onsdag den 7. september 2011

Dagens helt

Jeg kunne smutte fra arbejdet allerede kl 12 i dag og en halv time senere kunne man se min far og mig sejle hæsblæsende afsted, for at få bygget lidt videre på hytten.

Jan havde en aftale med nogen af vores venner om at blive sejlet ind, når han fik fri og så kunne de ved samme lejlighed se, hvordan det gik med byggeriet.

 

Da vi skulle afsted igen inde fra fjorden og skulle hjem, var min påhængsmotor fuldstændig og aldeles død.

 

Intet liv overhovedet.

Fuldstændig uden gnist.

 

Jeg mistede også gnisten en smule, men min far var jo med og så ved jeg jo af erfaring, at han nok skal finde på et eller andet.

 

Og det gjorde han.

 

Med en gammel fiskeblods-indsmurt kniv, en lille pære, som blev skruet ud af en ikke-fungerende lanterne og en stump isolerings-tape.. en halv time og fejlen var lokaliseret og udbedret, så vi kunne sejle hjem.

 

Hans motto:” at hvis det er lavet af mennesker, kan det ordnes” forfejler aldrig hos ham.

 

Vi var så effektive som brædderne tillod og hvis vejret tillader, kan hytten lukkes af i weekenden.

 

Jeg er desværre (i denne sammenhæng) i Ilulissat fra fredag til fredag på et kursus arrangeret af “Sex og Samfund”, så jeg kan ikke deltage de kommende dages hyttebyggeri.

ØV.

 

Du skal lige se billederne af den kommende hytte:

1

2

3

4

6

7

8

9

Note til mig selv:

1.Iridiumtelefonen trænger til nyt batteri.

2.Der skal ligge noget ordentligt værktøj fast i jollen.

3. Vaske og rydde op i jollen ved første givne lejlighed.

8 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt sted til en hytte. Jeg ville elske at have sådan et sted at smutte hen.

    Dejligt motto din far har :0)

    SvarSlet
  2. Hold da op her kan man tale om beliggenhed!

    SvarSlet
  3. Ordentligt værktøj? Du skal da tilsyneladende bare lade den blodige kniv, pæren og tapen ligge.
    Men god ide at få nyt batteri i telefonen, hvis Hardy nu ikke er med næste gang motoren strejker.

    Fed hytte, by the way.

    Fætter K.

    SvarSlet
  4. Suk, man får helt længsel i hjertet efter at komme op til jer og til hytten, selvom den ikke er helt færdig. Den bliver dejlig og ligger i hvert fald smukt.
    Jeg kan rigtig godt lide din fars motto... tror jeg vil kapre det og forsøge at leve op til det i samme gode stil ;)

    SvarSlet
  5. Misundelig? Mig?

    Ja såvist er jeg da så! Men det er på den fede måde, så det er ikke så galt :-)
    Hvorfor hulen skulle det tage så lang tid at få de brædder derop? Jeg troede da at I skulle have hytten til sommerbrug i år - siger hende med sommerhus som mest bliver brugt om vinteren. Der er hyggeeffekten ved en brændeovn også bedst;-)

    SvarSlet
  6. Det hele ser godt og spændende ud.

    SvarSlet
  7. Hvor ser det bare fantastisk ud!!!! SIKKE EN UDSIGT!!!!!!!

    Og sikke strikkepindene ville kunne gløde sådanne et sted - husk en spand vand ved siden af ;0)

    SvarSlet
  8. Lise: Jeg glæder mig også til alt er klar og parat og jeg kan smutte ud i hytten

    Oline: Der er tale en god beliggenhed..

    Aeroskak: :-) Jeg tror nu, at min far ville have været glad for lidt bedre værktøj, der var lidt mindre blodindsmurt, men iridiumtelefonens batteri skal helt sikkert tjekkes (ligger til opladning lige nu)

    Lykkefanten: Hytten bliver bare SÅ fed!

    Taxastrikker: Hytten kommer SÅ meget i brug

    Lea: Det gør det nemlig

    Susanne: du kan tro, at der skal strikkes og hygges i den hytte

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.