lørdag den 1. november 2014

At have nok om ørerne

Hvor var det jeg kom fra??

Jeg kom vist fra et løfte fra sidste weekend, som jeg ikke fik holdt.

Til gengæld fik jeg holdt min alt, alt for stramme tidsplan om at komme til bunds i rod, skidt og møg herhjemme.

Jeg mangler stadig et rum og det er vist også det værste rum at skulle komme igennem.

 

Til hverdag står mine piger for tøjvasken og Jan står for for oprydning af underetagen.

Til hverdag går det fint og vi formår at holde vasketøjskurvens bund nogenlunde synlig og underetagen er oftets fremkommelig.

Overetagen, hvor vi alle færdes mest, er mest et fælles projekt, hvor jeg har hovedansvaret, men når hverdagen spidser til og vi alle har hver vores, hober pligterne sig op og puklen bliver svær at få bugt med.

Sara har et arbejde efter skoletid og den sidste tid, har de skulle lave status i butikken, så hun har haft sent fri fra arbejdet.  Derudover har hun også haft sent fri fra skolen, så der har ikke været meget energi at hente der.

Laura går i 3.g og har udover sit arbejde også et kæmpe musik-indspilningsprojekt/øve-projekt kørende, så hende har vi stort set ikke set i alt for lang tid og hendes energi-depoter har også været begrænsede.

Jan tog til Nordnorge i forrige uge med mellemlanding i Danmark.

Han er på et nordlys-kursus, hvor han har skulle aflevere skriftlige opgaver hele dette efterår og efterfølgende så været på dette kursus i Nordnorge.

Det hele skal kulminere i en skriftlig eksamen, som skal afleveres inden alt for lang tid, så der også gået nogle resourser af til det.

Mig?

Jeg har strammet balderne, bidt tænderne sammen og taget mig selv hårdt i nakken og lagt en plan.

Jeg ville til bunds i vasketøjsbunkerne, som havde hobet sig op i noget som ligner mindst 10 maskinfulde og jeg ville få styr på gangen nedenunder, som altid rodede til uanset, hvad man stillede op, så sidste weekend kørte jeg afsted med en maskinfuld vasketøj ud til min søster, som vaskede det for mig og jeg afleverede en maskinfuld vasketøj hos min far, som også lånte sin vaskemaskine ud.

Jeg stod vanvittigt tidligt op og startede vores egen vaskemaskine og gik så ellers igang.

Heldigvis har jeg masser af tørresnor, som jeg kunne hænge det på og med en stædighed, som sjældent er set magen til, kom jeg til bunds i de mange bunker.

For at sætte trumf på, vaskede jeg også alt det tøj, som Jan bruger, når han fodrer hunde, så det er rent og ikke længere lugter af gammel, uvasket, våd hund og jeg fik vasket en del almindeligt overtøj, som trængte.

Der blev sat knager op ude i vindfanget og ryddet ud i overtøjs-bunkerne i gangen, så der nu er styr på det og jeg indkøbte nogle hylder, som fodtøjet kunne stilles op på/i, så der ikke er grund til at smide det overalt.

Min tidsplan har været stram, for jeg skulle udover at holde hjemmet også sørge for hundene og da vi har hvalpe, er der lidt ekstra at se til.

Sidste weekend var der faldet meget sne, så der skulle skovles.

Dét hjalp pigerne mig heldigvis med, så nu er både trapperne, indkørslen, altanen og jollen fri for sne.

 

I går rejste min søster og hendes mand til Danmark for en kort bemærkning, så deres drenge sover hos os.

Det er kun den alleryngste, der har været oppe og fået noget mad og han er så tullet nedenunder igen for at hygge videre i dynens varme, så morgenen er gået med at tømme opvaskemaskinen, sætte en vask over, drikke kaffe og se på vejret.

Jeg har selskab af katten, så helt ensom er jeg ikke.

asasasfuen

saras

 

Resten af flokken sover.

Der har været halloween-fest rundt om, så det er blevet sent for pigerne (og for mig, som ikke sover, når de er ude), men mon ikke  der kommer liv i huset i løbet af dagen?

 

Jeg har levet højt og længe på forrige søndags hytte-tur sammen med Jan,

forrigesøndag1

forrigesøndag2

forrigesøndag5

forrigesøndag6

forrigesøndag7

forrigesøndag8

forrigesøndag9

forrigeweekend3

forrigeweekend4

men mindet er efterhånden slidt, så han må snart gerne komme hjem igen, så vi kan komme afsted sammen,drikke morgenkaffen sammen og så jeg kan komme ned i gear, så jeg ikke vågner med bankende hjerte så mange gange om natten i den tro, at jeg er bagud og at jeg skal i gang.

