Garn-genbrug

Da jeg skulle afsted til Danmark til tandlæge, var jeg så anspændt, så nervøs og så stresset at jeg helt glemte mit strikketøj.
Der manglede 4 pinde inklusiv aflukning.
Jeg var nærmest i panik, da jeg skulle afsted og var så tæt på helt at aflyse det hele, fordi det var så uoverskueligt for mig, men jeg kom afsted og overlevede alle de frygt-scenarier, som jeg havde stillet op for mig selv.

Da jeg var ankommet Århus og ventede på at komme til tandlægen, købte jeg nogle nøgler garn og startede ellers op på "Nurmilintu-sjalet" Jeg strikkede forkert første gang og blev næsten færdig med det anden gang, men det fængede bare ikke, så jeg trævlede det op og kastede mig ud i "Keltiske knuder"
Jeg ved ikke helt hvor mine tanker har været, men jeg var stort set færdig og manglede blot 1/2 time til at kunne lukke af, da det slog mig at det så helt forkert ud.

Det skal jo ikke bue op på midten  og så trævlede jeg op.. igen.

Det er noget vildt lækkert garn, så jeg spekulerer lidt over, hvad jeg vil strikke af det, når nu jeg ikke vil gentage mine forrige forsøg. (jeg har 3 nøgler) og så kan jeg da glæde mig over, at det sjal, som jeg glemte herhjemme kunne aflukkes og at det ser fint ud.

Influenza-rekord

Jeg jagter vist min egen kedelige hale for tiden.

Jeg sidder ihvertfald med talemåden: sund sjæl i sundt legme i hovedet og forsøger at være lidt optimistisk og positiv, men det bider sig selv i halen for mig.

Det er ikke meget ved at have haft influenza så mange gange på et år.
Eller overhovedet.

I februar, da jeg var i Nuuk med min far på Dr. Ingrids Hospital, var jeg mega-syg med feber og snot, øm hals og smertende muskler. Jeg blev nødt til at holde mig på benene både fordi jeg skulle være der for min far, men også fordi jeg jo boede hos andre og ikke kunne ligge der og være til besvær med min sygdom.

Det gentog sig i april, hvor jeg også var nedlagt med de selvsamme symptomer og i juni gik jeg så også og skrantede, men dog ikke så slemt,-der kunne jeg holde den kørende med pamoler.

I juli blev jeg så lige smittet med akkurat de selvsamme influenza-symtomer, som jeg havde tidligere og i august nåede jeg lige at få ondt i halsen og miste stemmen i en lille uge. Ikke særligt smart, når man bruger sin stemme på arbejdet.

Nu skriver vi så september og jeg har lige været igennem en mega-træls tandbehandling, som så bliver  efterfulgt af en voldsom influenza.

Jeg har feber, har ondt i samtlige muskler, er stoppet i næsen, fryser/sveder, ru i halsen, øjnene løber og er så træt at jeg næsten ikke kan holde sammen på mig selv.

Det føles ikke helt retfærdigt, at jeg skal rammes af influenza så mange gange på et år.

Selv når jeg er på ferie, tager jeg vitaminer og en ekstra D-vitamin, jeg ryger ikke, drikker ikke, kommer udenfor og holder mig moderat i gang.

Jeg spiser sundt, er hygiejnisk, vasker hænder og skifter tøj dagligt, børster tænder og reder hår og køber ikke plastik -indkøbsposer og alligevel så er jeg den første, der lægger mig med influenza og den som bliver hårdest ramt.

De fleste af gangene kan man holde den kørende med pamoler, men denne her er træls.

Det er 2.dag jeg er sygemeldt og ligger hjemme i min seng.

Sent i nat/tidligt i morges blev jeg nødt til at stå op og tage pamoler og sprøjte næsen igen igen med zymelin.

Jeg drikker ingefær-afkog med citron og honning, tager både strepsils og Halls, holder fødderne varme og forsøger at tænke mig rask.

Min tørn er taget i dette år med hensyn til forkølelse og influenza og hvis du har gode råd til hvordan jeg holder mig rask udover det jeg allerede gør, så giv mig endelig besked

Hele sidste uge var jeg træt, men tænkte at det måske bare er mit dårlige søvnmønster, som var trættende, men i fredags kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt frisk.

Vi blev hjemme, sad i sofaen og så lidt fjernsyn, drak te og var lidt ubeslutsomme om vi skulle tage i hytten om lørdagen, - for vejret og vejrudsigten så ikke for spændende ud, men så kunne vi da spise brunch med Jans bror og drikke morgenkaffe i andres selskab og ud på eftermiddagen blev vejret så fint at vi besluttede at vi ville sejle ud til hytten.

