I knæhøjde

Laura og jeg har været på kirkegården i dag i en speciel anledning.

Vejret har været tungt og gråt.

Der har ligget tåge og luften har været mættet med fugt.

På kirkegården er der nogen steder kæmpe-store grene, hvor bladene er lige ved at folde sig ud.

Fugten har lagt sig som bittesmå mikroskopiske dråber på grenene og da jeg alligevel skulle fotografere noget bestemt på kirkegården ville jeg også lige forevige de bittesmå dråber.

Da jeg kom tilbage til bilen og skulle se om billederne var rimelige opdagede jeg, at man i dråberne kunne se korsene i dråberne.

Her har jeg vendt billedet på hovedet og lavet en udsnitsforstørrelse.

Kan du se korset?

 

 

Senere på dagen, faktisk efter kl. 18  var fugten fordampet og himlen knap så grå og tung.

Sara ville gerne ud og fotografere eleven.

Så kunne jeg fotografere de bittesmå blade, som folder sig ud dag for dag med mit makro-objektiv, mens Sara legede med mit almindelige 16-85mm objektiv.

Selvom det hele er lidt kedeligt og gråt lige nu og der ikke er mange farver i det store billede, kan jeg godt lide årstiden..

Der er ikke for varmt og der er ingen myg.

Lægger man sig på knæ, kan man se alle de små nye blade og det er fascinerende at tænke på med hvilken fart de forskellige planter faktisk vokser.

Det er en kort sommer vi holder os her oppe..planterne er nøjsomme og jeg forundres over de steder de nogen gange gror. Tænk, at det kan lade sig gøre.

Jeg ved en sisken-rede..

En lillebitte gråsisken har bygget en rede.. jeg siger ikke hvor, men hvis du spørger mig, synes jeg nok, at den burde have kigget lidt grundigere på bolig-markedet og valgt et andet sted.

Der er meget trafikeret, der hvor den har valgt, at bygge sin rede. Det tog under to dage at finde byggematerialer og få banket et barndomshjem op til dens kommende afkom.

Den har indtil videre kun lagt et lillebitte grønt æg.

Til gengæld er der mad nok og opmærksomhed nok..så har jeg vist ikke sagt for meget Jeg lover, at lade den være så meget i fred, at den kan få ruget på sit enlige æg.

Gad vide, hvor lang tid den er om at ruge det ud???

Hest og hund

Hestene var på strejftur igen i dag.. eller måske har de slet ikke været hjemme?

Det ved jeg ikke noget om, men jeg ved, at jeg synes, at det er hyggeligt at møde dem rundt om i byen.

Der foregik et eller andet mellem denne hund og denne hest.

Det så ikke ikke hverken truende eller fjendtligt ud.

Snarere så det ud som om hunden gerne ville snakke med hesten.

Hesten virkede lidt ligeglad med hunden og ignorede den nærmest.

Jeg kan overhovedet ikke aflæse en hests signaler, men hvis du kigger på de to andre hunde.. den i baggrunden og den bagved hesten, så virker de ikke specielt skræmte.

De virker opmærksomme og iagttagende, men ikke bange.

Jeg ved ikke med hesten.

Ved du  noget om heste-kropssprog?

Som sagerne står

I min vindueskarm står en orkidé og blomstrer.

Stilken står rank og bærer stolt alle sine 11 blomster.

Det er første gang, at nogen af mine tre orkideer har så mange blomster.

Et eller andet må jeg jo have gjort rigtigt, men hvad ved jeg ikke lige.

De får en sjat vand hver lørdag formiddag inden jeg får min kaffe  mens jeg taler venligt til dem og om det er vandet eller høfligheden, som får den ene til at kvittere med den overflod, ved jeg ikke.

I grunden kan det vel også være lige meget, hvad årsagen er, men jeg ville jo gerne gentage successen.

Udenfor blomstrer et par mælkebøtter.

Lige om lidt er hele byen dækket af mælkebøtter og det er et syn, som betager.

Laura og jeg var rundt i byen.. bare for at se om alt stod som plejer.

Det gjorde det næsten.

Hestene var stukket lidt af, var på springtur og nød vist at se lidt mere end det sædvanlige

Vi nød bare at se hestene.

Og jeg nød at se de gamle blokke, hvor jeg i min barndom boede i en årrække..

De har fået ny facade og en anden farve,

men udsigten er den fuldstændig samme, som da jeg var barn.

Bagefter tog Laura og jeg ud til eleven og jeg skal da lige love for, at der er gang i den..

Nu er klokken sent og jeg har haft en lang fredag uden nogen pauser.

En hyggelig dag og en dejlig dag, men stadig lang og uden pauser.

Nu vil jeg smække de tunge stænger op på bordet og nyde, at jeg har et par dage uden andre forpligtelser, andre end dem som jeg pålægger mig selv.

Musik-hus soundalike-agtig

Dagen har været lang, lang, lang idag, men lige om lidt får selv den en ende.

Enden sørger jeg for ved at falde besvimet om i min savnede seng.

Ikke at den har været slem eller dårlig.

Den har bare været lang med arbejde, møde, ærinder og løfter, som skulle holdes.

Sara har først fødselsdag i næste måned, men hun fik sin højt ønskede el-guitar og Laura købte selv (det meste af een) også for sine fødselsdagspenge.

Forstærkeren kom med i købet og lige pludselig er vores hjem i den grad omdannet til et musik-hus.

Hele herligheden fik vi med stor rabat og med ekstra nedsættelse.

Det nærmede sig pinligt, da jeg fik prisen skubbet yderligere 500 kr ned, men tager man ikke chancen og forsøger med nogle prutter, ved man jo ikke, om man kunne have fået det billigere.

 

Aftensmaden, som bestod af stenbidder-rogn, røget ørred, store kutter-rejer, fyldte fiske-filetter og en ovnbagt lakseside- alt sammen ledsaget af ristet toastbrød og skyllet ned med kølig boble-vin, blev indtaget på vores altan.

Der var så varmt derude på vores altan.

 

Jan kom senere hjem. (Han har mellem dette billede og nu, nået at få raget hovedet af for hår og er blevet barberet. )

 

Han har, det meste af dagen været inde i fjorden og bore huller i grundfjeldet, hvor fjeldankrene til hyttens fundament skal sættes i, så det står fast og ikke blæser i havet ved først givne brise.

Det bliver spændende med den hytte, gør det så!

Den første myg blev klapset og bagefter maden.. legede vi lidt igen.

I den nederste bobbel spejler min store, tykke mave sig sammen med vores vinduer, der iøvrigt bliver spejlet i boblens venstre runding også.

Fascinationen vil ingen ende tage

I morgen står den igen på møder til langt over aftensmads-spisetid, torsdag på arrangement med en anden special-afdeling her i byen og oprydning/rengøring med taekwon-do klubben i byen om aftenen, fredag klassefest, så dagene er fyldte til randen med ting, som skal nåes.

Jeg synes godt nok, at jeg skal løbe stærkt for at nå det hele og når ikke rigtig at nyde, hvad nydes bør, men lige om lidt har vi sommerferie, -lige om lidt.