tirsdag den 10. november 2009

Plat

Er det kun mig, som syntes at denne kasse var sjov? 1

Der skulle lægges besvarelser ned i den. Men jeg forstod det jo på en lidt anden måde.

Hvem har haft klamydia flest gange?

Hvem har haft klamydia i længst tid?

Hvem har haft klamydia…XXXXXX?

Vinderen af konkurrencen bliver opslået i Brugsen.

Den konkurrence deltog jeg naturligvis i, for den er da for sjov

Jeg svarede i øvrigt på det sidste spørgsmål:” hvordan undgår man at få klamydia” med “ man undgår al seksuel kontakt med andre mennesker”.

Nogen gange har man da lov at være lidt plat. Har man ikke?

Sund musik

Musikken fylder i denne uge.

I denne uge, er der sundhedsuge i forsamlingshuset.

Sangkoret fra Serrasit/musikskolen, som Laura synger med i, skulle synge kl 16.00 i dag. 2Det lød godt.

Ikke bare godt, men rigtigt godt.

Jeg kunne høre Lauras stemme blandt alle de andres.

Hun sang både i børnekoret og voksenkoret.4 De sange, der var blevet valgt, var gode og stemningsfulde.

Det skulle være sundt at synge for både krop og sjæl, har jeg hørt.

Det var ihvertfald sundt at høre på, for jeg blev glad indeni og ganske stolt. Det er sundt for den sjælelige velvære.

(Laura fortalte iøvrigt, at da hun startede i koret, var der kommet en ny kvinde til. Hun var blevet spurgt, hvad hun sang, hvortil hun havde svaret alt. Dét syntes Laura var lidt for meget og syntes, at den kvinde da havde lidt høje tanker om sig selv, indtil hun fandt ud af, hvad A L T betød. Fnis)

Imorgen skal jeg igen høre live musik. Dét glæder jeg mig også til!

P.S: Sara her til aften:

Mig: “ Sara, du skal i seng og have din skønhedssøvn”.

Sara:” Jeg fatter ikke, hvorfor det hedder skønhedssøvn, når man alligevel ligner en hestelort, når man vågner om morgenen”.

Jeg synes nu, hun ser sød og dejlig ud, også om morgenen.

Alene

Engang for længe siden, læste jeg en artikel.. eller var det et spørgeskema-undersøgelses-resultat?

Jeg kan ikke huske det!

Men det handlede om, at nogen mennesker syntes, at det var pinligt og taberagtigt, at gå i biografen, café eller på restaurant alene.

Det tænkte jeg på i dag, da jeg efter en meget pludselig indskydelse havnede på Taseraliks café, alene.

Jeg syntes, det var lidt hyggeligt at sidde i mit eget selskab og drikke min cola zero 5

og spise de ostesvøbte usunde og fedende chips. 6 Hvis du ikke siger det til nogen, syntes jeg faktisk det var lidt befriende at sidde helt uden børn.. -for en gangs skyld, og mutters alene, uden at skulle tage hensyn til andre end mig selv, skulle ikke være konverserende eller selskabelig.

Bare mig selv.

Jeg kunne koncentrere mig fuldt ud om mine egne tanker og mine usunde chips.

Faktisk kan det være lige så inspirerende, at være tvunget til at være alene, som at være sammen med en masse mennesker.

Jan kom lidt efter, så min pinlige (som jeg så ikke syntes var pinlig) varede kun i ganske få øjeblikke og Jan kan jeg heldigvis sidde og være stille med, uden at skulle forklare mig.

Han er god at være ensom med, forøvrigt.

Synes du det er pinligt at gå i biografen alene?

Eller på café?

Eller på restaurant?

mandag den 9. november 2009

Mandagstema - MUSIK

Mandagens tema er MUSIK.mandagstema Den bedste musik findes ude i naturen og inde i dig selv. Syn’s jeg.

Forestil dig, at du ligger langt inde i fjorden, langt væk fra al civilisation.

Du har slået dit telt op ved siden af elven, tæt på stranden.1  Det eneste du kan høre, er elvens rislen og havets bølger, der slår dovent op mod stranden. En enlig myg, der sværmer.

Dét er musik i mine ører.

Det er også musik i mine ører, når jeg ligger i et fuldstændigt stille et rum uden nogen som helst tanker, og det eneste, jeg kan høre er mit eget hjertes slag og blodets brusen i mine årer.

Mit eget langsomme åndedræt.

Dét er altså også skøn musik, for det betyder, at der er ro både indeni og udenpå.

Jeg kan finde på, at ledsage stilheden med noget new age, som fx. Reiki whale song af Kamal eller Whalesong af Tim Wheater.

Det betyder nu ikke, at jeg ikke lægger en “musik”-cd på.

Det gør jeg faktisk ganske ofte, for ikke at sige hele tiden.

Min musik-smag er meget varieret, syn’s jeg selv, men til stor fortrydelse for Jan, er jeg hverken til Allan Olsen eller Johnny Madsen.

Til gengæld smider jeg gerne Adiemus, Den Danske Mafia, Randy Crawford, Angelita (featuring Hans Ulrik Group), Cæcilie Norby i London/Paris, Sanne Salomonsen (In a New York minute) eller eller eller.. bare det har sjæl og vil noget!

Grønlænderne er kendt for at være fredeligt folkefærd.

Der er har ikke været store krige med store blodsydgydelser.

Der var hævntogter og jalousimord, men ingen organiserede krige.

Jeg tror, at trommen og trommedansen var en stor og medvirkende årsag til, at konflikter oftest blev løst i mindelighed, og naturligvis gjaldt også det faktum, at alle rørige og raske mennesker var uundværlige, og at livet derfor var det noget af det sidste, man tog fra hinanden, da det jo uvilkårligt ville gå ud over een selv.

Man havde brug for alle til at jage og fange, og alle hænder til at bearbejde fangsten.tromme1 Havde man raget uklar med hinanden, satte man hinanden stævne og sang smedeviser, mobbede og drillede hinanden med publikum som aktive lyttere og dommere.

Den, som fik publikum til at grine mest og højest havde vundet.

Den tids x-faktor?

Den slagne, den, som tabte, valgte nogen gange i skam over sit nederlag og de hemmeligheder modparten havde røbet, at gå til fjelds og forlade bopladsen; altså at blive en qivittoq.

En fjeldgænger.

Et socialt selvmord.

Trommen var også et aktivt instrument, når åndemaneren skulle i trance.

Den ensformige trommen, som ganske givet har været meditativ, har kunnet bringe åndemaneren/angakoq-en op og ud i andre af sindet dimensioner og han/hun har efterfølgende sikkert kunne give nogle svar på nogle af bopladsens påtrængende spørgsmål om hint og meget.

Desværre forbød missionærerne al trommedans i det 17. århundrede og udøvelserne, sangen og hele tanken bag, uddøde næsten. qilaat

En af vort lands store og dygtige trommedansere, Pauline Lomholdt, har skrevet en informativ artikel, som du kan læse her.

Du kan også læse lidt om trommedans på wikipedia her.

De canadiske inuitters trommer er meget, meget større end de grønlandske trommer.

De har en dyb lyd og det er meget nemt at forestille sig den meditative virkning, når den bliver brugt i en langsom, ensforming rytme.

Pinden, medkatuaq

eller trommestikken, om du vil, hedder Katuaq.

Det hedder kulturhuset i Nuuk også.

Kulturhuset i Nuuk er en smuk og spændende bygning, som er et besøg værd, hvis du kommer på de kanter.

Trommen på disse billeder er min mors.

En gave, som jeg gav hende til hendes 65 års fødselsdag i sommer.

Isaa/ øjet, skindet på trommen er lavet af rensdyrskind, qilaat2

der er bearbejdet helt tyndt.

Dengang og især i områder, hvor der ikke var rensdyr, blev især mavesækken fra hvalen eller andre store dyr (hvalros, klapmyds?) brugt til trommeskind.

Skindet er her “syet” fast med rensdyr-senetråd. tigummiviaSkaftet er lavet af rensdyrtak og er poleret blankt og glat. 

Apropos musik:

Min datter, Laura skal, sammen med musikskolen give en kort koncert i forsamlingshuset i morgen. Hun er meget musikalsk og synger som en engel.. ligesom min lillesøster Lena også kan noget med sang. 

Det var mit bidrag til mandagstemaet MUSIK. Du kan se andre bidrag her

Appap-papii

I går var Jan og jeg ude og sejle.

Vi var laaaaangt, langt ude. Vi var nærmest Canada.. næsten.

Tror jeg.

Vi var 20-25 sømil ude for at se efter lomvier.

Vi fik 4 og de ligger nu og simrer i min store suppegryde.

Det var så koldt og især da vi sejlede hjemad, hvor fartvinden og østenvinden stod os lige i ansigtet.

Jan kunne vende ryggen til og holde den bidende kulde fra ansigtet og huden, men jeg blev nødt til at se, hvor jeg styrede jollen hen.

Mine øjne løb i vand, både ud af den inderste og den yderste øjenkrog.

Da jeg kom hjem havde jeg forfrysninger, hvor de salte tårer havde rendt.

Det var koldt og hele resten af dagen blev brugt på at få varmen igen. Jeg klagede ikke, klager ikke og kommer ikke til det, for nu ligger fuglene og bobler i gryden. Det dufter dejligt.

Lige om lidt kan jeg sætte tænderne i fuglene velvidende, at det var kulden værd.

Mums