Der er forøvrigt nordlys at kigge på her, så han behøver nu ikke tage helt til Nordnorge for at se på det.

nlin1

nlin2

nlin3

 

p.s.: jeg får strikket, men får det også trævlet helt op igen, så der er ikke mange færdige resultater.. øv

torsdag den 23. oktober 2014

Fyld

Nøj, hvor er der bare alt for mange ting, som fylder alt for meget lige for øjeblikket, men du skal da ikke snydes for dette billede, som jeg tog i søndags, som kan klikkes større.

3911

Jeg er tilbage i løbet af weekenden.

Hav en god fredag

søndag den 5. oktober 2014

Spor af liv

Det er ved at være sidste udkald med vores hytteture for denne gang, så vi vrider alt ud af denne hytte-sæson, som overhovedet muligt.

 

Sidste weekend syntes jeg at min weekend havde været den bedste af slagsen.

Faktisk troede jeg ikke, at det kunne blive ret meget bedre, men denne weekend, har været ligeså god og måske endda lidt bedre?

Ikke fordi at vejret har været bedre, for det var lige så godt vejr sidste weekend. 

Ikke sådan noget med høj solskin og varme at boltre sig i og ikke fordi at selskabet var et andet, for det var det samme som sidst.

Måske er min hukommelse lidt små-dårlig eller så har jeg bare trængt og fået dækket et behov sidst på ugen, som er gået stærkt og hurtigt, forsvundet næsten uden at jeg bemærkede den?

Om fredagen får jeg fri til middag og da jeg kunne stemple ud fra arbejdet kørte jeg hjemad. På vejen mødte jeg Silas, som skulle op til aanaa og aataa (mine forældre) og så kunne jeg jo tage med ham.

Vi hyggede os godt en times tid, inden jeg kørte ud for at handle ind til weekenden.

Jeg nåede at sy en lynlås i en cardigan (i hånden) og få gjort ovnen ren.. helt til bunds med knofedt, brun sæbe og stædighed.

Der findes ikke noget, som keder mig ret meget mere end at gøre ovn ren.

Heldigvis havde jeg været på forkant og gjort badeværelset rent, vasket gulvene og ryddet op i nogle af fællesarealerne om torsdagen og ovnen var det eneste som stod på to-do-listen om fredagen.

Jeg havde faktisk vildt travlt mellem 13 og 16 med at nå, hvad jeg havde sat mig for at nå, men 5 minutter i 16, kunne jeg vride kluden og hælde vaskevandet ud og køre ned og hente Jan på hans arbejde og inden for halvanden time var vi afsted og på vej op mod hytten.

Himlen var tung og hang lidt lavt og havet bar spor af gammel vind og oprørte vande, men inde i fjorden var der roligt og indbydende.

ankomst

solnedgang

 

nat

Uden byens kunstige lys, blev der hurtigt mørkt og månen var det eneste, som lyste landskabet op.

Trætheden kom helt naturligt til os samtidig med at mørket sænkede sig i stilheden og som sædvanligt sov jeg godt og tungt i hytten, hvor daggryet sneg sig ind gennem vinduerne og vækkede os.

Vi spiste spejlæg, drak is-kold appelsinjuice og skoldhed filterkaffe, gjorde rent og luftede ud inden vi drog op i fjeldet for at se efter små-vildt.

harespor

isnestår

jj

 

Det er slut med rensdyrjagt, men vi må gerne jagte harer og ryper.

 

Jeg har vist et par gange fortalt om de falke, som bor oppe i fjeldet på nogle stejle hylder, hvor de hvert år sender et nyt kuld flyvefærdige unger ud i verden?

Falkene var der sidste weekend, men denne weekend var der overhovedet ingen spor efter dem, så der var stille og tyst overalt.

Da vi kom op til falkenes fjeld, kunne vi se spor efter ryper og af harer og jeg kom på skudhold af en rype, som jeg skød ved siden af på.

frafalkereden

Øv da også, men så kunne vi da også bare fortsætte op ad falkenes stejle fjeld og fortsætte højt oppe på ryggen af fjeldet, hvor der udover spor af harer og ryper, også var spor af ræv.

rævespor

sne

udsigt

jaje

Jan fik skudt to ryper og jeg skød en enkelt inden vi begyndte at gå nedad igen.

ryper

Der ligger en lille meter sne overalt og vi skulle være mere end almindeligt vågne og læse terrænet grundtigt, for der var huller, sten og glatte steder gemt under sneen.

idetsmukkestevejr

indifjorden

isnestår

j

janisolskin

udsigt

Solen brød ud gennem det tynde lag på himlen og fik det blå frem, mens fjorden lagde sig spejlblank og flot, mens vi langsomt gik ned, ned og ned.

apuuttoq

jmtr

Da vi kom ned til hytten igen, satte vi os på vores frimærke af en terasse og drak en kop varm eftermiddagskaffe og fik lidt chokolade

kaffetid

og vi kunne time for time se vejret forandre sig igen.

eftermiddag

lidtsenere

igensenere

endnusenere

Om aftenen stegte vi gode bøffer og Jan fik et par glas rødvin, mens jeg fik noget iskold elv-vand.

