Artiklen er ikke online på deres hjemmeside, men er du nysgerig, kan jeg fortælle dig, at bladet, som artiklen står i, er fra sommeren 2012. (kan ikke huske nummer)
Jeg kan vise dig, hvad jeg skrev, men jeg har ikke alle billeder, som blev bragt sammen med artiklen, så jeg vælger helt at undlade billederne og kun vise dig den tekst, som jeg skrev for GreenlandToday (som ivørigt er et fantastisk magasin om Grønland)
“Hold øje med
Du har garanteret set mange af hans billeder uden at vide, at det er ham, som har taget billederne og du har garanteret også hørt ham spille, uden at være klar over, at det var ham, som du lyttede til.
Rigtig mange, har via Facebook, nydt de mange, mange billeder, som han deler med os og der er vist ikke et eneste billede, som ikke har fået en rosende kommentar med på vejen eller en ” synes godt om” –tilkendegivelse.
Jeg er så heldig, at kende Steen Olsen, har arbejdet lidt sammen med ham, er en smule i familie med ham og bor i samme by, som ham, men tænkte, at du også burde kende lidt til ham, så jeg inviterede ham hjem til en kop kaffe fredag eftermiddag og det blev et par hyggelige timer, hvor hans mellemste datter sad og tegnede ved siden af Steen og vi fik en hyggelig sludder.
At jeg har lærte Steen bedre at kende på de få timer, som kaffen varede, vil jeg ikke sige, men fandt jeg ham ikke spændende og interessant før, gør jeg det i hvert fald nu.
Mens jeg sad overfor Steen, kom jeg et par gange til at tænke på en flot, eksemplarisk, fuld-blodet væddeløbshest, som hvileløst, rastløs tripper for at komme ud og løbe.
Og som naturligvis vinder løbet overlegent.
Måske var det den lidt hvileløse, lidt rastløse energi, der umærkeligt sitrede lige under huden på ham, som jeg fornemmede, selvom han sad nok så roligt med sit lange, lange hår og sit mørke fuldskæg eller måske var det bare fordi, at han fortalte mig, at han spiller på værtshuset nogen gange for at få den musiske rastløshed spillet ud af kroppen, at jeg fornemmede?
At han også spiller for at hygge sig, holde sig selv i gang og fordi det giver lidt ekstra indtjening, kommer som en indskudt sætning fra Steen.
Røvballe-band, kaldte han det band, som han spiller med, med et smil og lidt trommen med fingrene i bordet og jeg spurgte, om det var nedladende at kalde det røvballe-band?
Overhovedet ikke, det var skam hans egne ord og jeg tænker, at det måske er fordi at de spiller musik, som andre har skrevet, selvom det kan være lidt svært at høre, at de ikke selv har skrevet og komponeret den musik, som de spiller så fremragende og som der bliver danset og festet så ivrigt til, når de skruer op og giver den gas.
Vi andre kender bandet under navnet: ” No Name” som skifter medlemmer alt efter, hvem, der nu har tid og lyst til at spille lige den weekend, men bandet er stifter af Steen og han både spiller guitar og synger i bandet.
Steen Olsen er født i 1975 i Maniitsoq, hvor han boede med sine forældre de første 4-5 år indtil han flyttede til Sisimiut, hvor moderen kommer fra.
I sin barndom tegnede Steen en del, faktisk hele tiden, fortæller han mig, men han har lagt tegningen helt væk.
Han spillede også klaver og spillede keybord i et band i sin barndom, men guitaren overtog i ungdommen klaverets musiske plads.
Steens forældre blev skilt og da Steen var omkring 14 år flyttede han ned til sin far i Ålborg, hvor han boede i næsten 10 år.
Som 14 årig gik Steen meget op i skateboard og havde en dansk ven, som skulle flytte tilbage Danmark og det var medvirkende til, at Steen i en alder af 14 år fik lyst til at bo hos sin danske far i Ålborg.
Det blev til hele 10 år i Danmark, hvor han færdiggjorde folkeskolen.
Derefter gik han et år på Teknisk skole på den grafiske linie, hvor han havde fået en praktikplads hos en skiltemaler, men Steen ville hellere spille guitar og droppede ud af uddannelsen.
Han var arbejdsløs i et år hvor han havde masser af tid til at spille guitar og hvor han spillede en hel del musik med en ven og kom efter året som arbejdsløs ind på den fri ungdomsuddannelse , hvor han gik på musiklinien.
Den fri ungdomsuddannelse var i de år en meget populær uddannelse, hvor man selv sammensatta sin uddannelse og Steen var både forbi en højskole og det internationale guitar academy i London.
Efter gnisten at dømme i Steens øjne, var den fri ungdomsuddannelse en oplevelse, som burde være flere forundt.
Efter 10 år i Danmark flyttede Steen tilbage til Sisimiut, hvor han fik job som studietekniker og musiker i Aqisseq Studio, som havde til huse i Steens barndomsby, Sisimiut, indtil studioet lukkede.
Steens musiske talenter er blandt benyttet i bands som Zedna, Qulleq og Isummat, bare for at nævne nogle og jeg har hørt ude i byen, at Steen er en af de allerbedste bluesguitarister, du kan støve op her til lands, men jeg ved, at Steen er meget alsidig og er der noget som han ikke lige kan, sætter han sig ned og øver, øver og øver indtil han kan det.. og en smule mere til.