Når man har gået inde hele ugen, er der ikke noget bedre end at kunne komme ud i weekenden og frisk luft, tænkte jeg, ville være godt for min træthed.

Inde i fjorden var vejret meget fint og der var en stilhed så ren og klar.

Det gjorde godt at sidde på min sædvanlige stol med udsigten over fjorden med en dampende varm kop te og bare være til.
Trække vejret og vide at verden drejer rundt uden at du behøver at blande dig.

Om søndagen gik vi op i fjeldet for at se om der skulle være en enkelt rype eller hare.

Der var lidt tåge, men det holdt sig akkurat væk og var blot et dekorativt indslag i helhedsbilledet..

og apropos: billeder.. så er jeg altså ikke særligt begejstret for kvaliteten af lumix-billederne.
(Det er altså dét værd at tage sit "rigtige" kamera med næste gang)

Vi havde et par dejlige timer i fjeldet, hvor vejret var mildt og man kunne mærke solens sidste varme stråler.

Vi sejlede hjem igen og jeg havde troet at jeg havde fået skubbet den der mærkelige træthed fra mig, men om mandagen, da jeg gik hjem fra arbejde måtte jeg bare kapitulere og lægge mig.

Her ligger jeg så og undrer mig over, hvorfor jeg tilsyneladende rager alle influenza-sygdomme, forkølelse og snot-sygdomme til mig, når jeg gør så meget for at holde dem på afstand.

Bygevejr

(Jeg forsøgte at lave en time-lapse med min mobiltelefon, ligesom billedet er taget med mobilen, så kvaliteten er derefter)

Vi er næsten lige kommet hjem fra hytten.
jeg skulle på et tre-timers kursus i går på arbejdet fra kl 14 til kl 17.
Det ville have været så meget federe, hvis det havde været fra kl 08-11 eller lign., men sådan spiller klaveret så ikke altid og jeg må jo bare danse med på de skæve toner, som nogen gange bliver spillet.

Vi sejlede ud, velvidende at dagen i dag, ville byde på regn og slud, men vi vidste også at hytten ville byde på tørvejr, god varme, stilhed, ro og meditativ afslapning, så vi tog afsted, såsnart det var muligt og ankom akkurat et par minutter inden den første byge også valgte at befinde sig i fjorden.

Vi fik tændt op i ovnen, Jan varmede mad op og jeg kæmpede mig med at holde mig vågen.
De der næsten to døgn, hvor jeg havde holdt mig vågen, hvor jeg kørte tog, fløj flyver over Atlanten og videre herud til Sisimiut og en nat (fredag til lørdag) som var underlig uvirkelig, med alt, alt for mange opvågninger og roden rundt, kunne pludseligt mærkes, så jeg kæmpede.

Jeg nærmest besvimede i søvn da jeg fik mig lagt og vågnede, naturligvis havde jeg nær sagt kl midt-om-natten og jeg troede først at jeg lå og sov sammen Sara på hendes værelse og forsøgte at se hende i den dybsorte nat.
Jeg var forvirret og helt rundt på gulvet og kunne ikke finde ud af hvor jeg befandt mig, da det gik op for mig, at det ikke var Saras vejrtrækning og jeg blev nødt til at rejse mig op, stå ud af sengen og kikke ud af vinduet for at få sat tingene på plads inde i hovedet.


Det blæste meget kraftigt og der var regn og slud. Det var koldt og klamt, da jeg gik udenfor for at tisse kun iført Jans store skjorte og et par termo-gummistøvler, men jeg vidste nu med sikkerhed, hvor jeg var, hvad klokken var og med hvem jeg var, så jeg kunne krybe i seng igen under den stadig varme dyne og efter at have ligget et godt stykke tid, er jeg faldet i søvn igen. Heldigvis.

Vi kunne ligge længe i sengen i morges, nyde regnen og den våde snes trommen på ruderne, vinden der hyldede rundt om hyttens hjørner og ovnens sagte buldren,  lyden af bølgernes våde lussinger på klipperne og hinandens rolige vejrtrækning.

Kaffen blev brygget af elv-vandet, de medbragte æg blev stegt over gassen og Jan fik sig en lille morgendram.

Vi sejlede hjem og jeg er vist landet på begge ben nu.

Jeg glæder mig til næste weekend, hvor jeg håber på godt vejr, så vi kan sejle op til hytten igen, gentage det hyggelige døgn, som vi lige har haft

Laura og Jacob/åben scene aug 2019

Den 3. fredag i måneden er der åben scene, der bliver afholdt i kulturhuset Taseralik.
Musikskolen er primus-motor for arrangementet og nogle fredage er der mange, der spiller, hvor der andre fredage er færre.
Det er åbent for enhver, der har lyst til at give et nummer og heldigvis giver Laura ofte et eller flere numre, når hun er i byen og det falder sammen med "åben scene".
I august, hvor hun havde mulighed for det, gav hun og Jacob, der er musikskoleleder her i byen et nummer.
Måske var det meget passende nummer, måske var det upassende. Det afhænger af, hvordan man så branden i fjorden og tolker sangen.
Jeg synes jo under alle omstændigheder, at de gjorde det godt og selvom det er indspillet med en mobiltelefon på afstand, så kan du måske godt fornemme, hvordan det lød?

