?

Det gør jeg meget sjældent.

 

Jeg elsker basilikum, bruger det for tit, for ofte og til næsten alt.

 

I aften lavede jeg dog mørbradbøf, som jeg havde skåret ud i mellemtykke bøffer.

På en pande stegte jeg et løg, som jeg havde skåret i små tern og da løgene var pænt stegte, hældte jeg to glas hele champignon ved, som også fik en brunere kulør.

Jeg hældte løg og champignonerne op i en skål, mens jeg stegte mørbradbøfferne og da de havde fået en pæn kulør uden dog at være gennemstegte, og efter at være blevet krydret med salt, peber og hvidløgspulver, hældte jeg dem op til løg og champignon.

En flødeost naturel blev smeltet over middel varme med en sjat vand og en lidt større sjat vand (va 1-1½ dl) fløde blev hældt ved.

Det hele blev krydret rigeligt og meget rundhåndet med tørrede estragon, og bøffer, løg og champignon blev hældt tilbage i gryden, hvor det stod og simrede ved meget svag varme, tog smag og ventede på risen, som fik lidt gurkemeje i anledning af at det er fredag.

Det smagte godt og det smagte en smule af en ret, som farmor engang lavede til os på næsten samme måde.

Øllen er Jans.

Det er nogle øl, som Snuffis far, havde bragt til huse, men ikke fået drukket og så kunne vi jo sende en god tanke i retning af ham, selvom det havde været sjovere, om han havde været her til at smage på den estragon, som jeg sjældent krydrer maden med.