Steen arbejdede efter lukningen af Aqisseq Studio derefter både i Ungdomsklubben Nutaraq og på børnehjemmet Gertrud Rask, men da musikskolen Serravik i 2006 åbnede dørene i det gamle Aqisseq studie, blev Steen ret hurtigt ansat, først som timelærer, men senere som fastansat, hvor han den dag i dag arbejder og underviser i bl.a. guitar, sammenspil og trommer.
For ganske få år siden, mens han stod og spillede musik, tog én af hans venner et billede af ham og det satte gang i nysgerrigheden hos Steen.
Dét kunne han også godt tænke sig.
Altså at tage billeder og han fik et lille, billigt kamera, som han tog en masse billeder med.
I starten var det mest af naturen, sine børn og sig selv, han tog billeder og lynhurtigt kunne det lille, billige kamera ikke følge med Steens evner og ambitioner udi fotografering.
Banken gav heldigvis grønt lys og snart var Steen ejer af et bedre kamera. I løbet af små 3 år har vi fra sidelinien måbende kunne følge Steens hurtige udvikling indenfor fotografering og kender man Steen bare den mindste smule kan man lynhurtigt spotte hans billeder udfra hans helt egen specielle stil.
Han har blandt andet levere billeder til forsiden af det grønlandske ungdomsbladnToornara flere gange, billeder til INI a/s, reklame-billeder for Anuni og ikke mindst til Arctic Circle Race, som Steen fremhæver som en fed oplevelse, at fotografere til.
Steen har sammen med sin kollega fra musikskolen oprettet et lille interessant-firma ”Ujarock”, som kan levere billeder og musik. Steen håber at firmaet med tiden bliver større.
Steens drøm om en traditionel fotograf-uddannelse sank lidt i grus fordi der ikke er så mange praktikpladser her i landet, men griner lidt smørret og siger, at han er i gang med sin egen uddannelse over internettet, hvor han henter ideer og inspiration, viden og tips, men sukker højlydt og irriteret og siger, at det er en dyr måde at uddanne sig på med de alt for dyre internetpriser vi har heroppe.
Han siger selv, at han ikke er særligt god til bare at tage billeder.. almindelige billeder og at han bruger rigtig mange timer på at efterbehandle, lege og photoshoppe billederne efterfølgende. Og jeg skal da love for, at det giver bonus og høje point, når resultatet så forelægger.
Han har sin helt egen og meget genkendelige stil og selvom han fortæller, at hans yndlingsfotografer på nettet for tiden blandt andet er Andrzej Dragan og Dave Hill, så er der ikke megen kopiering eller efterligning at spore i Steens billeder.
Der bliver set rigtig mange billeder på nettet og om natten, når børnene sover og der bliver stille omkring Steen, dukker ideerne og kreativiteten op.
Steen har 4 børn.
Han har en søn på 17, som han ikke har boet sammen med siden sønnen var omkring 2 år
Og tre børn, som han har med Ninna som han har levet sammen med i lidt over ti år.
Døtrene, Navarana på 8 og Nanna på 6 bliver ofte fotograferet, ligesom den nyfødte søn på ca 2 måneder allerede er fotograferet mere end jeg er blevet gennem mine første 40 leveår.
Da vi først satte os foran hinanden ved mit spisebord fredag eftermiddag med hver vores kaffekop og hans mellemste datter, som tegnede fine, farvestrålende tegninger ved siden af ham, så jeg en rastløs, lidt hvileløs fuldblods-hest, der ventede på at blive lukket ud, men det må du ikke misforstå, for Steen er en meget stille og lidt genert person, som ikke skilter stort med sit privatliv, men når han folder sig ud både med sit musikinstrument eller sit kamera, ser jeg altså stadig den hest, som jeg bør satse på.
Steen satser selv på, at få nogle flere fotoopgaver, kunne lave nogle flere cd-covers og måske få råd til at lave en stor fotoudstilling.
Nu sidder jeg igen alene ved mit spisebord.
Steen har hanket op i sit kamera og er gået hjem til sin lille familie og jeg sidder tilbage og tænker, at nogen burde lave en indsamling, så den fotoudstilling kan realiseres og nogle flere mennesker kan se hans internationale fotokunst, men indtil da kan enhver med internet-forbindelse, både den dyre og den billige forbindelse, se nogle af hans billeder ved at søge på Steen Olsen på Facebook eller på Phosee. Dk eller skaffe sig et par forside numre af det grønlandske ungdomsblad Toornara. “
Steen fik den sjove idé på kulturaftenen her i byen at ville lave en foto-serie med folk, som skærer ansigter og han har tilført billederne lidt, fjernet lidt, strukket lidt, hevet lidt og leget med billederne, efterfølgende.
Jeg har i den grad hygget mig med de sjove portrætter og især har jeg været glad for at se alle de mennsker, som har smidt forfængelighed og især selvhøjtidelighed overbord og ladet deres portrætfoto lege med og det endda til det grimmere.
Jeg ærgrede mig en lille smule over, at jeg ikke var kommet forbi på kulturnatten og for at lade mig fotografere til et funnyface-billede, men i går fik hele aftenskoleholdet i foto chancen for at lade sig portrættere, da det var Steen, som skulle undervise i lyssætning.
I morges da jeg loggede på min facebook kunne jeg se mit billede og har fået lov til at vise både Jans
og mit billede her.
Jeg kan stadig ikke lade være med at grine og synes at det er vildt morsomt og så vil jeg da også lige vise, at Steen også har leget med sit eget billede
Og så er det da lige, at jeg stadig sidder og tænker på om der ikke findes en flink, gavmild fond med humoren i orden, som vil sponsorere fint og proffessionelt tryk af alle de sjove ansigter, så de kan komme op og hænge et sted i byen.