Månen spejlede sig i fjordens stille vand og nogle få snefnug dalede lidt tøvende ned.

måneskin

Vores ovn i hytten varmede hytten op og allerede ved halv elve tiden gik vi til køjs med hver vores bog, nød den dybe stilhed, som man ikke finder ret mange andre steder og faldt i dyb søvn.

I morges da morgenmaden var spist, opvasken klaret og sengene redt, sejlede vi sydpå og ind i den anden fjord, hvor vores laksegarn blev røgtet.

Der var en stor laks

laks

og jeg forsøgte at gentage successen med helleflynderen fra sidste søndag, men helt uden held.

tikafisker

Til gengæld fik jeg en stor kurvfuld torsk og så sejlede vi hjem igen, hvor min mor havde bagt en chokoladekage, som der blev indbudt til.

Jeg skyndte mig at fillettere torskene til hende og laksen blev også bragt over til min mor i håb om, at hun vil grave den til Jan, som drømmer om hjemmelavet gravad laks.

 

p.s.:For præcis 25 år siden; d. 05 oktober 1989 startede jeg på skolen, den skole, hvor jeg stadig arbejder.

Det er “lærernes dag” præcis i dag, så det er ikke kun min.

 

p.p.s.: jeg overvejer at de-aktivere min facebook-profil af hensyn til min mentale sundhed… holde den lukket til valget forhåbentligt er ovre d. 28. november.

Der er så mange politiske status-opdateringer, som hidser mig op i en grad, der bestemt ikke kan være sundt, men jeg har også mange kontakter på facebook, som jeg aktivt bruger til andre og ikke-politiske ting, at det vil besværliggøre, så jeg står stadig i overvejelses-fasen.. øv, hvor bliver jeg træt i mit hoved, når folk blander stærkt følelsesladede ting ind i politik og ikke tilføjer lidt fornuft og rationel tankegang med i deres politiske overvejelser.

Harespor:

harespor

Spor efter en snehare:

sporefterhare

 

weekendliv

Og et par billeder, taget med min mobiltelefon. (alle andre er taget med Canon G12/Jans compaktcamera)

foto 2 (2)

Panoramabilledet er også taget med mobiltelefonen og kan (forhåbentligt) klikkes større:

 

foto 1

søndag den 28. september 2014

Med nedsænkede skuldre og afslappede ansigtstræk, tak!

Præcis i dag, er det 4 år siden at vi mistede farmor. Der er mange ting, som vi gerne ville have delt med farmor og fortalt om.

Vi ville fx. gerne have fortalt om vores hytte og jeg er sikker på at hun ville have været levende interesseret i at høre om den.

I morges da vi vågnede, tænkte vi på hende, sendte hende en tanke og planlagde at vi ville ringe til farfar i løbet af eftermiddagen, men tiden løb fra os og vi nåede ikke at få ringet.

Vi sejlede ind i fjorden i fredags og vi havde vores gamle klassekammerat og ven med os. Han skulle helt ind i bunden af fjorden, hvor hans afdøde fars hytte ligger.

Vi satte ham pænt af og sejlede ud af fjorden igen for at komme i vores egen hytte.

modbunden

undersøgelænderet

Da vi nåede frem, tændte vi op og fik hurtigt varme og hyggen bredte sig samtidig med at skuldrene langsomt sank ned i det niveau, som de burde lægge i hele tiden og inden længe, bredte trætheden sig til krop og sind.

Vi har jo, som jeg vist har fortalt, fået en skumgummimadras ovenpå vores futon-madras istedet for en rullemadras/topmadras og det fungerer helt fantastisk.

Jeg nåede ganske få pinde på mit bette strikketøj og endnu færre sider i min bog, inden jeg faldt i en koma-lignende søvn, hvor jeg drømte de mest indviklede, lange og intense drømme, vågnede på et tidspunkt i løbet af sidst på natten, hvor jeg tilfreds kunne konstatere, at det virkeligt var i hytten, at jeg sov og fortsatte min tunge søvn.

Det er faktisk lidt utroligt som jeg kan sove, når jeg er inde i hytten. Ikke bare tungt, men også længe.

Det skyldes jo nok, at jeg har været meget ude i den friske luft, at der ingen lyde er, ingen elektricitet, ingen afbrydelser og at der er naturligt mørkt.

At jeg ingenting skal og at der ikke forventes noget som helst af mig.

Alt det tilsammen, giver en afslappethed, som kan være svær at finde i hverdagen, hvor der er et arbejde, som kræver, at der er kunstigt lys overalt, at der er elektriske apparater, som forstyrrer og hvor, ting indimellem kan blive lidt for indviklede.

Nu skulle man så tro, at jeg ville vågne tidligt, når jeg går tidligt i seng i hytten, men sådan forholder det sig overhovedet ikke.

Jeg sover virkeligt igennem.

Kaffen bliver nydt i det tempo, som nu passer sig bedst og udsigten, som hele tiden ændres, forandres og altid er et langtids-kig værd, bliver beundret, inden vi beslutter os for, hvad dagen skal bruges til.

I lørdags ville vi op i fjeldet og i lørdags ville vi se en anden udsigt.

frossensø

Vi kom op og kunne konstatere at vinteren havde indtaget højderne hurtigt og med et fast greb. Der var koldt og der var sne.

fodsporisneen

højt

kikkerten

koldt

spejlblank

Vi kiggede, tog billeder, beundrede, drak lidt koldt elv-vand, spiste lidt chokolade, kiggede lidt mere

janjisneen 

og trissede så ned, kun for at gå op på andre fjeldtoppe.

jan

janjifarver

På vores tur, både op og ned, oplevede vi næsten alle årstider.. altså rent farvemæssigt.

Vi havde ikke travlt med nogen som helst ting og gav os god tid, for lige om lidt er det hele pakket ind i en tyk dyne af kold sne og der kommer til at gå rigtig mange måneder inden vi ser det igen.

Da vi kom tilbage i hytten, kunne vi tage os et lille blund inden vi skulle tænke på aftensmad og mens mørket faldt på, kunne vi se, hvordan en tyk og massiv snebyge lå og lurede længere ude af fjorden.

Vi havde en aftale med vores ven inde i fjorden om at være i satellit-telefonkontakt med hinanden på et givent tidspunkt, men det lykkedes ikke at komme i kontakt med ham, så katastrofe-tankerne lå og lurede et sted i baggrunden, men dog ikke nok til at forstyrre lørdag nats søvn, som igen var god og lyksagliggørende.

Både Jan og jeg vågnede dog i morges ret tidligt med tanke for vores ven og besluttede os for, at drikke kaffe og derefter tøffe ind i bunden af fjorden og se til vores ven.

Heldigvis havde han det (som forventet/håbet) godt, var lige vågnet og sad stadig med sin morgenmad, så vi satte os til rette om hans bord, snakkede hyggede og bagefter kunne vi gå lidt på opdagelse i hans nær-omgivelser.

bundenaffjorden

efterårsfarver

greneibundenaffjordenjanihytten

janpåbesøghosjan

jans

jhytte

jp

pupik

påbesøg

svamp

tampaxen

Et stykke over middag, begyndte vi pakke sammen og sejlede tilbage.

Meningen var at vi ville sejle ind i en anden fjord og røgte det garn, som vi har sat til laks, men østen-vinden var lidt for hidsig, så vi lagde til kaj og drog op til mine forældre, som bød på æblekage og kaffe.

Til aften havde vinden lagt sig tilstrækkeligt til at vi kunne tjekke garnet, som desværre havde revet sig løst, men ikke desto mindre gav det en enkelt, stor laks og da vi havde bjærget garnet og fået laksen ind, syntes jeg at det var lidt for kedeligt bare at sejle hjem igen.

laks

Jeg hev en snøre i vandet og fangede den ene større torsk efter den anden. De fik næsten alle lov til at gå igen, men helleflynderen beholdt jeg.

flynder

Det har været endnu en dejlig weekend og jeg glæder mig allerede til den næste, som jeg håber bliver i samme stil, men inden jeg afslutter helt, vil jeg lige vise dig det tørklæde, som jeg færdiggjorde i torsdags.

Det er strikket i vendestrik efter samme princip som Nessie.

Jeg slog 335 masker op, strikke bobler (tyttebær) og sluttede det hele af med et hulmønster efter en opskrift af Arnica, som engang for mange år siden var i et (måske) hendes verden??

10646863_10205055572093136_800873393174760696_n

Garnet købte jeg i Nuuk i august og jeg har allerede glemt, hvad det hedder, men det er fantastisk flot og helt igennem, som farverne ude i fjeldet lige nu, men mobin-fotoet yder det overhovedet ikke retfærdighed, så måske, hvis altså jeg kan huske/nå det, fotograferer jeg det een af dagene.

HÅber at du har haft en lige så god og afslappende weekend, som mig?!