mandag den 2. januar 2012

Sidste juleferiefridag

I går morges ville bilen under ingen omstændigheder starte.

Det var ganske enkelt for koldt og i morges ringede Jan så ud til autoværkstedet, som hentede bilen.

Der er ellers oliefyr i bilen, men det går i stykker for et godt ord og vi vil ikke poste flere penge i det.

Det viser sig, at vores bil har et stik, som virker, så i fremtiden skal vi bare.. (BARE) have sat strøm til.

Når temperaturen når ned omkring de 18-20 grader giver vores bil op og vil helst bare stå og fryse lige så stille, men ligesom os andre, går det fint, når først den er kommet i gang og i omdrejninger og får rystet kulden af sig og varmen ind i kabinen.

 

Vi kunne heldigvis hente bilen i eftermiddag, få handlet lidt ind og set os omkring.

 

Ikke at vores udsigt fejler noget.

Næ!

 

I morges var der det mest fantastiske lys mod syd, men det var svært at fange og et blink med øjet, så var det væk igen.

udafsoveværelsesvinduet

 

Det bliver jo mørkt allerede inden vi når eftermiddagskaffen, men mørke kan nu også være spændende nok.. især nede på havnen, hvor trawlerne ligger mast ind i mellem hinanden og skutter sig i sørøgen.

Man skal kigge længe og lede en del, men i mørket findes der altså også lidt at hænge glæden op på.

 

trawlerihavn

Sørøg er en slags tåge, der kan opleves om vinteren.
Den opstår, når kold og tør luft møder damp fra ­varmere vand

Varmt vand forståes ved, at vandet er varmere end luften og når luften når –22, så..men flot og fascinerende er det.

sørøg

Nede på havnen stod også en container, som altid vil minde mig om filmen: “ Drengen, som ville gøre det umulige” og om farmor.

container

Farmor havde set filmen og sendte den til pigerne, da de var små og har du ikke set den flotte, betagende tegnefilm, om en dreng, som bliver født i en fangerhytte i Grønland, men som bliver taget af en isbjørn, bør du straks se den og betages.

Jeg har set den næsten 10 gange og en gentagelse ville kun gøre den bedre, vil jeg tro.

 

I morgen er det almindelig arbejdsdag. Den første efter den lange ubrudte kæde af hyggelige, dejlige fridage med tid til familien, søvnen og sig selv.

Selvom jeg holder af hverdagen, ville jeg nu gerne have haft en bunke fridage mere, bare en lille bunke.

2 kommentarer:

  1. nedenstående er bare info til dem der er yderligere interesserede.

    Egentlig en ret fin anmeldelse af: Drengen der ville gøre det umulige - er at finde her:
    http://www.insite.dk/insite/artikler.php?artikler_type=vis&id=49

    DVD'en kan faktisk købes hér:
    http://www.haushoej.dk/product.asp?product=5289

    Har selv lige købt én :-)

    SvarSlet
  2. Fuglemanden: Den er bare så sød, tankevækkende og god, den tegnefilm. Især musikken kan jeg også falde i svime over ;-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding