Mandagens tema er MUSIK.
Den bedste musik findes ude i naturen og inde i dig selv. Syn’s jeg.
Forestil dig, at du ligger langt inde i fjorden, langt væk fra al civilisation.
Du har slået dit telt op ved siden af elven, tæt på stranden.
Det eneste du kan høre, er elvens rislen og havets bølger, der slår dovent op mod stranden. En enlig myg, der sværmer.
Dét er musik i mine ører.
Det er også musik i mine ører, når jeg ligger i et fuldstændigt stille et rum uden nogen som helst tanker, og det eneste, jeg kan høre er mit eget hjertes slag og blodets brusen i mine årer.
Mit eget langsomme åndedræt.
Dét er altså også skøn musik, for det betyder, at der er ro både indeni og udenpå.
Jeg kan finde på, at ledsage stilheden med noget new age, som fx. Reiki whale song af Kamal eller Whalesong af Tim Wheater.
Det betyder nu ikke, at jeg ikke lægger en “musik”-cd på.
Det gør jeg faktisk ganske ofte, for ikke at sige hele tiden.
Min musik-smag er meget varieret, syn’s jeg selv, men til stor fortrydelse for Jan, er jeg hverken til Allan Olsen eller Johnny Madsen.
Til gengæld smider jeg gerne Adiemus, Den Danske Mafia, Randy Crawford, Angelita (featuring Hans Ulrik Group), Cæcilie Norby i London/Paris, Sanne Salomonsen (In a New York minute) eller eller eller.. bare det har sjæl og vil noget!
Grønlænderne er kendt for at være fredeligt folkefærd.
Der er har ikke været store krige med store blodsydgydelser.
Der var hævntogter og jalousimord, men ingen organiserede krige.
Jeg tror, at trommen og trommedansen var en stor og medvirkende årsag til, at konflikter oftest blev løst i mindelighed, og naturligvis gjaldt også det faktum, at alle rørige og raske mennesker var uundværlige, og at livet derfor var det noget af det sidste, man tog fra hinanden, da det jo uvilkårligt ville gå ud over een selv.
Man havde brug for alle til at jage og fange, og alle hænder til at bearbejde fangsten.
Havde man raget uklar med hinanden, satte man hinanden stævne og sang smedeviser, mobbede og drillede hinanden med publikum som aktive lyttere og dommere.
Den, som fik publikum til at grine mest og højest havde vundet.
Den tids x-faktor?
Den slagne, den, som tabte, valgte nogen gange i skam over sit nederlag og de hemmeligheder modparten havde røbet, at gå til fjelds og forlade bopladsen; altså at blive en qivittoq.
En fjeldgænger.
Et socialt selvmord.
Trommen var også et aktivt instrument, når åndemaneren skulle i trance.
Den ensformige trommen, som ganske givet har været meditativ, har kunnet bringe åndemaneren/angakoq-en op og ud i andre af sindet dimensioner og han/hun har efterfølgende sikkert kunne give nogle svar på nogle af bopladsens påtrængende spørgsmål om hint og meget.
Desværre forbød missionærerne al trommedans i det 17. århundrede og udøvelserne, sangen og hele tanken bag, uddøde næsten. 
En af vort lands store og dygtige trommedansere, Pauline Lomholdt, har skrevet en informativ artikel, som du kan læse her.
Du kan også læse lidt om trommedans på wikipedia her.
De canadiske inuitters trommer er meget, meget større end de grønlandske trommer.
De har en dyb lyd og det er meget nemt at forestille sig den meditative virkning, når den bliver brugt i en langsom, ensforming rytme.
Pinden, 
eller trommestikken, om du vil, hedder Katuaq.
Det hedder kulturhuset i Nuuk også.
Kulturhuset i Nuuk er en smuk og spændende bygning, som er et besøg værd, hvis du kommer på de kanter.
Trommen på disse billeder er min mors.
En gave, som jeg gav hende til hendes 65 års fødselsdag i sommer.
Isaa/ øjet, skindet på trommen er lavet af rensdyrskind, 
der er bearbejdet helt tyndt.
Dengang og især i områder, hvor der ikke var rensdyr, blev især mavesækken fra hvalen eller andre store dyr (hvalros, klapmyds?) brugt til trommeskind.
Skindet er her “syet” fast med rensdyr-senetråd. 
Skaftet er lavet af rensdyrtak og er poleret blankt og glat.
Apropos musik:
Min datter, Laura skal, sammen med musikskolen give en kort koncert i forsamlingshuset i morgen. Hun er meget musikalsk og synger som en engel.. ligesom min lillesøster Lena også kan noget med sang.
Det var mit bidrag til mandagstemaet MUSIK. Du kan se andre bidrag her
Vi var nærmest Canada.. næsten. 
