Kursusdag #2

Kurset fortsætter i samme gode ånd.
Det er hyggeligt og lærerigt.
Der bliver grinet en del og ikke kun fordi, at emnet er noget så hyggeligt som sex.
Mine medkursister virker som folk, der hviler i sig selv og som har menneskeligt overskud nok til, at kunne formidle kurset videre, når de kommer tilbage.
Jeg tager notater


Jeg kan ikke få mig til at tage mit strikketøj med til undervisningen, men faktisk har jeg svært ved at koncentrere mig, hvis mine hænder ikke er beskæftiget med et eller andet.
Det resulterer i de sædvanlige kruseduller, som jeg altid laver, når hænderne ikke kan finde ro med garn og pinde.


Det er måske også let nok, at have overskud, når vi hverken skal vaske op, rede seng, hente børn eller lave mad.
Faktisk får vi så god mad, at jeg hver eneste dag ved hver eneste måltid, som der forøvrigt er mange af, overspiser.
Nøøj, hvor der bliver spist.
Og jeg nyder hver eneste mundfuld.

Der bliver serveret en hel del fisk og hver fisk er blevet kælet for på alle leder og kanter.

Bryder man sig ikke om fisk, kan jeg forestille mig, at det må være noget nær et problem.

I aften var der grønlandsk buffet.

Og der var stort set alt, hvad hjertet måtte begære af fisk, kød og skalddyr herfra.



Rejerne var lagt i en skål lavet af is.
Flot, hvis du spørger mig og en idé, lige til at kopiere, hvis man vil imponere?!


Tarteletten forsvandt heldigvis ikke helt ud af mad-modebilledet heroppe og i dag var der fyld af mattak (hvalhud) og rejer i en sovs, smagt til med karry.
Vi får serveret to retter mad hver dag skiftende mellem forret og dessert.
I aften var der dessert.
En gelébund af blåbær-saft, brændt chokolade og noget vanilie-creme-et-eller-andet, som smagte hen af god soft-ice /blød is

eller med flødeskum

Jeg når ikke rigtig rundt i byen og får så dermed heller ikke fotograferet alt det, som jeg gerne ville fotografere.
I dag nåede jeg akkurat ind i byen for at købe en planlagt julegave til Jan og købe nogle specielle læbepomader til Sara, som man ikke kan købe i Sisimiut og så var tiden gået og jeg skulle tilbage igen, hvis jeg skulle nå aftensmaden.
Nu er solen sunket ned

mellem de store isfjelde der ude på havet og jeg sidder på mit værelse og får mig lidt alene-tid, samler tankerne og mig selv lidt sammen.
Selvom det er hyggelige, flinke og rare mennesker jeg er sammen med, har jeg et stort behov for at have lidt tid alene i mit eget tavse selskab, hvor jeg synker lidt ind i mig selv og reflekterer over dagen.
Tænker store og små tanker og finder mig selv i mylderet af indtryk.