Ikke anbefalelsesværdigt

Jeg startede med at tage bussen ude fra Sara og kørte ind til banegården i Århus, hvor jeg kørte med toget mod Kastrup lufthavn kl 00.47

Det blev en meget lang nat, for jeg vågner jo første gang kl 04.04 næsten hver morgen efter at have været små-vågen natten igennem, men heldigvis kunne jeg falde i søvn igen hos Sara torsdag morgen og vågnede derfor først kl 06, hvor jeg så lå og kiggede på hende til hun vågnede ved 7 tiden.

Hun skulle til forelæsning men først ved 13-tiden og inden da havde hun en masse, der skulle læses, så hun sad og var flittig mens jeg lå og læste lidt til det kursus, som jeg skal til i dag fra kl 14 til kl 17 (it better be good!)

Jeg fulgtes med hende ud af døren og brugte dagen på at ose omkring i Århus, drikke noget kaffe og kigge i forretninger, der dog ikke kunne friste.. altså udover en garnforretning, hvor jeg købte et fed håndmalet fed merino-garn.

Vi spiste aftensmad sammen, Sara og jeg, og så strikkede vi sammen indtil det var tid til at hanke op i kufferten og tage ned til bussen.

Laura havde jeg taget afsked med allerede dagen før, hvor jeg tog over på hendes kollegie og brugte hele eftermiddagen, hvor hun bagte både rugbrød og kage til det møde, som hun skulle deltage i om aftenen og i torsdags, skulle hun have besøg, så vi måtte tage afsked allerede om onsdagen.
Det regnede da jeg forlod hendes kollegie for at tage ud til Risskov, hvor Sara bor og regnen passede godt til de følelser, som jeg tog afsted med.

Jeg havde købt en billet til en stillekupé og der var stille og trygt på overfarten over til Kastrup.
Der blev læst lidt i en spændende, ny-indkøbt bog og jeg gyste indimellem til en anden bog, som jeg havde købt til 30 kr i en tilbudskasse med bøger, men jeg var bange for at falde i søvn, så jeg rankede mig og satte musik i ørerne istedet og sad så og blundede lidt med alle antennerne tændt og kl 04.47 ankom jeg så til Kastrup lufthavn, hvor der så skulle slåes endnu en del timer ihjel, da flyet først skulle lette kl 11 og der først kunne indleveres baggage kl 09.00

Der blev drukket store kopper kaffe i 7/11 og endelig kunne vi komme afsted.

I flyet faldt jeg altså i søvn og sov vel næsten 1 time.

Måske det er lettere at holde sig vågen og frisk, hvis man har nogen at snakke med undervejs og måske tiden ikke føles så uendelig lang, hvis man har nogen at dele den med?

Jeg nåede at kramme Simon i Kangerlussuaq og sidde lidt sammen med ham i hans pause fra arbejdet inden jeg skulle flyve videre.

Da jeg endelig ankom Sisimiut kl 14.15 grønlandsk tid (kl 18.15 dansk tid) var jeg så træt at jeg bare ikke orkede mere.
For træt til at sove og for træt til at være vågen, men jeg holdt ud og holdt mig vågen og gik i seng til den tid jeg plejer at gå i seng heroppe.. og vågnede så, som jeg plejer kl 04.04.
Aaargh, hvor er det bare så træls, at have erhvervet sig søvnproblemer!

Det bliver en lang dag med kursus og jetlag. Selvom kurset kun varer sølle 3 timer, men fordi det ligger midt i det hele og midt på dagen og splitter dagen op.

Det bliver en lang dag hvor kroppen stadig husker krammene fra mine børn og som jeg godt gad at bruge mange, mange flere dage sammen med.

Hvis jeg kendte datoen for hvornår de kommer hjem til jul, ville jeg begynde at tælle ned allerede nu og se frem til det.

Nu kender jeg kun klokkeslettet for, hvornår kurset i dag stopper og hvornår jeg så kan tage afsted og op i hytten.
Dét trænger jeg til.

I stilheden, i roen og den friske luft skal slappes af og jeg skal have sænket skuldrene til normal position og jeg skal forsøge at finde mig selv igen.

Bare jeg ikke skal holde mig vågen i over et døgn igen foreløbig.